Danske landskampe 1966 (1. halvår)

Danmark har scoret - Danske landskampsmål 1966

Opdateret den 22. september 2019

 

1966 – Dansk fodbolds amatørledere kvæler landsholdet. Sølle 6 mål i 9 landskampe og én sejr over upåagtede Israel var, hvad DBU´s flagskib kunne præstere i et VM-år.

Som i 1965 var det helt som ventet, at danske fodboldprofiler i årets første måneder drog til udlandet for at spille for penge og prestige i de udenlandske ligaer.

Udvandringen til de udenlandske ligaer

Et par dage efter årets sidste landskamp i 1965 - december-opgøret mod Wales i Wrexham -skrev den målfarlige Ole Fritsen under på en kontrakt med GVAV Groningen, der lå i den nederste ende af den hollandske æresdivision.

Overgangssummen var beskedne 130.000,- kr., men for den unge lærerstuderende var det rigeligt attraktivt. Debuten for sit nye hold kom allerede i februar måned og i løbet af foråret havde den mobile vejlenser masser af succes i tulipanlandet.

Sammen med folkehelten Ole Madsen, hvis karriere i Sparta Rotterdam blev dækket hver mandag i de danske dagblade, havde Danmark nu to stærke profiler i hollandsk fodbold.

De to danskere i vesttysk fodbold Ole Sørensen og John Danielsen trak også overskrifter efter hver spillerunde i Bundesligaen. De to danskere var faste i startopstillingen hos henholdsvis 1.FC Köln og SV Werder Bremen og huserede på midtbanen som både oplægger og målscorer.

Den talentfulde Bent Martin, der var fast målmand i AGF, lod sig også lokke af et godt tilbud fra den skotske storklub Celtic Glasgow FC. Den traditionsrige klubs aldrende førstemålmand Ron Simpson skulle på pension efter sæsonen, så Bent Martin havde udsigt til at spille topfodbold efter sommerferien.

De nordiske fodboldunioner afskaffer B-landskampene

På et nordisk møde i februar 1966 i Stockholm besluttede de fem nordiske unioner af afskaffe de årlige B-landskampe.

1966 skulle være det sidste år for disse i Danmark så indbringende venskabskampe, som lokalunionerne satte stor pris på, fordi de gav en god skilling i kassen samt udbredte kendskabet til landsholdet uden for hovedstaden.

De øvrige nordiske lande, især Sverige, havde dog i flere år ønsket at droppe dette samarbejde.

I stedet aftalte de nordiske lande, at ynglinge- og ungdomslandskampene skulle prioriteres.

Det var for Danmark knap så attraktivt, fordi det danske ungdomslandshold var kraftigt dominerende i Norden. De  unge talenter havde langt større behov for at møde andre stærke nationer end de nordiske.

Lodtrækning til Nations Cup-turneringen 1966-1968

I slutningen af februar foretog UEFA lodtrækning til det uofficielle europamesterskab for landshold – Nations Cup.

Det var tydeligt, at lederne i UEFA ikke regnede dansk fodbold for meget internationalt. Danmark blev placeret i det laveste lag i seedningen dvs. fjerde lag sammen med Tyrkiet, Norge, Grækenland, Albanien, Cypern og Luxembourg. De danske resultater berettigede dog heller ikke til en seedning overhovedet.

Danmark trak som kommende modstandere Ungarn, Østtyskland og Holland, hvilket absolut ikke vakte begejstring i DBU, da unionen havde håbet på en sydeuropæisk modstander, så udekampen kunne kombineres med en træningstur for landsholdet.

Kort efter lodtrækningen rejste spørgsmålet sig, om DBU-lederne ville løfte en finger for at prioritere landsholdets forberedelsesmuligheder. Behovet var der utvivlsomt for flere træningssamlinger og venskabskampe, men alle vidste, at de ubøjelige amatørledere i klubberne ikke ønskede at frigive deres spillere til fællestræning. De mange fritidsledere havde det tilsyneladende fint med, at landsholdet ville komme til at agere slagtekvæg i Nations Cup uden mulighed for succes.

Inspireret af den tidligere B1909-spiller John Danielsens markante succes i SV Werder Bremen i den tyske bundesliga og de øvrige danskeres fremmarch i udlandet lagde Ekstrabladet i forbindelse med DBU´s repræsentantskabsmøde op til, at DBU skulle indkalde de udenlandske spillere til landsholdet, så Danmark ville få en chance i Nations Cup, hvor modstanderen var de bedste professionelle spillere.

Fordelen for DBU ville være, at de danske spillere formodentlig ville stille op vederlagsfrit og kun spille for æren ved at repræsentere deres land. Et forstærket landshold ville derfor ikke bære brænde til den ophidsede diskussion i danske fodboldkredse om honorar til de danske spillere i den hjemlige liga.

Ingen i DBU havde mod eller hjerte nok til at tage diskussionen op, så alle gode ideer om fornyelse af landsholdet løb ud i sandet som så ofte før.

Søndag den 27. februar 1966: DBU´s repræsentantskabsmøde

Det årlige fodboldtopmøde i Odense var en temmelig sløv affære, hvor ingen af de mange amatørledere havde ønske om forandringer. De tidligere års rebeller fra de jyske klubber valgte klogeligt helt at tie stille.

Forsamlingen drøftede derfor hverken indførsel af professionalisme eller tiltrængt forstærkning til A-landsholdet af udenlandslegionærerne.

DBU havde udviklet sig til en millionforretning. Årets overskud på en halv million kr. skæppede godt i kassen, så unionens egenkapital var over 1 mio. kr. Det fik mange delegerede til at efterlyse nye mål for anvendelse af den store opsparing, som de fleste mente skulle komme amatørklubberne til gavn.

DBU´s formand Vilhelm Skousen konstaterede tørt, at de nordiske B-landskampe var afgået ved døden, fordi de andre lande ikke længere var interesseret i den slags sekunda-kampe.

Et kildent spørgsmål var landsholdets forberedelse til landskampene. I sin beretning fik DBU-formanden flettet ind, at landstræneren burde have en bedre mulighed for at samle sit hold en uges tid før et opgør.

Da ingen opponerede mod formandsberetningen, blev det taget til indtægt for, at den travle Poul Petersen kunne komme til at se lidt mere til sine landsholdsspillere.

Endelig fandt flere, at DBU burde udvide trænerstaben omkring landsholdet. Rigstræner Poul Petersen havde alt for meget at se til med rejser og kurser, så derfor burde en ny holdleder eller træner supplere ham.

Kompromiset blev, at DBU kunne tilknytte en idrætskonsulent, der kunne overtage landstrænerens mange kursusaktiviteter i klubberne.

DBU-formand Vilhelm Skousens ambitioner for det danske landshold

DBU udsendte hvert år fra 1965 en lille bog med det samlede turneringsprogram, statistik og adresser til alle klubberne i divisionerne. Redaktør af det populære skrift var generaldirektør Erik Hyldstrup og journalist Torben Blom.

Hvis nogen i kongeriget drømte om forandring og fornyelse i dansk fodbold, gennemhullede formand Vilhelm Skousens forord i 1966-udgaven af Fodbold sådanne ambitioner totalt.

Han fastslog entydigt – tilmed to gange i teksten – at de danske spillere ikke på noget tidspunkt skulle have penge for at spille fodbold. DBU-bossen anførte også, at det nye arbejdsudvalg ikke havde til opgave at diskutere eller lave forslag til indførelse af betaling i dansk fodbold.

Endnu mere chokerende var det, at den noget virkelighedsfjerne DBU-formand fandt, at dansk landsholdsfodbold egentligt klarede sig godt og havde en international god standard.

Han argumenterede for, at landsholdet altid siden 1948, hvor de første spillere drog til udlandet i stort antal, havde formået at erstatte de tabte spillere. Glemt var de mange nederlag i Østeuropa eller den årlige ydmygelse til svenskerne, der havde penge i deres fodboldturnering. Og danske spillere, der tjente til livets ophold og en opsparing i udlandet, var ikke længere værdige til landsholdet, måske dårlig nok gjorde sig fortjent til at bære prædikatet ”dansker”.

Det var Skousens opfattelse, at landsholdet altid ville klare sig igennem åreladningen uden skrammer og slet ikke havde oplevet egentlige katastrofer i de internationale opgør.

De lamslående læsere kunne af forordet konkludere, at landets øverste fodboldleder ikke havde ambitioner om, at landsholdet skulle kunne kvalificere sig til Nations Cup-slutspillet eller VM eller i øvrigt bevæge sig op på et højere niveau sammenlignet med f.eks. Sverige og Holland. Det var beskæmmende at læse, at status quo for landsholdet var tilstrækkeligt for DBU.

De fleste så med de visioner for landsholdet frem til fodboldsæsonen 1966 med bange anelser.

Tirsdag den 26. april 1966 kl. 19.00: KB-1. F.C. Köln (BRD) 0-0

Jubilæumskamp i Københavns Idrætspark

Til sit flotte 90års jubilæum gjorde Københavns Boldklub brug af en forpligtigelse til en venskabskamp, som den vesttyske Bundesligaklub 1. FC Köln have påtaget sig i forbindelse med købet af den fremtrædende midtbanespiller Ole Sørensen året før.

Paradoksalt var det for holdet fra den store by ved Rhinen, at selvsamme Ole Sørensen ugen før var blevet afhændet til den nederlandske traditionsklub PSV Eindhoven, hvor den stærke midtbaneregissør skulle tiltræde efter sommerferien.

KB lå nummer fire i 1. division og blev til kampen forstærket med OL-sølvvinderen fra 1960 Jørn Sørensen, der kun var reserve i FC Glasgow Rangers og ikke var udtaget til omkampen i den skotske pokalfinale mellem FC Glasgow Rangers og Celtic FC.

Ole Sørensen løb i KB’s sædvanlige stribede trøjer på banen med følgende holdkammerater:

 KB

 

Niels Hagenau

 

 

Tommy Jørgensen

Niels Møller

Henning Helbrandt

Niels Sørensen

Ove Larsen

Kurt Præst

Jørn Sørensen

Henrik Klint

Ole Sørensen

Eyvind Clausen

Reserver:

  • Erling Krogh Andersen
  • Torben Storm

Det tyske mandskab var i stærkeste opstilling og kunne bl.a. mønstre VM-spillerne Wolfgang Overath og Wolfgang Weber.

Kampen blev en god oplevelse for de 10.000 tilskuere, selv om de ikke fik mål at gå hjem på.

Det målløse resultat kunne de glade københavnere på lægterne især tilskrive målmand Niels Hagenau, der stod overbevisende i international stil, og den fikse wing Eyvind Clausen, der brændte tre store chancer.

Ophavsmanden til de fine chancer til KB var allestedsnærværende Jørn Sørensen, der nød de frie rammer på banen og bragte sig selv i en fordelagtig forhandlingsposition i forhold til mulige interesserede købere i Europa. Straks efter kampen meldte Kölns træner Georg Knöpfle sig som interesseret i den attraktive ledige midtbanespiller.

Den populære Ole Sørensen spillede også en fin kamp og formåede flere gange at gøre sig fri af den snærende opdækning, som rheinlænderne havde givet ham som afskedsgave.

Tirsdag den 03. maj 1966 kl. 19.00: Alliancen-Vikingerne 2-3 (1-1)

Venskabskamp i Københavns Idrætspark

De tre ansvarlige for Alliance-holdet Axel Frederiksen, Evan Sonne og den nye formand Erik Rasmussen havde modtaget ærgerlige afbud, men kunne alligevel præsentere et gedigent hold med et stærkt Esbjerg-forsvar og talentfulde spillere fra Vanløse IF. De professionelle fra Skotland skulle nok få hård modstand.

Mange ventede sig meget af den elegante Finn Laudrup, der tidligere havde brilleret i Alliancens trøje.

Efter 45 minutters tattoo-underholdning af et britisk orkester løb Alliancen på banen i følgende opstilling: 

Alliancen

 

Erik Gaardhøje, Esbjerg fB

 

 

Børge Thorup, Brønshøj BK

Egon Jensen, Esbjerg fB

Børge Enemark, Esbjerg fB

Jens Jørgen Hansen, Esbjerg fB

Hugo Nielsen, Vanløse IF

Robert Schwencke, Vanløse IF

Finn Laudrup, Vanløse IF

Ove Andersen, Brønshøj BK

Erik Nielsen, Brønshøj BK

Knud Pedersen, Esbjerg fB

Reserver:

  • Ib Nielsson, HIK (målmand)
  • Gregers Ditlevsen, Næstved IF
  • Arne Noriander, KFUM Kbh.
  • Erik Petersen, Vanløse IF
  • John Bengtsson, Brønshøj BK
  • Svend Aage Mortensen, Brønshøj BK (46. min. i stedet for Erik Nielsen)

Vikingerne, der var under ledelse af den tidligere OL-træner Arne Sørensen, måtte stille op uden pokalhelten Kai Johansen, der havde scoret det afgørende mål i den skotske pokalfinale og derved havde sikret sin klub Glasgow Rangers FC det eftertragtede trofæ.

Den tidligere OB-spiller lå i hårde forhandlinger om en ny kontrakt og havde i virkeligheden mest lyst til at komme et andet sted hen end Glasgow. 

På holdet figurerede også de to Aberdeen-angribere Jørgen Ravn og Leif Mortensen, selv om de ugen før var blevet fritaget for deres kontrakt. De to tidligere KB-spillere havde ikke været fast på holdet i flere måneder og fik ved afgangen med den nordlige by udbetalt deres resttilgodehavende på 50.000,- kr.

Kampen i 1965 var endt med en sejr til Vikingerne på 3-2. I  mellemtiden var den solide Preben Arentoft skiftet fra Brønshøj BK til danskerklubben Morton Greenock FC. Den tidligere landsholdsspiller glædede sig til at spille sin vante plads som halfback. I Morton havde han højst usædvanligt spillet i angrebet, hvilket ikke bekom ham vel.

Forstærket med den svenske back Lennart Wing i stedet for Kai Johansen var Vikingerne i følgende stærke opstilling:

Vikingerne

 

Bent Martin, Celtic Glasgow FC

 

 

Lennart Wing, Dundee United FC

Flemming Nielsen, Morton Greenock FC

John Madsen, Morton Greenock FC

Preben Arentoft, Morton Greenock FC

Jens Petersen, Aberdeen FC

Carl Bertelsen, Kilmarnock FC

Jørgen Ravn, Aberdeen FC

Finn Døssing, Dundee United FC

Jørn Sørensen, Glasgow Rangers FC

Leif Mortensen, Aberdeen FC

Reserver:

  • Erik Lykke Sørensen, Morton Greenock FC (målmand) (46. min. i stedet for Bent Martin)
  • Roald Kniksen Jensen, Heart of Midlothian F.C (46. min. i stedet for Jørgen Ravn)

Det med spænding imødesete opgør blev en stor oplevelse for de 14.200 tilskuere. I en morsom kamp fik de glade tilskuere masser af dejlig fodbold.

De velmotiverede værter fra Alliancen holdt stand i én halvleg. I 2. halvleg viste ”skotterne” deres format, da de satte tempoet i vejret og afgjorde kampen til egen fordel.

Alliancen-Vikingerne (SKO) 2-3 (1-1)

10.

1-0

Knud Pedersen (Ove Andersen)

25.

1-1

Carl Bertelsen (Finn Døssing)

65.

1-2

Finn Døssing (Flemming Nielsen)

75.

1-3

Finn Døssing (Carl Bertelsen)

85.

2-3

Ove Andersen (Svend Aage Mortensen)

De optimistiske spillere fra Alliancen, der mødte op med en reklame for Dagbladet Politiken på deres overtrækstrøjer, lagde flot fra land og bragte sig til de mange tilskueres jubel foran på et drøn af unge Knud Pedersen. Vikingernes forsvar så lidt sløvt ud i den situation, men spillede sig hurtigt op igen.

Udligningen til 1-1 stod vestjyden Carl Bertelsen for, da han ekspederede en hovedstødaflevering fra den aggressive målmaskine Finn Døssing i nettet.

I pausen måtte både Alliancen og Vikingerne foretage udskiftninger på grund af skader.

Anført af de to stærke vikinger Flemming Nielsen og Preben Arentoft overtog skotterne helt kontrol med kampen i 2. halvleg. Veteranen Flemming Nielsen spredte sine præcise afleveringer over hele banen, og Preben Arentoft var en flittig skytte.

Vikingerne havde dog en tendens til at lege for meget med bolden. Opvisningsstilen var lidet effektiv, men meget underholdende. Overlegenheden gav dog bonus to gange til en sikker 3-1 føring, der ikke på noget tidspunkt var i fare.

En enkelt vredesudbrud fra de underlegne værter gav fire minutter før tid en reducering til 2-3 ved Ove Andersen. Afslutningsmålet kunne dog ikke ændre ved indtrykket af, at de danske skotter havde været overlegne, også mere overlegne end året før, hvor sejrscifrene også havde været 3-2.

De tilfredse københavnere kunne efter kampen spekulere over, hvad det danske landshold ville kunne opnå på de internationale baner, hvis profiler som Flemming Nielsen, Preben Arentoft og Finn Døssing indgik på landsholdet. Skotterne viste virkelig international standard i deres hurtighed, boldomgang og spilforståelse. Den eneste kritik var, at de legede for meget på banen.

Arrangørerne forventede et overskud i omegnen af 30.000 kr. på kampen. Hver viking modtog 1.000,- kr. for at stille op samt dækning af overnatning og forplejning.

Fredag den 06. maj 1966 kl. 19.00: Stævnet-Glasgow Rangers FC (SKO) 3-1 (1-1)

Venskabskamp i Københavns Idrætspark

Stævne-holdet var alvorligt svækket af afbud, så de fleste frygtede, at hjemmeholdet ville løbe ind i en ordentlig øretæve mod de toptrænede skotter, der lige havde afsluttet deres turnering. Gæsterne var tårnhøje favoritter, og aviserne var fyldt med skrækindjagende beskrivelser af skotternes fortræffeligheder.

Det gjorde det ikke nemmere for københavnerne, at de på selve kampdagen måtte indsætte Henrik Klint og Dennis Nielsen for de skadede Ole Jørgensen fra B93 og Tonny Nielsen fra Fremad Amager.

Stævnet

 

Leif Nielsen, BK Frem

 

 

Karl Hansen, Køge BK

Niels Møller, KB

Birger Larsen, BK Frem

Bernhard Deneke, B93

Henning Helbrandt, KB

Kurt Præst, KB

Henrik Klint, KB

Leif Nielsen, BK Frem

Tom Søndergaard, B93

Dennis Nielsen, BK Frem

Reserver:

  • Torben Jensen, B1903 (målmand)
  • Ole Werner, Hvidovre IF
  • Ole Forsing, B1903
  • John Petersen, Hvidovre IF
  • Finn Willumsen, AB

De skotske pokalvindere Glasgow Rangers FC mønstrede ikke mindre end 6 aktuelle skotske landsholdsspillere og havde i de sidste turneringskampe vist frygtindgydende form.

Den gode slutspurt var dog ikke nok til at fravriste mesterskabet fra Celtic FC, der tidligt på sæsonen havde sikret sig et solidt forspring i forhold til bys-rivalerne fra Rangers.

Publikum glædede sig til at opleve pokalhelten Kai Johansen, der havde sikret de blå fra Glasgow pokaltitlen samt Jørn Sørensen, der som tidligere OL-triumfator var meget populær.

Som kampen skred frem, blev det dog mere og mere tydeligt, at de var de ”forkerte” danskere, som var bedst. Skotterne blev udspillet på kryds og tværs og måtte forlade banen med et sensationelt nederlag på 3-1. Det kraftbetonede britiske spil kom til kort over for de hurtige danske kombinationer. 

Stævnet-Glasgow Rangers FC 3-1 (1-1)

03.

0-1

James ”Jimmy” Millar

32.

1-1

Henrik Klint (Dennis Nielsen)

60.

2-1

Tom Søndergaard (Dennis Nielsen)

85.

3-1

Henrik Klint (Leif Nielsen)

De 9.800 tilskuere var kommet i Idrætsparken med forventning om, at de stærke skotter ville lege kispus med de vingeskudte danskere. Det begyndte også efter drejebogen, da veteranen Jimmy Millar efter tre minutter drønede bolden forbi Leif Nielsen i Stævnets mål.

Men Stævnet lod sig ikke slå ud, men tog fat, så publikum måbede. De agile halfbacks Bernhard Deneke og Niels Sørensen tiltvang sig kontrollen over midtbanen, og de dygtige driblere foran spillede så frækt og overraskende, at de professionelle High Landers faldt på halen.

Værst gik det ud over Kai Johansen, der i snævre trekanter fuldstændigt blev udspillet af en veloplagt Tom Søndergaard og en ustyrlig Dennis Nielsen. De to boldkunstnere havde inden kampen aftalt, at de skulle optræde udfordrende og pågående over gæsterne, som tydeligvis undervurderede danskerne.

Kai Johansen var ved at blive ganske upopulær på lægterne, da han tog hårde metoder i brug for at stoppe de boldglade københavnere.

Inden pausen fik Stævnet udlignet til 1-1 ved reserven Henrik Klint fra KB, der havde været på ynglingelandsholdet to gange i 1960.

I 2. halvleg dominerede hjemmeholdet endnu mere end i 1. halvleg. De to mål af Henrik Klint og Tom Søndergaard var alt for lidt. Danskerne havde flere friløbere, så sejren kunne være blevet større.

”Vi har sjældent i den skotske turnering været så meget på hælene”, udbrød Kai Johansen efter kampen og afslørede, at Glasgow Rangers var blevet totalt overrumplet af værternes styrke. Han bøjede sig i støvet for de danske driblere og erkendte, at han ofte var blevet udspillet af de herrer Søndergaard og Nielsen på venstre fløj.

Den skotske manager Scot Symon tørstede efter revanche og var parat til at lade sit hold stille op dagen efter. Så beskæmmet var holdledelsen over det markante nederlag for det selvbevidste Rangers-mandskab.

Den vævre B93-spiller Tom Søndergaard gjorde det glimrende på en ny plads som venstre innerwing og håbede efter kampen på, at indsatsen ville udløse en plads på årets første landshold, der skulle møde Tyrkiet.

Jørn Sørensen blev skiftet ind i 2. halvleg, men kunne ikke gøre noget på et hold, det allerede var nedbrudt og desillusioneret over fiaskoen.

Mandag den 09. maj 1966 kl. 19.00: Sydjysk Alliance-Glasgow Rangers FC (SKO) 2-5 (0-2)

De 3.000 tilskuere på det lille Haderslev Stadion fik en underholdende aften med masser af mål.

Hjemmeholdet havde ingen spillere med fra den danske 1. division, da hverken Vejle BK eller Horsens fS var medlem af den sydjyske fodboldalliance. Spillerne kom fra Kolding IF, Vejen FS, Haderslev FK og Aabenraa BK.

Sydjysk Alliance-Glasgow Rangers FC 2-5 (0-2)

 

0-1

Jørn Sørensen

 

0-2

Jørn Sørensen

57.

0-3

George McLean

77.

1-3

Jørgen Wagner

 

1-4

Jim Forrest

 

2-4

Henning Nielsen

97.

2-5

David Wilson

OL-spilleren fra 1960 Jørn Sørensen scorede de to første mål for skotterne og viste, at han kunne få en fin fremtid på det stjernespækkede Glasgow-mandskab, der havde brug for en oprejsning efter det beskæmmende nederlag til Stævnet.

Sammen med Kai Johansen var den tidligere KB-spiller en af banens dominerende, om end den tidligere OB-back også i Syddanmark havde sine udfordringer med de aggressive unge driblere.

Det kom dog noget bag på de feststemte sydjyder, at den dobbelte målscorer blev i omklædningsrummet til 2. halvleg. Efter kampen forklarede Jørn Sørensen, at han havde haft lidt smerter i anklen og ikke havde haft noget imod at vige pladsen til en anden spiller i en privatkamp.

Jydernes trøstmål blev scoret af Jørgen Wagner fra Vejen FS og Henning Nielsen fra Kolding IF.

Tirsdag den 24. maj 1966 kl. 19.00: Danmark (UK)-Pressen 1-1 (1-0)

Udtagelseskamp i Københavns Idrætspark

Landsholdssæsonen 1966 blev indledt med udtagelseskampen mellem DBU’s udvalgte og Pressens til lejligheden sammenbragte flok.

Ansvaret for sammensætningen af landsholdet havde fortsat en udtagelseskomite på fire mand bestående Eyolf Kleven, Ib Skotnborg, Jørgen Leschly Sørensen og Erik Hansen i spidsen, medens landstræner Poul Petersen stod for den fysiske opvarmning og taktikken.

Til udtagelseskampen havde komiteen genvalg til 7 af de spillere, der havde været på holdkortet i december 1965 mod Wales.

Komiteen skulle finde en ny angriber for Ole Fritsen, der var draget til Nederlandene, og noget overraskende gav DBU comeback til 29årige Ove Andersen, der egentlig ikke havde imponeret  indtil videre og heller ikke havde fået sit gennembrud på landsholdet. Antallet af stærke angribere var dog begrænset i landet, men valget af Ove Andersen skabte ikke jubel.

Valget af Børge Enemark som centerhalf lå heller ikke lige på den flade hånd. Den alsidige Esbjerg-forsvarer spillede til daglig på sit klubhold halfback og havde ikke lagt skjul på, at pladsen som centerhalf ikke bekom ham vel.

Mere indlysende var valget af den driftssikre Kjeld Thorst, der var tilbage i den samme form, som i 1963 havde gjort ham til et af landsholdets sikreste kort.

På trods af skader og en sløj sæson fik Vejle BK noget overraskende fire mand på landsholdet.

Danmark A

 

1. Leif Nielsen, BK Frem

 

 

2. Leif Hartwig, B1909

4. Egon Jensen, Esbjerg fB

5. Børge Enemark, Esbjerg fB

6. Jens Jørgen Hansen, Esbjerg fB (A)

3. Johnny Hansen, Vejle BK

7. Kaj Poulsen, Vejle BK

8. Poul Bilde, Vejle BK

9. Ove Andersen, Brønshøj BK

10. Kjeld Thorst, AaB

11. Ulrik le Fevre, Vejle BK

Pressens udtagelseskomite var ikke sen til at drage fordel af, at DBU havde fravalgt de formstærke klassespillere fra Hvidovres førerhold i 1. division. Hele fem spillere blev udtaget fra årets succeshold.

Kaninen i hatten var den 22årige fynbo Ole Bjørnmose, der på rekordtid var blevet en succes i Odense og – efter kun 6 kampe for B1909 - havde fået prædikatet som øens største fodboldtalent i de seneste mange år.

Valget af Køges målfarlige Keld Pedersen var også rimelig oplagt. Det samme med Tom Søndergaard, der havde imponeret i showkampen mod Glasgow Rangers.

Pressen

 

Jørgen Henriksen, Hvidovre IF

 

 

Karl Hansen, Køge BK

John Petersen, Hvidovre IF

Jørgen Jespersen, Hvidovre IF

Niels Erik Andersen, Vejle BK

John Worbye, Hvidovre IF

John Steen Olsen, Hvidovre IF

Ole Bjørnmose, B1909

Keld Pedersen, Køge BK

Henning Enoksen, AGF

Tom Søndergaard, B93

Reserver:

  • Erik Knudsen, BK Frem (46. min. for John Petersen)

På selve kampdagen hoppede AGF´s Henning Enoksen ind på Pressens hold med kort varsel, da nordjyden Bjarne Lildballe var blevet skadet i ryggen. Landsholdsveteranen begyndte dermed at øjne en god mulighed for landskamp nr. 50 mod Tyrkiet.

Dagsbladsjournalisternes spændende, nye hold pressede DBU-landsholdet til et uafgjort resultat på en frygtelig mudderpøl af en bane, der var en skandale.

I den sidste ende var det landstræner Poul Petersens ujævne mandskab, der måtte stille sig mest tilfreds med remis. Pressen havde fortjent sejren på sit langt bedre organiserede spil.

De 13.300 tilskuere i Idrætsparken lod sig især imponere af Pressens stærke angrebstrio, der bestod af veteranen Henning Enoksen, den venstrebenede Keld Pedersen fra Køge samt den unge komet Ole Bjørnmose, der stort set var ukendt uden for Fyn.

Desværre havde trioen en tendens til at kombinere lidt for meget, så der ikke rigtig kom store målchancer ud af det.

Danmark (UK)-Pressen 1-1 (1-0)

33.

1-0

Kjeld Thorst (Kaj Poulsen)

70.

1-1

John Steen Olsen (Tom Søndergaard)

Landsholdet kom foran i 1. halvleg på et hovedstød af nordjyden Kjeld Thorst, der samlet set slap fra kampen med æren i behold.

Det samme kunne ikke siges om den genkomne centerforward Ove Andersen, der ikke satte en fod rigtigt på noget tidspunkt. Det blev en trist landsholdsafsked for den gamle Brønshøj-angriber, der havde haft så mange skader i tidens løb.

Den fortjente udligning kom i 2. halvleg. Den unge Hvidovre-fløj John Steen Olsen satte et brandskud ind fra distancen uden chance for landsholdets målmand Leif Nielsen.

Pressen havde fortjent sejren på sit bedre organiserede spil, men tøvede for længe i de afgørende situationer.

De mange tilskuere kunne særligt fornøje sig over, at Danmark havde ikke mindre end tre fremragende fløjspillere til rådighed – de to Vejle-spillere Kaj Poulsen og Ulrik le Fevre samt københavneren Tom Søndergaard.

Noget overraskende valgte UK efter kampen at nominere den urutinerede John Steen Olsen til pladsen som centerforward mod årets første modstander Tyrkiet.

Valget afslørede, at DBU var i nød for rigtige angribere, fordi den spinkle HIF-spiller var ikke et oplagt emne som midterangriber. Mange havde gerne set, at den sublime B93-spiller Tom Søndergaard var blevet udtaget som gennembrudsfarlig spiller på fløjen. Han måtte nøjes med en plads på reservebænken.

Rygterne gik efter kampen på, at udtagelseskomiteen havde været meget uenig om nomineringen.

Målmandsposten, backerne, midterforsvaret, innerwing og centerforward – stort set alle pladser havde været til diskussion, og enden blev bl.a., at Frems rutinerede Birger Larsen, der ikke havde været på nogle af holdene, bliv valgt til forsvaret.

Onsdag den 25. maj 1966 kl. 19.00: Danmark U-Pressen U 4-2 (0-2)

Det danske ungdomslandshold var klart dominerende i Norden og stod i 1966 overfor nogle interessante opgaver, da det var lykkedes for DBU at indgå aftale om venskabskampe med Holland og Østtyskland.

Det stærke U23-landshold skulle have muligheden for at teste sig mod top-modstandere på et højere niveau end de nordiske venner.

I Aalborg løb følgende to hold på banen foran 3.000 tilskuere.

Danmark U

 

Heinz Hildebrandt, Vejle BK

 

 

Børge Thorup, Brønshøj BK

Bernhard Deneke, B93

Henning Boel, Ikast FS

Niels Hüttel, Vejle BK

Niels Yde, AB

Bent Schmidt Hansen, Horsens fS

Jørgen Jørgensen Holbæk B&I

Rene Møller, Randers Freja

Finn Jønsson, AaB

Dennis Nielsen, BK Frem

 

Pressen U

 

Max Møller, Horsens fS

 

 

Jan Larsen, AB

Ove Andersen, Køge BK

Tage Sønderby, Frederikshavn FI

Niels Møller, KB

Kresten Bjerre, AB

Finn Laudrup, Vanløse IF

Finn Wiberg, AB

Ole Koefoed, Viking Rønne

Carl Aage Skouborg, KB

Alfred Nielsen, AaB

DBU´s ungdomslandshold slog i en underholdende kamp på Aalborg Stadion Pressens ditto med 4-2.

På et varieret og iderigt spil kom Pressen foran med 2-0 i 1. halvleg. Efter pausen gik ungdomslandsholdet helt i stå og blev presset i defensiven.

Den tidligere landsholdsmålmand Max Møller blev rystende nervøs og var impliceret i tre af U23-landsholdets fire mål.

Danmark U (UK)-Pressen U 4-2 (0-2)

13.

0-1

Karl Aage Skouborg (Ole Koefoed)

38.

0-2

Finn Wiberg

53.

1-2

Dennis Nielsen

57.

2-2

Finn Jønsson

79.

3-2

Jørgen Jørgensen

80.

4-2

Rene Møller

Samlet set var det en kamp præget af for mange fejlafleveringer på grund af spillernes ukendskab til hinanden, omend underholdningsværdien var god. Flere af de store boldspillere på begge hold faldt igennem, især da kropsspillet blev taget i brug.

”Nu har jeg mest lyst til at rejse ud i verden og se mig om”, kom det lakonisk fra den skuffede målmand Max Møller. På trods af flere flotte redninger var indsatsen ikke overbevisende. Nerver havde haft en negativ indflydelse på spillet i målet.

Horsens-målmanden havde været på landsholdet i 1965 og oplevede nu, hvordan han var faldet i hierarkiet, først droppet til A-landsholdet til kampen mod Tyrkiet, derefter fiasko på Pressens hold. ”Jeg er ved at være træt af fodbold”, kom det slukøret fra det 22årige talent, og ingen havde lyst til at modsige ham.

Derimod lyste en anden Horsens-spiller op og slog fast, at Danmark havde en ny landsholdswing i støbeskeen.

”Hold da ferie for et talent”, kom det fra landstræner Poul Petersen og dokumenterede derved, at DBU havde fået øjnene op for den unge østjyde Bent Schmidt Hansen, særligt i tilfælde af, at den eftertragtede Kaj Poulsen drog til udlandet i sommerpausen.

Torsdag den 26. maj 1966: Horsens fS-DK 0-0

Kampen mellem landsholdet og 2. divisionsholdet fra Horsens fS var ikke en rigtig træningskamp, men alene 60 minutters hygge og afslapning, hvor landsholdsspillerne skulle lære hinanden bedre at kende.

Kampen på det lille stadion i Viby var lukket for publikum. Kun en flok journalister overværede hygge-fodbolden.

Alligevel var det lidt skuffende, at landsholdet ikke kunne score i denne træningssession. Det var tydeligt, at angrebet med Poul Bilde fra Vejle BK og John Steen Olsen fra Hvidovre IF samt Kjeld Thorst fra AaB ikke fungerede.

Især var det påfaldende, at HIF-debutanten John Steen Olsen konstant løb i offside, fordi han ikke var vant til posten som midterangriber.

Landstræner Poul Petersen bemærkede også lakonisk, at han absolut intet fik ud af kampen.

Faktisk var det østjyderne, der var tættest på sejren. En drønende langskud fra den gule fare var ved at gå i mål, men en strålende refleksredning af Leif Nielsen sikrede en nullet for landsholdet.

2. Pinsedag mandag den 30. maj 1966 kl. 19.00: Danmark-Tyrkiet 0-0

Venskabskamp i Københavns Idrætspark

I forhold til udtagelseskampen i Idrætsparken den 24. maj valgte UK at satse på en helt ny centerforward.

Væk var Ove Andersen, der slet ikke kunne komme i gang på landsholdet, og landsholdsveteranen Henning Enoksen med 49 landskampe, der blev forbigået.

I stedet blev ansvaret for målscoringen lagt på den 23årige John Steen Olsen, der slet ikke var midterangriber. De fleste fandt, at det var en besynderlig prioritering af DBU, og mange spekulerede i, om Henning Enoksen eller Køges Keld Pedersen var faldet i unåde i DBU.

Forsvaret blev forstærket med den erfarne Frem-stopper Birger Larsen og formstærke John Petersen, der var styrmand for Hvidovres uigennemtrængelige forsvar.

Som sædvanlig og uden antydning af taknemmelighed trak DBU store veksler på sine landsholdsspillere. Landsholdsanfører Jens Jørgen Hansen skulle i de kommende 4 uger spille ikke mindre end 11 betydningsfulde kampe for enten klub- unions- eller landshold, heraf 6 kampe i København. Selv om det var indlysende, at fodboldunionen stillede krav til sine spillere langt ud over, hvad der var forventeligt, havde DBU-lederne forsat mere fokus på at forhindre en rimelig diskussion af vilkårene for de danske spillere.

De fleste undrede sig over, hvordan den flittige Esbjerg-forsvarer fik tid til at undervise sine elever i folkeskolen samt nok så vigtigt dyrke samværet med sin egen familie. En dansk landsholdsspiller skulle være i besiddelse af en stærk fysik og en stor tålmodighed i forhold til DBU.

DBU valgte dog at give de 16 landsholdsspillere fri om søndagen 1. pinsedag. Mødetid var derfor to timer før kampstart på Park Restaurant, der lå i Østerbro-Hallen lige ved siden af Idrætsparken. 

Danmark A

 

1. Leif Nielsen, BK Frem

 

 

2. Leif Hartwig, B1909

4. Egon Jensen, Esbjerg fB

5. Birger Larsen, BK Frem

6. John Petersen, Hvidovre IF

3. Jens Jørgen Hansen, Esbjerg fB (A)

7. Kaj Poulsen, Vejle BK

8. Poul Bilde, Vejle BK

9. John Steen Olsen, Hvidovre IF

10. Kjeld Thorst, AaB

11. Ulrik le Fevre, Vejle BK

Reserver:

  • Jørgen Henriksen, Hvidovre IF (målmand)
  • Johnny Hansen, Vejle BK
  • Karl Hansen, Køge BK
  • Børge Enemark, Esbjerg fB
  • Tom Søndergaard, B93

De unge mandskab fra Tyrkiet bestod af vellønnede heltidsprofessionelle spillere, der havde opnået fine resultater i de internationale opgør. Hver spiller var af det nationale fodboldforbund Türkiye Futbol Federasyonu (TFF) lovet en bonus på 1.000,- kr. i tilfælde af sejr.

Sejre over Rumænien og Bulgarien samt uafgjort mod Italien i en VM-kvalifikationsmatch var dokumentation for, at Danmark stod overfor en vanskelig modstander, der spillede fin teknisk fodbold tilsat en pæn portion brutalitet, især hvis gemytterne kom i kog. Det havde danskerne oplevet i venskabskampen i Istanbul i 1962, som var en uskøn, voldelig affære.

Danmark-Tyrkiet 0-0

 

 

 

Årets første landskamp blev bestemt ikke en morsom affære for de 27.000 tilskuere. Skønt Danmark havde det meste af spillet, fik landsholdet kun 0-0 mod Tyrkiet. Mange af tilskuerne havde formodentlig foretrukket en tur i Tivoli eller på Bakken i stedet for at overvære det totalt stemningsforladte, søvndyssende opgør

Det danske angreb svigtede på denne pinseaften. Tyrkerne, der optrådte harmløst uden krumsabler, var ikke farlige for det danske forsvar, og de 11 rød-hvide spillere mindede for meget om en flok adstadige, aldrende mavedanseringer på afskedsturne.

Sidst Danmark havde spillet 0-0 var helt tilbage i 1948 mod England, så en målløs match var ganske usædvanligt for det danske landshold.

Danskernes pudderkvast-fodbold uden eksplosioner, ryk og overraskelser førte intet med sig. Hjemmeholdet havde reelt kun en målchance i hele kampen samt et par gode langskud, som den tyrkiske veteranmålmand Turgay Seren nemt tog sig af.

Bedst var de rådvilde danskere i 1. halvleg. Fløjhalfen Egon Jensen havde en hel tønde land at boltre sig på og øste boldene fremefter til de veloplagte wings Ulrik le Fevre og Kaj Poulsen, der indimellem kom fri af deres opdækning. Men der kom ikke noget ud af det indledende fine opspil. Så snart danskerne nærmede sig den velorganiserede tyrkiske defensiv, gik spillet helt i stå eller blev ødelagt af gæsterne, der ikke holdt sig tilbage med benspænd og hiv i trøjerne.

Den nye centerforward John Steen Olsen kom til kort og fik ikke succes i sin første landskamp.

Han fyldte for lidt foran, kunne heller ikke drible sig fri og fik aldrig skudt på mål. Det var tydeligt, at den talentfulde forstadskøbenhavner var havnet på en håbløs uriaspost som frontløber på et usammenhængende mandskab.

Dagens dansker var vestjyden Egon Jensen, der hurtigt fik herredømmet over midtbanen, fordi tyrkerne trak sig tilbage. Esbjerg-styrmanden havde mange gode afleveringer, men udnyttede ikke godt nok, at han stort set kunne bevæge sig frit på banen. Lidt flere overrumplinger og fremløb på banen kunne have chokeret de opvakte spillere fra halvmåne-landet, så deres defensiv var kommet under pres.

Det danske forsvar med Birger Larsen som dirigent havde en nem aften. Kun én gang kom anatolerne igennem, da Birger Larsen gik galt af en fremlægning, men Zenzem Fevzi skød forbi. På den baggrund indtog målmand Leif Nielsen førstepladsen på Ekstrabladets rangliste efterfulgt af de fire defensive spillere på landsholdet. Det var ikke angrebets dag i Idrætsparken.

Det store publikum fik i slutningen af kampen udløsning for deres frustrationer ved at pibe ad de to slappe hold. Til sidst sank spillet på banen ned på et plan, der ikke havde meget med international fodbold at gøre.

Den tidligere elegante AB-back Poul Petersen, der nu var holdleder på landsholdet, var ikke helt utilfreds. Han forklarede det pauvre resultat med banens dårlige beskaffenhed, tyrkernes defensive indstilling samt åreladningen til udlandet. Det sidste sagde landstræneren med et smil, mens han pegede på de to professionelle Ole Madsen og Carl Bertelsen, der efter kampen havde indtruffet sig i omklædningsrummet for at hilse på landsholdskammeraterne.

Den norske dommer Hans Granlund uddelte to advarsler til gæsterne. Efter kampen brokkede mange danskere sig over tyrkernes usportslige optræden, der ødelagde matchen.

Det var tydeligt, at Tyrkiet havde fået en italiensk træner med fokus på organisering af et stærkt forsvar og en god portion kynisme i håndteringen af en spilstyrende modstander. Kun Ole Madsen, der kendte det hårde game fra Holland, bemærkede lakonisk, at danskerne – i stedet for at resignere – burde have givet mere igen af samme mønt som tyrkerne.

Det skuffende resultat varslede ændringer til næste venskabskamp mod Portugal, der var i gang med at forberede sin deltagelse i World Cup i England.

Onsdag den 01. juni 1966 kl. 19.00: Bornholms Boldspil Union-Sjællands Boldspil Union 1-1 (0-0)

Kvartfinale i unionsturneringen på Rønne Stadion

De regerende unionsmestre fra Sjælland drog til Bornholm med stort set samme mandskab, som havde besejret København med tenniscifrene 6-3 i finalen i oktober 1965.

To nye forsvarsspillere Jan Larsen og Niels Yde var de eneste ændringer i et mandskab, der havde 8 spillere fra 1. divisions to bundhold AB og Køge BK.

SBU

 

Poul Werner Henriksen, AB

 

 

Jan Larsen, AB

Niels Yde, AB

Karl Hansen, Køge BK

Knud Petersen, Køge BK

Kresten Bjerre, AB

Erik Dyreborg, Næstved IF

Jørgen Jørgensen, Holbæk B&I

Keld Pedersen, Køge BK

Keld Bak, Næstved IF

Finn Wiberg Larsen, AB

Reserver:

  • Erik Jensen, Næstved IF (målmand)
  • Günther Hoeck, Køge BK
  • Niels Elmer Hansen, Næstved IF
  • Ole Jørgensen, Køge BK

Kampens udfald var en kæmpe sensation for de 700 tilskuere på det lille stadion.

I en jævnbyrdig kamp klarede bornholmerne 1-1. Værterne havde ikke problemer med at følge med i tempoet, selv om de fleste spillere til daglig optrådte i lavere rangerende klubber.

BBU-SBU 1-1 (0-0)

63.

0-1

Keld Bak (Finn Wiberg)

75.

1-1

Ole Koefoed (Jens Chr. Andersen)

På grund af manglende lys kunne de to unionshold ikke afgøre, hvem der skulle videre til unionsturneringens semifinale.

Dommer Ejnar Poulsen måtte sende kombattanterne i omklædningsrummet efter de 90 minutter. Lyset på banen var ikke godt nok til 30 minutters forlænget spilletid.

Lederne i de to unioner fik så den utaknemmelige opgave at finde et nyt tidspunkt til en omkamp. 

Onsdag den 08. juni 1966 kl. 18.30: Lolland Falsters Boldspil Union-Københavns Boldspil Union 1-2 (1-1)

Jubilæumskamp på Nykøbing Falster Stadion

Lolland Falster Boldspil Union fejrede sit 60års jubilæum med en række opvisningskampe på de sydlandske øer.

Hovedattraktionen var en festforestilling mod KBU, der gennem årene havde været dominerende i unionsturneringen og formodentlig kunne præsentere en række fodboldstjerner for det forvænte publikum, der især drømte om, at en klub fra Lolland Falser en dag kunne blive Danmarksmester.

LFBU var som sædvanlig domineret af spillere fra 2. divisionsholdet B1901 samt et par unge tilløbere fra talentholdet Nakskov BK. Det kunne blive en fordel over for et umotiveret hovedstadshold, at holdet var godt sammenspillet med 5 spillere fra Nykøbing.

LBU

 

Mogens Pipper, Frem Sakskøbing

 

 

Kjeld Larsen, B1901

Niels Boesen, B1901

Thorben Sørensen, Nakskov BK

Ole Hansen, B1901

Svend Erik Jensen, Frem Sakskøbing

Jørgen Nielsen, B1901

Niels Erik Rasmussen, B1901 (A)

Finn Lohse, Frem Sakskøbing

 

Kurt Engel, Nakskov BK

Rene Frimand, Nakskov BK

Reserver:

  • Bjarne Wede, Nakskov BK (målmand)
  • Jørgen Andreasen, B1901
  • Valdemar Klecweski, B1921

KBU mønstrede 4 aktuelle landsholdsspillere og 2 debutanter – John Worbye fra topholdet Hvidovre IF og Erik Knudsen fra BK Frem.

KBU

 

Leif Nielsen, BK Frem

 

 

Henning Helbrandt, KB

Erik Knudsen, BK Frem

Birger Larsen, BK Frem

John Petersen, Hvidovre IK

John Worbye, Hvidovre IF

John Steen Olsen, Hvidovre IF

Leif Sørensen, Hvidovre IF

Fritz Hansen, Hvidovre IF

Tom Søndergaard, B93

Dennis Nielsen, BK Frem

Reserver:

  • Jørgen Henriksen, Hvidovre IF (målmand)
  • Børge Thorup, Brønshøj BK (65. min i stedet for Birger Larsen)
  • Niels Møller, KB
  • Finn Laudrup, Vanløse IF

De sejrsvante københavnere gik på banen i den tro, at de kunne lege sig til en let sejr over værterne, men måtte kæmpe bravt for at hale en gevinst hjem.

LFBU-KBU 1-2 (1-1)

10.

0-1

Leif Sørensen (John Steen Olsen)

44.

1-1

Finn Lohse (Rene Frimand)

85.

1-2

Fritz Hansen

De 2.000 tilskuere oplevede en helt lige kamp, som LFBU-holdet kunne have vundet, hvis de havde udnyttet deres muligheder bedre.

I 2. halvleg lignede det et uafgjort resultat efter en mat og svagt spillet affære, men fem minutter før tid fik KBU det heldige sejrsgivende mål til 2-1.

I forhold til udtagelsen af det kommende landshold mod Portugal var det småt med nyheder.

Hvidovres Leif Sørensen fik plusser i notesbogen, og solide Birger Larsen gjorde også godt, indtil Frem-centerhalfen måtte trække sig med en skade.

Spillere som Leif Sørensen, John Steen Olsen og Tom Søndergaard, der burde kæmpe for deres landsholdspladser, var helt ved siden af sig selv og fik intet ud af aftenen.

Efter kampen var det tydeligt at mærke på de københavnske spillere, at de havde haft det svært med at sætte sig op til en ligegyldig jubilæumskamp på en lille og smal bane, hvor tilskuerinteressen var under det normale for en kamp i 1. division.

Torsdag den 09. juni 1966 kl. 19.30: Jysk Boldspil Union/Fyns Boldspil Union-Sovjetunionen 1-3 (0-3)

Venskabskamp på Vejle Stadion

Den fælles udtagelseskomite fra JBU og FBU valgte noget overraskende at droppe de to Vejle-spillere Kaj Poulsen og Poul Bilde, ovenikøbet til en ”hjemmekamp” på Vejle Stadion.

De to VB-profiler havde været en af de mange danske skuffelser i landskampen mod Tyrkiet, men at det alligevel skulle koste en plads på unionsholdet, kom bag på de fleste.

På grund af afbud fra Horsens-kometen Bent Schmidt Hansen dagen før opvisningskampen kom Kaj Poulsen alligevel med på afbud, men samtidig kom det frem, at Vejle-angriberen sammen med sin ægtefælle havde været en tur i Vesttyskland for at forhandle kontrakt med Hannover 96. Det var et spørgsmål om tid, førend årets spiller 1965 ville være tabt for dansk fodbold.

Den fynske komet Ole Bjørnmose, som alle talte om, kom på holdet, og som centerforward var der et glædeligt gensyn med Henning Enoksen, der med flere mål for AGF for alvor bankede på landsholdets dør.

Efter udtrykkeligt ønske fra AaB og Esbjerg fB valgte udtagelseskomiteen at lade spillerne fra disse klubber sidde over.

JBU/FBU

 

Heinz Hildebrandt, Vejle BK

 

 

Johnny Hansen, Vejle BK

Niels Erik Andersen, Vejle BK

Henning Boel, Ikast FS

Ove Sørensen, AGF

Carsten Petersen, AGF

Kaj Poulsen, Vejle BK

Ole Bjørnmose, B1909

Henning Enoksen, AGF

John Kyndbøl, OB

Ulrik le Fevre, Vejle BK

Reserver:

  • Poul Johansen, Odense KFUM (målmand)
  • Tage Sønderby, Frederikshavn FI
  • Niels Hüttel, Vejle BK (46. min. i stedet for Niels Erik Andersen)
  • Jørgen Markussen, Vejle BK

Det russiske landshold havde indrettet sig på Idrætshøjskolen i Vejle og skulle spille to træningskampe i Danmark. Holdet ankom ret sent til Danmark, og rygterne gik på, at de sovjetrussiske landsholdsspillere var trætte ved udsigten til, at de  skulle være i træningslejr, indtil VM-turneringen begyndte i England.

Holdet var ved at blive bygget op til det forestående VM i England og havde om søndagen kun skuffende spillet 3-3 mod Frankrig i Moskva.

Sovjetunionen havde kvalificeret sig til VM ved bl.a. at besejre Danmark klart. I Moskva blev de chanceløse nordboer blæst af banen med 6-0, medens de nederlagsdømte danskere i København klarede 0-0 i 1. halvleg og først i 2. halvleg måtte bøje nakken. Nederlaget på 3-1 var meget respektabelt.

JBU/FBU-Sovjetunionen 1-3 (0-3)

10.

0-1

Eduard Markarov

27.

0-2

Eduard Markarov

35.

0-3

Anatoli Banishevski

78.

1-3

Henning Enoksen

I 1. halvleg legede de russiske gæster med det kombinerede jysk-fynske mandskab. Det var en frygtelig ensidig forestilling for de 10.000 tilskuere, hvor trafikken kun gik én vej mod Heinz Hildebrandt i hjemmeholdets mål.

Først efter 36. minutter havde de turneringstrætte danskere et skud på mål. Russerne kunne have ført med 6-7 mål på det tidspunkt, fordi de ubarmhjertigt gang på gang spillede sig fuldstændigt igennem med deres fysiske og tekniske spil, der var af en anden verden.

Med sordin og i et gennemtænkt og systematisk opspil kom Sovjetunionen foran med tre mål.

To mål blev sat ind af Eduard Markarov, som var en af reservespillerne, der endnu havde sin debut på landsholdet til gode. Den 24årige armenier fra Ararat Yerevan forrykkede totalt balancen på JBU/FBU-holdet ved at spille i højre side. Hans direkte modstander Niels Erik Andersen fik aldrig afkodet denne taktiske bevægelse og blev udskiftet i pausen.

Det tredje mål stod den 20årige Anatoli Banishevski for. Den unge aserbajdsjaner havde debuteret året før mod Brasilien og blevet betragtet som en kommende stjerne på det sovjetrussiske mandskab.

AGF´s unge Ove Sørensen fik i 2. halvleg lukket ned for den russiske offensiv i danskernes venstre side. Kampen blev mere underholdende og ligebyrdig, fordi værterne fik mere mod på kampen, og sovjetrusserne med den bekvemme føring lukkede ned for gassen.

Den gode danske periode resulterede i et flot trøstmål af Henning Enoksen, der scorede direkte på frispark. Han sendte resolut bolden uden om russernes muropdækning og i nettet via stolpen.

Målet fik humøret i vejret på lægterne, men nåede aldrig at skabe mere spænding om kampens udfald. Dertil var de efterhånden noget afslappede russere for gode. Men danskerne kunne glæde sig over at have vundet 2. halvleg med 1-0

DBU´s udtagelseskomite var rigt repræsenteret på Vejle Stadion, men havde få lyspunkter at tage med hjem i forhold til den kommende venskabskamp mod Portugal.

Selv om Henning Enoksen havde det svært i kombinationsspillet, gav hans flotte mål og store vilje gode noter i karakterbogen. Der var også plusser til højre back Johnny Hansen og centerhalf Henning Boel, der kunne matche de atletiske russere i nærkamp.

Det sammenbragte unionsmandskab opnåede et resultat, der i målscore var lige så godt som landsholdets i 1965, men cifrene løj i denne kamp. De sovjetrussiske gæster var meget mere overlegne mod JBU/FBU end mod landsholdet i oktober 1965.

Lørdag den 11. juni 1966: AaB-Dundee United (SKO) 2-4 (1-2)

Bundholdet i 1. division AaB havde mod Sovjetunionen fået lov til at spare sine spillere, der i stedet lørdag den 11. juni stod over for det skotske 1. divisionshold Dundee United med topscorer Finn Døssing i angrebet.

De 3.700 tilskuere blev dog skuffede, fordi den tidligere Viborg-spiller ramte ikke målet en eneste gang. De friske nordjyder fik dog masser af underholdning i en velspillet kamp, som Dundee United vandt fortjent 4-2.

Nordjydernes mål blev scoret af Børge Bach Andreasen og Bjarne Lildballe, der var AaB’s bedste mand.

Onsdag den 14. juni 1966 kl. 19.00: Lolland Falsters Boldspil Union/Sjællands Boldspil Union-Sovjetunionen 1-2 (0-1)

Venskabskamp på Næstved Stadion

Det sammenflikkede hold fra LFBU/SBU kunne mønstre et stærkt angreb med formstærke spillere, der tilmed havde en del international erfaring.

Udtagelseskomiteen var stærkt repræsenteret på Næstved Stadion, da DBU skulle udtage landsholdet til kampene mod Portugal og Norge dagen efter. 

LFBU/SBU

 

Mogens Pipper, Frem Sakskøbing

 

 

Kjeld Larsen, B1901

Thorben Sørensen, Nakskov BK

Karl Hansen, Køge BK

Arne Dyrmose, Næstved IF

Gregers Ditlevsen, Næstved IF

Erik Dyreborg, Næstved IF

Jørgen Jørgensen, Holbæk B&I

Keld Pedersen, Køge BK

Keld Bak, Næstved IF

Søren Koefoed, Lyngby BK

Reserver:

  • Ole Jørgensen, Køge BK (46. min i stedet for Keld Pedersen)

I en ensidig opvisning viste de russiske gæster, at holdet kan alt med en bold - undtagen score mål.

Sovjetunionens favoriserede VM-hold med Lev Yashin i målet og Valery Veronin som styrmand måtte beskæmmet gå fra banen efter en smal sejr på 2-1 og med bange anelser inden VM-turneringen.

LFBU/SBU-Sovjetunionen 1-2 (0-1)

 

0-1

Slava Metreveli

75.

0-2

Josif Sabo

85.

1-2

Erik Dyreborg (Jørgen Jørgensen)

I det dejlige sommervejr kunne de 7.000 tilskuere nyde gæsternes smukke spil. Russerne spillede som en usårlig arme, der havde besat hele banen. De få danske angreb strandede fuldstændigt i de sikre sovjetrussiske forsvarsskanser. Et par enkelte langskud var alt, hvad danskerne kunne præstere i de 90 minutter.

Den driblestærke georgier Slava Metreveli lavede et pragtmål i 1. halvleg og gentog således kunststykket fra Idrætsparken i 1965. En anden målskytte fra 3-1 kampen Josif Sabo med de ungarske rødder fordoblede målscoren for Sovjetunionen.

Hen mod slutningen af kampen var der et sammenrend af friske drenge bagved Lev Yashins mål.

Sydsjællænderne stod i kø for at redde sig en attraktiv autograf i det øjeblik, hvor kampen blev blæst af.

Måske forvirrede dette postyr den legendariske målvogter, for pludselig mistede Moskva-målmanden bolden til danskerne. Bolden havnede hos Jørgen Jørgensen, der let kunne spille den lokale Erik Dyreborg helt fri. Trøstmålet til 1-2 var ikke fortjent, men pyntede gevaldigt på regnskabet.

Tirsdag den 14. juni 1966: Viborg fS-Dundee United (SKO) 3-5 (2-2)

Et fremmøde på 4.700 tilskuere til opvisningskampen mod det skandinavisk dominerede skottehold gav Viborg en pænt overskud til klubarbejdet.

Den tidligere Viborg-spiller Finn Døssing lavede tre mål for Dundee United i en tæt kamp, som midtjyderne en overgang var ved at vinde. Efter den skuffende indsats mod AaB gav Finn Døssing sine fans fuld valuta for pengene og brillerede i en fin sommerkamp.

Efter 2-2 ved halvleg kom hjemmeholdet foran 3-2 og havde overtaget, men en kraftanstrengelse af gæsterne gav den fortjente sejr.

Målscorer for Viborg FF var Jens Højlund, Christian Nielsen og Finn Nielsen.

Fredag den 17. juni 1966 kl. 20.00: Stævnet/Alliancen-Argentina 0-2

Venskabskamp i Københavns Idrætspark

Selv om de to fodboldsammenslutninger havde indvilliget i at se bort fra topholdet Hvidovres trætte spillere til den højprofilerede venskabskamp mod de argentinske VM-deltagere, mønstrede Stævnet og Alliancen alligevel et imponerende hold med rutinerede spillere.

Stævnet/Alliancen

 

Leif Nielsen, BK Frem

 

 

Jens Jørgen Hansen, Esbjerg fB

Bent Hansen, B1903

Birger Larsen, BK Frem

Børge Enemark, Esbjerg fB

Henning Helbrandt, KB

Knud Petersen, Esbjerg fB

Henrik Klint, KB

Ove Andersen, Brønshøj BK

Tom Søndergaard, B93

Tonny Nielsen, Fremad Amager

Reserver:

  •  

Argentina med den store, flotte Antonio Rattin som dynamisk bindeled mellem forsvar og angreb og en stribe dygtige angribere blev Argentina af mange eksperter vurderet som en outsider til VM-titlen.

På det tekniske niveau kunne ingen andre hold, herunder Brasilien måle sig med sydamerikanerne. I de seneste år havde argentinerne tilført deres spil en pæn portion kynisme og hårdhed, og vægten var nu flyttet mere over på et tæt og uigennemtrængeligt forsvar. Den nye opskrift havde givet pote i 1964, hvor Argentina besejrede rivalerne fra Brasilien med 3-0 i en miniturnering i Buenos Aires.

 

Stævnet/Alliancen-Argentina 0-2

 

 

 

 

 

 

Tirsdag den 21. juni 1966 kl. 19.30: Danmark-Portugal 1-3 (0-1)

Venskabskamp i Esbjerg Idrætspark

Dansk fodbold valgte at tage en uværdig afsked med den fejende flotte wing Kaj Poulsen, årets spiller 1965, der ugen før havde oplyst, at han efter sommerferien ville indgå en kontrakt med vesttyske Hannover 96.

I mange fodboldlederes øjne blev en fodboldspillers overgang til en udenlandsk klub betragtet som et forræderi mod de danske amatøridealer. Ikke alene droppede DBU den dygtige angriber til landsholdet. Også Kaj Poulsens egen klub Vejle BK gav den trofaste spiller en bitter afsked med dansk fodbold, da han blev udeladt på 1. holdet og blev henvist til Danmarksserie-holdet. Det var beskæmmende for både klubfodbolden og landsholdsfodbolden i Danmark.

Udtagelseskomitéen havde derudover ingen overraskelser i ærmet og valgte for en gangs skyld et landshold uden debutanter. Til gengæld var der udsigt til to jubilarer.

Den formstærke Henning Enoksen fandt vej tilbage til landsholdet til sin landskamp nr. 50, medens Esbjergs Jens Jørgen Hansen rykkede ind på pladsen som venstre halfback og sin optræden nr. 25 for Danmark.

Danmark A

 

1. Leif Nielsen, BK Frem

 

 

2. Johnny Hansen, Vejle BK

4. John Petersen, Hvidovre IF

5. Birger Larsen, BK Frem

6. Jens Jørgen Hansen, Esbjerg fB (A)

3. Leif Hartwig, B1909

7. John Steen Olsen, Hvidovre IF

8. Poul Bilde, Vejle BK

9. Henning Enoksen, AGF

10. Tom Søndergaard, B93

11. Ulrik le Fevre, Vejle BK

Reserver:

  • Jørgen Henriksen, Hvidovre IF (målmand)
  • Karl Hansen, Køge BK
  • Ove Sørensen, AGF
  • Kjeld Thorst, AaB

 

 

Portugal havde i Lissabon banket Norge med 4-0, så danskerne var advaret.

Ulrik le Fevre (1-2) – Tom Søndergaard sender et hjørnespark indover. UF går i luften og header bolden i mål.

 

 

 

 

Tirsdag den 21. juni 1966 kl. : Danmark U-Holland U

Venskabskamp på Randers Stadion

Til revancheopgøret mod Nederlandene, der havde udklasseret Danmark i efteråret 1965, fremdrog udtagelseskomiteen et helt nyt angreb.

I de seneste turneringskampe havde Jørn Bjerregaard, Jørgen Markussen og Ole Bjørnmose spillet som fremtidens mænd på landsholdet, men alligevel var det meget overraskende, at de efter relativt få kampe på topniveau blev sat på ungdomslandsholdet mod en fysisk stærk modstander.

Den overbevisende midtjyde Henning Boel havde været på tale til A-landsholdet og fik en velfortjent nominering efter flere gode kampe, bl.a. i unionskampen mod Sovjetunionen, hvor han havde været de hurtige russeres ligemand.

Danmark U

 

Heinz Hildebrandt, Vejle BK

 

 

Børge Thorup, Brønshøj BK (A)

Niels Erik Andersen, Vejle BK

Henning Boel, Ikast FS

Børge Enemark, Esbjerg fB

Niels Yde, AB

Bent Schmidt Hansen, Horsens FS

Jørn Bjerregaard, AGF

Jørgen Markussen, Vejle BK

Ole Bjørnmose, B1909

Finn Wiberg, AB

  • Poul Johansen, Odense KFUM (målmand)
  • Jan Larsen, AB
  • Niels Hüttel, Vejle BK
  • Bent Jensen, B1913

 

 

Danmark-Tyrkiet 0-0

 

 

 

 

 

 

26. juni 1966 Danmark-Norge 0-1

Venskabskamp i Københavns Idrætspark

 

Danmark-Tyrkiet 0-0

 

 

 

 

 

28.06.1966 Alliancen-SK Slavia Praha (CZE) 1-2

Venskabskamp i Københavns Idrætspark

 

Danmark-Tyrkiet 0-0

 

 

 

 

 

28.06.1966 LFBU-FBU 3-4

Kvartfinale i unionsturnering på Nykøbing Stadion

 

 

Danmark-Tyrkiet 0-0

 

 

 

 

 

03. juli 1966 kl. 19.00: Danmark-England 0-2

Venskabskamp i Københavns Idrætspark

 

 

 

Danmark-Tyrkiet 0-0

 

 

 

 

 

04. juli 1966 Island U-Danmark U

Venskabslandskamp

 

Danmark-Tyrkiet 0-0

 

 

 

 

 

06. juli 1966 Island XI-Danmark U

Venskabskamp i Akureyri

 

Danmark-Tyrkiet 0-0

 

 

 

 

06.07.1966                 København KBU-Italien 0-4

Venskabskamp i Københavns Idrætspark

 

Italien Bulgarien 6-1

Danmark-Tyrkiet 0-0

 

 

 

 

 

 

11.07.1966                 Reykjavik  Island XI-FBU            1-2

 

 

Danmark-Tyrkiet 0-0

 

 

 

 

13.07 Island XI-FBU

 

30.08.1966                 Odense      FBU-SBU   2-1           

Semifinale i unionsturnering I

 

 

31.08.1966                 Aarhus      JBU-KBU   4-3           

Semifinale i unionsturnering II

 

 

13.09.1966                 Vejle          DK-FC St. Pauli (BRD)                 3-1

Ulrik le Fevre, Vejle BK

Henning Enoksen, AGF (straffe)

Jørgen Jørgensen, Holbæk BI

Den danske målmand Leif Nielsen var dagens mand på Vejle Stadion. Frem-målmanden diskede op med den ene fantomredning efter den anden og fik til sidst de 6.000 tilskuere til at bryde ud i taktfaste klapsalver.

Det var også nødvendigt med en målmandspræstation ud over det sædvanlige, fordi nordtyskerne sad tungt på kampen fra begyndelsen. Det blev til et hav af afslutninger på det danske mål, men Leif Nielsen tog sig af det hele.

Da tyskerne ikke kunne udnytte overtaget, blev der scoret i den modsatte ende af banen. Sådan går det ofte. Hjemmepublikums egen mand Ulrik le Fevre headede landsholdet foran efter 10. minutter.

Tyskerne fik udlignet, men inden pausen kombinerede danskerne sig glimrende igennem i det øsende regnvejr. Det nye fund Bent Schmidt Hansen fra Horsens fS slap forbi sin oppasser, der var nødt til at trække i nødbremsen. Den klokkeklare straffespark udnyttede AGF-veteranen Henning Enoksen sikkert.

I 2. halvleg pressede tyskerne de rød-hvide endnu længere tilbage på banen. Landsholdets store målmandshelt var i aktion hele tiden. 10. minutter før tid fik Danmark held til at øge til 3-1 på et tilfældigt angreb, der opstod ud af intet. Et indlæg fra erfarne Henning Enoksen fistede den tyske målmand hen for fødderne af Holbæks Jørgen Jørgensen, der roligt kunne trille bolden i det tomme mål.

En sejr over et udenlandsk klubhold kunne naturligvis anvendes til at løfte stemningen på et ungt og urutineret landshold, men DBU-mandskabet havde bestemt ikke imponeret. I de to efterfølgende landskampe mod Finland og Ungarn blev det også til nederlag.

 

18. september: Finland-Danmark 2-1 (1-1) nordisk mesterskab

14 – Jørgen Jørgensen (0-1) Ulrik le Fevre kommer fri på venstre fløj efter en god aflevering fra Tom Søndergaard. Le Fevre centrer bolden mod midten, hvor JJ kommer til og med fremstrakt overkrop header bolden i jorden til højre for målmanden. Bolden går lige under målmandens hånd. 

 

 

27.09.1966                 Aarhus      JBU-Nordtyskland XI 1-4

 

18.10.1966                 Esbjerg     JBU-FBU   3-2           

Finale i unionsturnering

 

 

26. oktober: Danmark-Israel 3-1 (0-1)

48 – Kjeld Thorst (1-1) - En aflevering fra debutanten fra AB Finn Wiberg sender KT i nettet med et skruet skud.

70 – Johnny Hansen (2-1) – Hvidovre-backen John Worbye sender et frispark fra venstre ind i feltet. Bolden passerer de israelske forsvarsspillere og målmanden, som forgæves griber ud efter bolden. Fra den modsatte går JH til bolden og header den i nettet. 

81 – Rene Møller (3-1) – RM scorer til slutresultat med et fladt skud.

 

01.11.1966                 København                 DK-Hannover 96 (BRD)                  0-2

De 3.600 frysende tilskuere i en halvtom Idrætspark sad tilbage med bange anelser og et forstemmende billede af dansk landsholdfodbold på vej i afgrunden. Træningskampen var optakt til årets prestigeopgør mod Sverige.

Et middelmådigt tysk Bundesligamandskab vandt uden problemer over landstræner Poul Petersens hold på en iskold aften, hvor der absolut intet var at varme sig ved.

Især det danske angreb var fortvivlende svagt. Uden sammenhæng, uden ide og helt uden gennemslagskraft over for en modstander, der ikke pakkede sig sammen i forsvaret, men blot stille og roligt afværgede, hvad der tilfældigt kom forbi.

De bedste danskere var de to forsvarere Johnny Hansen fra Vejle og John Worbye fra Hvidovre, der tilmed agerede som de farligste angribere og på den måde fulgte glimrende op på den flotte indsats i den forudgående landskamp mod Israel.

På Hannovers hold brillerede den tidligere VB-spiller Kaj Poulsen. Han forstod i modsætning til sine danske wing kollegaer at udfordre og krydrede den gode indsats med et mål fra spids vinkel.

Kampen blev beskrevet som et dansk mareridt og den svageste danske præstation i mands minde. Bøtten blev ikke vendt i den efterfølgende kamp mod Sverige. Efter en OK-indsats tabte Danmark 1-2 i Stockholm.

 

 

 

 

6. november: Sverige-Danmark 2-1 (1-1) nordisk mesterskab

13 - Finn Viberg (0-1) – Johnny Hansen går med frem i angrebet og modtager en god bold fra Kjeld Thorst. Han sender straks en dyb stikning frem til FW, som befinder sig i højre side. AB-midtbanespilleren overrumpler helt den svenske målmand Ronnie Pettersson med et spark fra en spids vinkel. Fra hans højre fod suser bolden bag om målmanden og op i nettaget.  

Fodboldjul side 15.

 

09.11.1966                 Odense      DK (A)-DK (U)           1-2

Rene Møller, Randers Freja

På trods af tåge og regnvejr mødte alle spillerne op til fællestræningen i Odense. Ingen af spillerne ville svigte dette nye DBU-initiativ, men lagde afgørende vægt på, at spillerne på den måde blevet rystet bedre sammen. Træningssessionen var afpudsning inden Nations Cup-opgøret mod Holland.

Fællestræningen blev afsluttet med en træningskamp mellem A-landsholdet og ungdomslandsholdet. De unge løver vandt 2-1 efter 1-1 ved pausen på mål af fynboen Mogens Haastrup og KB-spilleren Henrik Bernburg. Landsholdets trøstmål stod den nye centerforward Rene Møller for.

To af de dominerende spillere fra Sverigeskampen John Worbye og Finn Wiberg havde meldt afbud. Selv om det var en fredelig træningskamp, blev anfører Jens Jørgen Hansen fra Esbjerg fB, Leif Hartwig fra B1909 og U23-spilleren Niels Hüttel fra Vejle småskadet.

 

 

16.11.1966                 Vejle          DK (A)-DK (U)           3-1

Rene Møller, Randers Freja (2)

Keld Bak, Næstved IF

En uge efter drog 25 spillere til Vejle for at gennemføre endnu en fællestræning. Denne gang var der kritiske røster fra nogle af klubberne, der skulle undvære deres spillere og fandt, at fællestræningen var overflødig. DBU fastholdt dog stædigt, at arrangementet var til gavn for landsholdet.

Selve kampen blev igen til en gang behagelig hyggefodbold i aftenkulden, dog med den forskel til tidligere, at der faldt 4 mål. For landsholdet scorede den omdiskuterede Randers-forward Rene Møller to mål og lukkede for en stund munden på sine kritikere.

Det tredje mål blev scoret af den unge Næstved-angriber Keld Bak, der passende i 2. halvleg skiftede over til ungdomslandsholdet, der i øvrigt også var forstærket af diverse reservespillere fra A-truppen. For de unge scorede Flemming Mortensen, der var en ung Frem-back på vej frem i dansk fodbold.

 

23.11.1966                 Aarhus      DK-KSV Holstein Kiel (BRD)       0-0

Den sidste træningskamp inden EM-kvalifikationskampen mod Holland stod mod det tyske regionalliga-mandskab KSV Holstein fra Østersøbyen Kiel. På trods af landsholdets ringe resultater i 1966 mødte 11.000 århusianere op på stadion.

I en kedelig 0-0 kamp begyndte publikum i 2. halvleg taksfast at råbe ”sluk for lyset”, fordi danskerne på det tidspunkt havde afleveret på tværs og bagud i en uendelighed. Det var især midtbanen, der svigtede fatalt samt angriberne, der klumpede sig for meget sammen. Tydeligt var det også, at Horsens-kometen på højre fløj Bent Schmidt Hansen var ude på bænken med halsbetændelse.

Det tyske hold fremstod som det svageste af de tyske gæster, der fra syd havde besøgt Danmark i de seneste år. Kiel-mandskabet pakkede sig tæt sammen i forsvaret i en opstilling, der lignede 10-1-0 med 10 mand bag bolden.

Danskernes forsvar så fornuftigt ud, selv om det ikke blev udfordret meget. Den unge nordjyde Henning Munk Jensen gjorde et godt indtryk med fortræffeligt overblik og god teknik.

At der var faldet mere ro over landsholdet, kom også til udtryk i den efterfølgende kamp i Rotterdam mod Nederlandene. De tapre danskere holdt stand indtil 2 minutter før tid, inden de måtte kapitulere. På det tidspunkt var hollænderne snublende tæt på en fiasko, men to mål i de sidste minutter sikrede Holland en 2-0 sejr over Danmark.

I DBU, lokalunionerne og klubberne rasede en heftig diskussion om indlemmelse af de udenlandsprofessionelle på landsholdet samt mulighed for, at hjemvendte spillere hurtigere kunne blive spilleberettiget i Danmarksturneringen. Landsholdets fiasko i 1966 tog hårdt på humøret i Fodbold Danmark.

Den højrøstede diskussion var ikke blevet mindre af, at DBU efter pres fra de store klubber havde droppet dansk deltagelse ved OL i Mexico i 1968. Poul Petersen var på vej ud som træner, men DBU skulle først tage stilling, om unionen ville have en fodbolddiktator som i Sverige eller køre videre med et bredt sammensat UK og en træner uden ansvar for holdudtagelsen.

Der var mange spændende idéer på bordet i vinteren 1966/1967, men da fodboldsæsonen 1967 omsider oprandt i april, var alt fortsat ved det gamle i DBU.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.01 | 11:29

Martin, drop me an email omm (at) netikka.fi and tell me what you are looking for..

...
15.01 | 01:18

Hi Olli-Matti. Do you still have programs for sale?

...
15.01 | 01:18

Hej Lars. Har du stadigvæk nogle programmer til salg? Mvh. Martin

...
09.01 | 09:26

DBUs 75 års jubilæumskamp blev spiller 20. mag 1964 ikke mod Verdensholdet, men Europa Holdet.
Jeg har netop sat holdenes autografer til salg på DBA

...
Du kan lide denne side