Landskampe 1973

Landskampe 1973

Opdateret den 01. februar 2020

 

Danmark har scoret – Danske landskampsmål 1973

1973 – Håbløs stagnation på landsholdet – kun sejr over Norge i årets landskampe

Landsholdet i krise – bristede forhåbninger om international succes

DBU og de danske fodboldfans tog imod fodboldåret 1973 i dyb depression.

Vejen til VM 1974 i Vesttyskland havde udviklet sig til et mareridt, hvor det hårdt kæmpende skotske fighterhold udklasserede den til lejligheden sammenbragte flok af danske koryfæer fra udlandet.

To klare nederlag på 1-4 og 0-2 i efteråret 1973 var dokumentation for, at proffernes indtog på landsholdet var en kæmpefiasko og reelt ikke havde gjort nogen forskel i forhold til de tidligere år, hvor amatørerne prøvede at bane vej til VM-slutrunden.

I 1973 skulle landsholdet spille yderligere to VM-kvalifikationskampe mod Tjekkoslovakiet.

Amatører fra de danske divisioner eller professionelle spillere på landsholdet i 1973

Spørgsmålet var, om DBU skulle ændre mål og strategi for landsholdet ved i højere grad at anvende de hjemlige amatørspillere evt. forstærket med en håndfuld udenlandsprofessionelle, der havde mulighed for at stille op i landsholdstrøjen flere kampe i træk, så landsholdet ville bestå af en mere fast stamme.

Alternativt skulle DBU fortsætte med fra kamp til kamp at udtage de bedste af de forhåndenværende prof-spillere og satse på, at landsholdet på et tidspunkt ville finde sammen i en højere enhed.

Pessimismen kom forfærdeligt stærkt til udtryk i et interview, som rigstræner Rudi Strittich gav i DBU´s officielle blad Dansk Boldsport: ”Det er ikke muligt at hente professionelle hjem fra forskellige lande og heraf skabe et hold af verdensklasse. DBU og landstræneren må indstille sig på, at man aldrig kan opbygge et landshold, men derimod realistisk erkende, at Danmark ikke i fremtiden kan få et hold, der kan spille en rolle i verdensfodbolden”.

Med andre ord gav DBU´s øverste træner udtryk for, at landsholdet ikke ville kunne kravle op ad den internationale rangstige, men fortsat måtte tage sig til takke på det laveste europæiske niveau.

Hverken for landsholdet eller dansk fodbold var der den mindste smule inspiration eller kampgejst at hente i DBU.

Situationen blev ikke bedre af, at DBU kom ud af 1972 med et underskud i størrelsesordenen 100.000 kr. på grund af et lavt fremmøde til OL-landsholdets venskabskampe.

Landsholdskandidater i udlandet

Ved årets begyndelse tjente 59 danske fodboldsspilere deres daglige brød i udlandet som hel- eller semiprofessionelle.

Af disse var det omkring 34 spillere, der til daglig optrådte på et niveau i en udenlandsk liga, der var højt nok til at kunne forstærke landsholdet. De fleste proffer havde optrådt i den rød-hvide trøje inden for de seneste år.

DBU havde altså i princippet mulighed for at opstille tre landshold udelukkende med proffer fra første sortering.

Udfordringen var at kunne råde frit over dem til landskamp, herunder spille dem sammen til et slagkraftigt hold, når adgangen til fælles træning og forberedelse var begrænset af de udenlandsk klubbers interesser.

Belgien

 

 

 

1.     Christian Andersen

2.     Kresten Bjerre

3.     Peter Dahl

4.     Ulrik le Fevre

5.     Peter Johansson

6.     Steen Rømer Larsen

7.     Flemming Lund

8.     Benny Nielsen

9.     Morten Olsen

10.  Birger Pedersen

 

 

Nederlandene

 

 

 

11.  Jørgen Henriksen

12.  Bjarne Jensen

13.  Jørgen Kristensen

14.  Henning Munk Jensen

15.  Kristen Nygaard

16.  John Steen Olsen

17.  Bent Schmidt Hansen

 

Schweiz

 

 

 

18.  Jan Andersen

19.  Eigil Nielsen

20.  Finn Wiberg

 

Vesttyskland

 

 

 

21.  Ole Bjørnmose

22.  Johnny Hansen

23.  Bent Jensen

24.  Henning Jensen

25.  Benno Larsen

26.  Allan Michaelsen

27.  Torben Nielsen

28.  Per Røntved

29.  Allan Simonsen

 

 

 

Østrig

 

 

 

30.  Ove Flindt Bjerg

31.  Jørn Bjerregaard

32.  Kurt Stendal

33.  Kjeld Seneca Jensen

34.  Iver Schriver

 

 

 

Note: De med rødt angivne spillere var på landsholdet i 1973

I løbet af 1973 var der udsigt til, at nogle af disse spillere vendte hjem til Danmark, men et tilsvarende antal eller måske et større antal ville drage udenlands.

Venskabskamp mod verdensmestrene fra Brasilien i juli 1973

På et tidspunkt førte DBU drøftelser med det brasilianske fodboldforbund om en venskabskamp i juli 1973. Brasilien skulle som forberedelse til VM 1974 på Europa-turne.

En kasse-kamp mod de regerende verdensmestre ville utvivlsomt skæppe i DBU-kassen, men i den sidste ende kunne parterne ikke blive enige om pris og tidspunkt.

Onsdag den 03. januar 1973 kl. 19.45: De nye EF-lande - De gamle EF-lande 2-0 (0-0)

Opvisningskamp på Wembley Stadium i London

For de to danske landsholdsspillere Henning Jensen og John Steen Olsen begyndte fodboldåret allerede tre dage inde i det nye år. De skulle tørne ud i en prestigefyldt opvisningskamp mellem de 3 nye medlemmer af EF og de 6 gamle medlemmer.

Nørresundby-drengen Henning Jensen var på kort tid trådt ind på den europæiske fodboldscene. Den 21årige angriber var stort set ukendt, da han i foråret 1972 kom på OL-landsholdet.

Han fik sit store gennembrud i OL-kvalifikationskampen mod Rumænien, hvor han lagde op til et mål og scorede det afgørende tredje mål for de undertippede nordboere. Kort efter var Henning Jensen blevet erhvervet af Bundesliga-klubben Borussia Mönchengladbach for under 200.000,- kr.

Hans udvikling kunne kun beskrives som en eksplosiv karriere fra Danmarksserie-fodbold til fast mand i Bundesligaen på 12 måneder.

Den britiske landsholdschef Sir Alf Ramsey var holdleder for de nye EF-lande og valgte lidt overraskende at nominere den internationalt urutinerede nordjyde.

Flere andre danskere bl.a. Johnny Hansen, Ole Bjørnmose, Ulrik le Fevre og Kresten Bjerre var større navne med flere lands- og klubkampe, men Henning Jensen besad en fandenivoldskhed og optimisme, der tiltrak den berømte England-manager.

På Wembley Stadion blev den noget benovede Henning Jensen omgivet af klassespillere, der var vant til at blive handlet på den internationale fodboldbørs for mere end 1 million kr.

Henning Jensen var med i startopstillingen, medens rutinerede John Steen Olsen sad på bænken.

Ingen havde på forhånd forventet, at den unge dansker skulle stå for kampens absolutte højdepunkt.

Det skete i starten af 2. halvleg, hvor den uimponerede nordjyde headede en aflevering fra berømte Bobby Charlton i nettet. Målet var spektakulært, fordi bolden lå bag Henning Jensen. For at ramme den med hovedet, måtte Henning Jensen først kaste sig frem mod bolden og dernæst med et imponerende vrid med hovedet dirigere bolden over i det modsatte hjørne.

Heldigvis var en vaks fotograf på tæerne og tog et foto af den flyvende Henning Jensen i rette øjeblik. Fotoet af den flyvende engel kom på forsiden af de fleste sportssektioner og endte med at blive ikonisk.

De 3 nye EF-lande vandt 2-0 i en halvkedelig showkamp, hvor der indimellem blev vist lækkerier, men aldrig rigtig god underholdning.

De 36.000 tilskuere fyldte ikke meget på det store Wembley Stadium.

De nye EF-lande-De gamle EF-lande 2-0 (0-0)

46.

1-0

Henning Jensen, (Bobby Charlton)

69.

2-0

Colin Stein

En veloplagt John Steen Olsen kom på banen i 2. halvleg i stedet for VM-vinderen fra 1966 Alan Ball og var tæt på at score med et langskud.

Henning Jensen fortalte efter kampen, at han var meget stolt over det flotte mål, men gav samtidig udtryk for, at hans britiske medspillere helt urimeligt havde udsultet ham med bolde og overhovedet ikke inddrog ham i spillet.

Da den frustrerede dansker så fik succes med føringsmålet og var ved at komme ind i kampen, måtte han lide den tort at blive skiftet ud.

Kampen blev vist i Danmarks Radio, og dagen efter vakte det mest opsigt, at BBC-producerne ved danskerens mål havde mere travlt med at følge oplægsholderen Bobby Charlton end målscoreren Henning Jensen. Det afstedkom en del kommentarer om britisk chauvinisme.

Lørdag den 21. januar 1973: TV-aftale mellem DBU og Danmarks Radio

Danmarks Radio købte retten til at vise landskampe og andet dansk fodbold for 1.5 mio. kr. Aftalen var gældende for to år og gav også adgang til at vise Europa Cup-fodbold og VM-fodbold.

Ingen var i tvivl om, at DR – efter udløbet af den 3årige aftale gældende for 1970-1972 - igen havde erhvervet TV-rettighederne til en billig penge.

DBU´s formand Vilhelm Skousen var ganske tilfreds med aftalen og indrømmede, at DBU måske gennem et længerevarende forhandlingsforløb kunne have presset prisen højere op, men DBU lagde samtidig vægt på det gode samarbejde med Danmark Radio.

Lørdag den 27. januar 1973: DBU-seminar om professionel fodbold i Danmark og fodboldlandsholdet

DBU afholdt den 27. januar et seminar som optakt til repræsentantskabsmødet med deltagelse af DBU-bestyrelsen og Divisionsforeningen.

På mødet kritiserede landstræner Rudi Strittich igen de professionelle landsholdsspillere, der havde været udtaget til landskampe og uden honorar havde afsat tid til DBU og landsholdet midt i et tæt kampprogram for deres udenlandske arbejdsgivere.

”Lad os bare slå fast, at adskillige af de professionelle var en stor skuffelse” udbasunerede den trinde østriger uden nærmere refleksion over sin egen rolle i de dårlige resultater.

”Jeg troede, at vi kunne få et meget stærkt landshold med professionelle på de fleste pladser. Men jeg er blevet klogere. I år og fremover vil vi satse på igen at skabe det sammenhold og den begejstring, som prægede OL-landsholdet i München”.

Med andre ord var de professionelle mere eller mindre færdige med at spille en rolle på  landsholdet. Grundstammen skulle i stedet bestå af spillere fra de danske klubber suppleret med enkelte proffer udefra. 

For at understøtte denne udvikling skulle DBU sammen med Divisionsforeningen arrangere træningslejre, gerne i udlandet, så landsholdet i den forbindelse kunne få nogle tætte træningskampe mod udenlandske modstandere.

Ingen tilstedeværende på det højt profilerede DBU-seminar havde lyst til at drøfte landstrænerens eget ansvar for de dårlige resultater. Det var også et ømtåleligt emne, fordi det i den sidste ende også faldt tilbage på DBU´s ledelse.

Sandheden var, at Rudi Strittichs resultater havde været meget svingende, hvilket fik flere aviskommentatorer til at betvivle østrigerens taktiske kompetencer. Han havde givet OL-landsholdet succes med en defensiv taktik med ekstra gardering på midten, der fungerede godt i forhold til spillernes niveau og erfaring.

Det professionelle landshold derimod havde defensivt stået meget svagt og havde givet for mange lette mål væk. Enkelte af profferne udtrykte forsigtigt, at den taktiske forberedelse til kampene ikke var særlig grundig og slet ikke stod mål med det, som de kendte fra deres klubber. Ofte løb spillerne på banen uden at have klare arbejdsopgaver f.eks. ved dødbolde.

Landstrænerens udskiftninger var heller ikke altid velovervejede. Det mest paradoksale var, at Rudi Strittich ikke benyttede chancen for at sætte nye spillere på banen, når der var behov for nye impulser, eller trætheden havde meldt sig hos startformationen.

I DBU valgte ledelsen at rette skytset mod de professionelle i stedet for mod egen ledelse i almindelighed og landstrænerens resultater i særdeleshed.

I andre lande havde det nationale fodboldforbund for længst smidt landstræneren på døren efter en sådan VM-fiasko.

Søndag den 18. februar 1973: Real Madrid CF-Randers Freja 4-4 (0-3)

De undertippede amatører fra Randers Freja spillede sig ind i hjerterne hos de 40.000 madrianere. Hvad ingen havde troet muligt, skete på det store Santiago Bernabéu Stadion i Madrid.

Randers Freja, der var sluttet i midten af 1. division, tvang de professionelle stjerner, hvor der kun manglede tre landsholdsspillere, til et skandaløst uafgjort.

For første gang scorede et udenlandsk hold fire mål i Real Madrids højborg. Selv om det ikke var en turneringskamp, var det et klart tab af ansigt for de selvbevidste værter.

Real Madrid CK-Randers Freja 4-4 (0-3)

10.

0-1

Ebbe Bruun

20.

0-2

Carsten Brandenburg

35.

0-3

Frank Hansen

65.

1-3

Carlos Alonso González - Santillana

 

1-4

Christian Mouritzen

 

2-4

 

 

3-4

Selvmål

 

4-4

 

Den eneste grund til, at Real Madrid kom tilbage i kampen, var hjælpen fra en partisk dommer, der uden blusel dømte til hjemmeholdets fordel i hele 2. halvleg.

Det var ikke forkert at sige, at den svage dommer stjal sejren fra kronjyderne.

I løbet af 2. halvleg indskiftede Real Madrids cheftræner Miguel Munoz syv nye spillere.

Søndag den 25. februar 1973: DBU-repræsentantskabsmøde i København

Det årlige repræsentantskabsmøde, der denne gang blev afholdt i Ingeniørforeningen i København, afslørede ikke den store nytænkning eller skaberglæde hos de delegerede.

Kun et eneste betydningsfuldt forslag blev vedtaget: Danmark ville få en landsdækkende turnering for ynglinge.

Indførelse af betalt fodbold eller landsholdets skuffende resultater i VM-kvalifikationen gav ikke anledning til debat. Et nyt udvalg fik i opdrag at kulegrave fodboldens problemer.

Det virkede som om, at alle forholdt sig afventende og ikke rigtig havde lyst til at åbne en debat, der igen kunne føre til splittelse mellem tilhængerne af amatørfodbold og betalt fodbold.

Torsdag den 26. april 1973 kl. 19.00: Danmark-Sverige 1-2 (1-0)

Venskabskamp i Københavns Idrætspark

DBU´s udtagelseskomite, der bestod af landstræner Rudi Strittich med to stemmer, Ib Skotnborg fra SBU, Jørgen Leschly Sørensen fra FBU og Egon Johansen fra JBU, havde i løbet af foråret i dagbladene kunne følge med i, at mange af de danske spillere i udlandet red på en bølge af succes.

I den vesttyske Bundesliga var Per Røntved, Johnny Hansen, Henning Jensen, Ole Bjørnmose og Allan Michaelsen faste i startopstillingen på deres klubhold.

I den belgiske 1. division vadede Ulrik le Fevre, der var nykåret mester, Peter Dahl, der var topscorer, Flemming Lund, der havde prædikat som den bedste højre wing, samt Steen Rømer Larsen, Kresten Bjerre og Morten Olsen også i succes.

Udfordringen for DBU var, at UK-medlemmerne kun havde avisreferater og telegrammer at bedømme spillerne på. DBU brugte ikke penge til at sende UK på besigtigelsesture til ligaerne.

I lyset af de meget bombastiske udtalelser på DBU-seminariet i januar, hvor landstræner Rudi Strittich klart og tydeligt droppede de professionelle spillere fra landsholdet, fremstod udtagelsen til torsdagskampen mod Sverige som lidt af et tilbagetog.

Pludselig kunne de professionelle alligevel godt være med, fordi det var tidligt på sæsonen, og de danske spillere i 1. division – efter kun to spillerunder - ikke rigtig var kommet i gang.

Det var til gengæld ikke til at blive klog på, hvad der havde bestemt nomineringen af de 16 spillere i landsholdstruppen.

Solide og erfarne spillere som Henning Munk Jensen fra PSV Eindhoven, Jørgen Kristensen fra Sparta Rotterdam og Bent Jensen fra Eintracht Braunschweig, det var til rådighed, blev forbigået uden nærmere begrundelse.

Den målfarlige Benny Nielsen var ude af betragtning, da Cercle Brügge-spilleren havde fået benet i gips efter en alvorlig skade med akillessenen.

Den fremragende spilregissør Finn Laudrup var begyndt som træner i Brøndby IF og var derfor ikke længere aktuel på landsholdet.

Det var derimod rimeligt oplagt, at både FC Bayern München og Borussia Mönchengladbach ikke ville frigive henholdsvis Johnny Hansen og Henning Jensen midt i den tilspidsede oprykningsduel mellem de to traditionsklubber. Henning Jensen var også optaget af UEFA-Cup, hvor BMG var kommet i semifinalen.

Det største trækplaster i årets første landskamp var Ulrik le Fevre, der var kommet hjem til Danmark som belgisk mester. Den tidligere landsholdsanfører havde vist en stigende formkurve efter en besværlig omstilling fra tysk til belgisk fodbold, hvor spillet ofte var hårdt på dårlige mudderbaner. Det var blevet til 5 pletskud i den belgiske liga.

Et nyt spændende navn var den tidligere Hvidovre-angriber Peter Dahl. I den mindre kendte flamske klub Lierse SK havde Peter Dahl opnået stor succes og var - med 13 mål - endt som nr. to på topscorerlisten i Belgien. Antwerpen-stjernen havde sidst spillet på landsholdet mod Sverige i 1972.

Den stærke OL-spiller Per Røntved optrådte nu i den tyske Bundesliga for SV Werder Bremen og var temmelig glad for at få et par dage i landsholdslejren, da han havde problemer med sin iltre og utålmodige tyske træner Sepp Piontek.

Manden med det gyldne venstreben havde ganske enkelt prioriteret landskampen frem for en betydningsløs klubkamp, hvilket ikke behagede hans træner, der gerne havde set, at danskeren spillede to kampe på 48 timer.

I optakten til svenskelandskampen blussede reklamespøgelset op igen.

Da de professionelle kom på landsholdet i 1971, havde driftige forretningsfolk set en god mulighed for at udstyre landsholdsspillerne med træningsdragter med prangende logoer bl.a. Sparekassen Bikuben.

DBU skred ind og forbød i første omgang udlandsprofferne at trække i reklametrøjer, dernæst de hjemlige amatørspillere.

Da profferne med en standhaftig Kresten Bjerre i spidsen havde bedt DBU om at passe sig selv, endte det med, at profferne løb rundt med hvide overtrækstrøjer med et sodavandsprodukt 7 Up på brystet, når de var samlet på spillerhotellet Skodsborg Badehotel, men ikke i Københavns Idrætspark.

Som et kuriosum optrådte landstræner Rudi Strittich i samme anmassende antræk. Selv om østrigeren kun var deltidsansat i DBU og først og fremmest havde sin indkomst som træner for 3. divisionsklubben Glostrup IC, må det have skabt grå hår i hovedet på de jomfruelige amatørledere i DBU.

Løsningen på konflikten blev altså, at de professionelle efter aftale med DBU måtte træne i hvide dragter med reklame for 7UP og modtage et honorar. Derimod forbød DBU de hjemlige amatører at modtage honorar.

Naturligvis gav denne klokkeklare forskelsbehandling mellem spillerne anledning til skærmydsler og ballade i den hårdt prøvede landsholdstrup, som spejdede efter succes på fodboldbanen.

Amatørerne med Flemming Ahlberg i spidsen håbede, at DBU vil skabe grundlag for, at alle spillere kunne modtage et gavekort eller lign. som ydelse for at lægge navn og ansigt til kommercielle salgsvarer på tøjet.

De professionelle spillere var i øvrigt blevet samleobjekt på kapslerne i energidrikken Koral Kondi, der kom fra det lille blomstrende bryggeri Faxe i Sydsjælland.

Torsdagskampen mod Sverige var i øvrigt ikke en del af den nordiske turnering for landshold. Den nye turnering løb over 6 sæsoner og med kun fire arvefjendeopgør.

For at score kassen valgte de to forbund DBU og SvFF at arrangere to separate venskabskampe, hvor parterne skulle dele indtægten 50/50.

DBU havde brug for at øge sine indtægter og en fyldt Idrætspark med et halv professionelt landshold kunne trække mange gæster. Det var måske også en af grundene til, at DBU i den sidste ende massivt satsede på de populære stjerner fra udlandet i stedet for de hjemlige amatører.

DBU havde hentet inspiration fra det store udland og ville ikke offentliggøre startopstillingen før kampen.

Begrundelsen var, at svenskerne ikke burde få flere informationer end højst nødvendigt. Det medførte også, at de 16 spillere i truppen på forhånd i kampprogrammet fik tildelt rygnumre mellem 1-16 i vilkårlig rækkefølge, der ikke nødvendigvis afspejlede startopstillingen.

Torsdag aften kl. 19.00 løb de 7 danske udenlandsprofessionelle og de 4 hjemlige amatører med OL-erfaring ind på banen i følgende – på papiret - stærke opstilling:

Danmark A

 

1. Mogens Therkildsen, OB

 

2. Flemming Ahlberg, BK Frem

4. Svend Andresen, B1903

5. Per Røntved, SV Werder Bremen

6. Jørgen Rasmussen, Randers Freja

7. John Steen Olsen, FC Utrecht

9. Kresten Bjerre, Racing White Molenbeek (A)

11. Kristen Nygaard, AZ 67 Alkmaar

12. Flemming Lund, Royal Antwerp FC

13. Peter Dahl, Lierse SK

15. Ulrik le Fevre, Club Brügge KV

Reserver:

·        18. Valdemar Hansen, BK Frem (målmand)

·        3. Helge Vonsyld, Randers Freja

·        8. Hans Ewald Hansen, B1901

·        10. Max Rasmussen, AB

·        14. Heino Hansen, Slagelse B&I

           

Svenskerne var i gang med at forberede sig til deres afgørende VM-kvalifikationskampe mod Østrig og Ungarn og mønstrede deres bedste hold. I København mødte den svenske holdleder og eneansvarlige for landsholdets udtagelse Georg Åby Ericson frem med fire stærke udenlandsprofessionelle.

Det var anfører Bjørn Nordqvist fra PSV Eindhoven, Ove Grahn fra FC Lausanne-Sport, Ove Eklund fra Royal Antwerp FC og Tommy Svensson fra Standard Liege.

Som forventet var der næsten fuldt hus, men priserne var også sat ned fra 15,- kr. til 10,- kr. for en siddeplads på langsiden. DBU ville være sikker på at tjene en god skilling mod svenskerne, da resten af årets hjemmekampe mod Tjekkoslovakiet, Norge og Ungarn ikke var tilløbsstykker.

Danmark havde krammet på de svenske gæster i 75. minutter, men taktiske fejl i det sidste kvarter kostede sejren.

Landskampen blev som så ofte før et antiklimaks. De 40.000 tilskuere på lægterne måtte endnu engang stå igennem den danske fodboldmasochisme, hvor stemningen over de 90 minutter skiftede fra overdreven optimisme og håb om sejr til skuffelse og kolossal nedtur.

Danmark-Sverige 1-2 (1-0)

11.

1-0

Peter Dahl (Flemming Lund)

78.

1-1

Roland Sandberg (Ralf Edstrøm)

86.

1-2

Ove Kindwall (Ralf Edstrøm)

Danmark lagde ud i en defensiv opstilling med den overdådige Kresten Bjerre som sweeper og energiske Per Røntved som ekstra gardering i forsvaret. Svenskerne skulle ikke som i både 1971 og 1972 have et tidligt mål til at ryste danskernes selvtillid.

Det begyndte at lugte af sejr, da Peter Dahl, der ellers havde store problemer med sine afleveringer, bragte Danmark foran 1-0. Det var et individuelt mål af høj klasse efter strålende opspil.

Den centrale Kresten Nygaard slog en bold skråt over svenskernes banehalvdel til den 164 cm høje Flemming Lund, der hurtigt smækkede bolden videre til Peter Dahl, der var alene i straffesparksfeltet omgivet af årvågne svenskere. Der var maksimalt to meter til den nærmeste svensker.

Alligevel formåede Lierse-angriberen ca. 12 meter fra mål at tæmme bolden så meget, at han i samme moment kunne knalde bolden i kassen uden chance for den svenske målmand Sven-Gunnar Larsson.

Danmark holdt stand i resten af 1. halvleg. Et frisparksdrøn på stolpen af Ove Grahn var det nærmeste, som de dominerende svenskere kom på udligningen.

Langt ind i 2. halvleg var der ingen fare på færde foran det danske mål. Gæsterne havde bolden meget, men skabte ingen chancer.

Den effektive Flemming Lund, der overstrålede sin wing kollega Ulrik le Fevre, slap fri for blankt mål og skulle blot trille bolden forbi målmanden. I stedet valgte den tidligere B1903-spiller en risikabel dribling for at komme helt fri og forpassede derved chancen. Et mål til hjemmeholdet havde formodentlig afgjort matchen.

Det blev katastrofalt for landsholdet, at Danmark i slutfasen ikke slog til på det taktiske plan.

Den trætte Kristen Nygaard havde brugt mange kræfter i de svenske kombinationer og var ved at løbe tør for brændstof.

Midtbaneliberoen Per Røntved flød for langt fremme i stedet for at bakke af for de fremstødende gæster, der satte alt på et bræt for en udligning.

Selv om det var tydeligt for enhver, at Danmark var ved at miste grebet om kampen, undlod landstræner Rudi Strittich og hans UK-hjælpere på hovedtribunen at sende signal til holdet om at holde igen og i stedet kitte forsvaret af i de kritiske slutminutter.

Den nødvendige udskiftning udeblev også, selv om den danske bænk var fyldt med kvalificerede reserver, der kunne sendes i kamp for den smalle 1-0 sejr.

Sverige iværksatte et nøje planlagt spiltræk, som gav to mål i det sidste kvarter. Opskriften var den samme hver gang. En høj bold blev sendt skråt ind i det danske straffesparksfelt, hvor den garderhøje Ralf Edstrøm kontrolleret headede bolden ned til en medspiller, der ubesværet headede eller skubbede bolden over stregen.

Selv om dette opspilskoncept på forhånd var kendt af danskerne, kiksede opdækningen af Ralf Edstrøm, og afdækningen af Åtvidaberg-hovedstødsekspertens medspillere i feltet var katastrofal. Det virkede nærmest dilettantisk, at Sverige to gange kunne score efter en simpel opskrift.

2-1 til Sverige på to forsvarskiks og ikke mindst dårligt management fra bænken fik de frustrerede 40.000 tilskuere til at luske ud af Idrætsparken.

Det populære kampråb Hissa-hussa-hej-sa-sa havde lydt for sidste gang. Som sædvanlig havde de trælse svenskere snydt danskerne.

Efter kampen var skuffelsen udtalt i det danske omklædningsrum. Alle ærgrede sig højlydt over resultat, men få forsøgte at analysere årsagen.

Den manglende selvransagelse gik også igen i Politiken og Ekstrabladet, der begge skrev deres kampreferat med udgangspunkt i historien om det sædvanlige svenske held og modsvarende danske uheld og i mindre grad forholdt sig til kampens udvikling, herunder de spilafgørende undladelser i forhold til taktik, indskiftninger og ledelse fra sidelinjen.

På Ekstrabladets rangliste toppede John Steen Olsen og Peter Dahl, medens Ulrik le Fevre og Svend Andresen måtte tage til takke med de nederste placeringer.

En times uddrag fra landskampen blev for første gang vist i farver i Danmarks Radio.

En forstærkning af lysanlægget i Idrætsparken havde gjort det muligt at vise farvebilleder i fjernsynet. Gunnar Nu Hansen sad ved mikrofonen, medens radioen blev dækket af trofaste Svend Gehrs og Niels Christiansen, der var kendte stemmer, da de på skift kommenterede de engelske tipskampe om lørdagen i vinterperioden.

Et par dage efter det deprimerende nederlag gav landstræner Rudi Strittich et interview til Politikens Frits Ahlstrøm.

Den eftertænksomme østriger var taknemmelig for, at DBU ikke for længst havde afskediget ham fra jobbet som landsholdsansvarlig, da resultaterne siden den første kamp i 1970 ikke havde været gode.

Landsholdet havde tabt mange kampe, ofte ikke altid helt fortjent. OL-landsholdets succesmarch til OL-slutrunden i München i 1972 var Strittichs eneste triumf i DBU.

Igen var det påfaldende, at Rudi Strittich var meget kritisk over for de danske landsholdsspillere.

Han bebrejdede direkte nøglespillerne Per Røntved og Kresten Bjerre, at de ikke havde holdt sig tilbage i de hektiske slutminutter i Sveriges-kampen, men i stedet havde forsøgt at løbe fremefter og derved havde blottet forsvaret.

Det noget overraskende angreb på spillerne fik ikke en nærmere begrundelse med på vejen, herunder hvad Strittich selv havde gjort for at forhindre sammenbruddet.

Spørgsmålet stod fortsat tilbage, hvorfor landsholdet tilsyneladende ikke kunne følge en taktik i 90 minutter, og hvorfor det ofte gik galt i kommunikation mellem trænerbænken og spillerne.

Til slut fik DBU-træneren lov til at ønsketænke sit aktuelle drømmelandshold.

Rudi Strittichs ønskelandshold 1973

 

Mogens Therkildsen, OB

 

Johnny Hansen, FC Bayern München

Henning Munk Jensen, PSV Eindhoven

Kresten Bjerre, Racing White Molenbeek

Flemming Ahlberg, BK Frem

John Steen Olsen, FC Utrecht

Ole Bjørnmose, Hamburger SV

Per Røntved, SV Werder Bremen

Flemming Lund, Royal Antwerp FC

Peter Dahl, Lierse SK

Henning Jensen, Borussia Mönchengladbach

           

Onsdag den 02. maj 1973 kl. 19.00: Danmark-Tjekkoslovakiet 1-1 (1-1)

VM-kvalifikationskamp (3) i Københavns Idrætspark

Med afbud fra Ulrik le Fevre, der ikke kunne få fri af sin klub FC Brügge, Per Røntved, der var ude med karantæne efter udvisningen mod Skotland og Jørgen Rasmussen, der ikke ville tage fri fra sit arbejde, var Danmark svækket inden den tredje VM-kvalifikationskamp mod Tjekkoslovakiet.

Holdet havde dog fået en væsentlig forstærkning i Ole Bjørnmose, der blev meldt i storform hos Hamburger SV. Den tidligere B1909-spiller havde netop forlænget sin kontrakt med to år.

To nye fra de hjemlige divisioner var backen Viggo Jensen fra topholdet i 2. division B1909, der overraskende efter to års fravær gjorde comeback, og  1. divisions topscorer Niels Christian Holmstrøm fra hovedstadsklubben KB.

I perioden 1969-1971 havde den garderhøje hovedstødsspiller været på et mislykket ophold i hollandsk fodbold. På grund af mange alvorlige skader forventede de fleste ikke at se den selvbevidste københavner på landsholdet igen.

Kvalifikationskampen til VM i Vesttyskland havde kun betydning for tjekkerne, der senere på året skulle møde Skotland i to opgør om førstepladsen i puljen. Da skotterne havde slået Danmark i begge kampe i efteråret 1972, kunne østeuropæerne ikke tåle at tabe point til Danmark.

Det tjekkiske hold havde tabt de fire foregående træningskampe, og landstræneren Václav Ježek var af sit forbund SVAZ hårdt presset på at levere en kvalifikation, men kunne finde optimisme i, at de fleste spillere havde erfaring fra VM-slutrunden i 1970.

De kun 21.000 tilskuere tog imod følgende danske hold, der bestod af mange gengangere fra Sveriges-kampen:

Danmark A

 

1. Mogens Therkildsen, OB

 

2. Flemming Ahlberg, BK Frem

4. Svend Andresen, B1903

9. Kresten Bjerre, Racing White Molenbeek (A)

10. Viggo Jensen, B1909

7. John Steen Olsen, FC Utrecht

5. Ole Bjørnmose, Hamburger SV

11. Kristen Nygaard, AZ 67 Alkmaar

12. Flemming Lund, Royal Antwerp FC

13. Peter Dahl, Lierse SK

15. Niels Christian Holmstrøm, KB

Reserver:

·        18. Valdemar Hansen, BK Frem (målmand) (46.min for Mogens Therkildsen)

·        3. Helge Vonsyld, Randers Freja

·        8. Hans Ewald Hansen, B1901

·        14. Heino Hansen, Slagelse B&I

·        6. Arne Rastad, Købe BK (46.min for Svend Andresen)

           

I et hårdt spillet opgør med mange grove frispark fra begge sider fik Danmark hevet et tilfredsstillende resultat hjem mod en modstander, der ikke kunne tåle et pointtab i VM-kvalifikationen.

Det var tydeligt, at det danske mandskab havde lært en del af det forudgående nederlag mod Sverige.

Danskerne gav ganske få chancer væk til gæsterne og fremstod som et velorganiseret og kompakt mandskab.

Prikken over i´et havde været en smal sejr, og der var også muligheder for det, men 1-1 var efter chancer og spil OK for begge mandskaber.

Danmark-Tjekkoslovakiet 1-1 (1-1)

16.

1-0

Ole Bjørnmose (Viggo Jensen)

37.

1-1

Ladislav Petras

Danmark lagde skarpt fra land i en 4-3-3 formation med den formidable Ole Bjørnmose, flittige John Steen Olsen og skudfarlige Kristen Nygaard som dynamoer. 

Sjældent havde de mange dagbladsjournalister på pressepladserne set en dansk midtbanetrio beherske banens centrum så sikkert og markant mod en europæisk klassemodstander.

Som et resultat af denne klare dominans blev det danske føringsmål efter 16. minutter scoret af kampens bedste spiller Ole Bjørnmose, der trak sig fri af en passiv tjekkisk midtbanespiller og hurtigt rykkede ind i hullet mellem to stillestående hvidblusede, der ikke havde aftale om, hvem der skulle gå løs på den danske spilregissør.

Et skruet skud fra 25 meter gik i nettet midt for mål, medens en overrasket Ivo Viktor fra storklubben Dukla Prag kikkede på.

1-0 til Danmark, og jubelen brød for alvor løs på lægterne. Det kunne blive en god dansk forårsaften.

Det velfungerende forsvar havde kun et koks, der desværre førte det til den slovakiske udligning til 1-1 efter 37. minutter.

Målmand Mogens Therkildsen, der spillede i Odense Boldklub, og to forsvarsspillere hoppede alle efter den samme høje bold, som var på vej ind i det danske mål. I vrimlen var det kun angriberen Ladislav Petras fra FK Inter Bratislava, der ramte bolden.

Uheldige Svend Andresen derimod ramte keeper Mogens Therkildsen i baghovedet, så fynboen fik en mindre hjernerystelse. En kluntet indkassering af en mål førte derved til, at reservemålmanden Valdemar Hansen måtte overtage fra starten af 2. halvleg.

Den danske midtbanetrios samspil med den konstant angribende Peter Dahl helt fremme i angrebet fungerede fint. Danskerne havde mange gode opspil, og i 2. halvleg gav det John Steen Olsen en åben chance til 2-1, som dog blev misbrugt.

Den lille Flemming Lund var en konstant fare for de pressede gæster, medens Niels Christian Holmstrøm ikke rigtig kunne komme til sin ret på fløjen, hvor han ikke havde glæde af sin højde og drøjde.

Den nyprofessionelle Kristen Nygaard stod også skarpt og kunne være kommet på måltavlen i 2. halvleg.

Pludselig lå bolden for fødderne af århusianeren, der dog med et træk trak bolden over til sin stærke venstre fod i stedet for at prøve lykken med den svage højre fod. AZ Alkmaar-regissøren kom derved for langt ud i siden, så det hårde skud gik i sidenettet.

Tjekkerne anvendte uden skånsel hele det ulovlige register af benspænd, eftertacklinger og slynggreb, hvilket også førte til, at den verdenskendte italienske dommer Concetto lo Bello, som danskerne bl.a. kendte fra OL-finalen i 1960, uddelte en advarsel til Vladimir Hagara fra FC Spartak Trnava.

Om advarslen så i den sidste ende blev anerkendt i UEFA, ville efter slutfløjtet stå hen i det uvisse, da den noget flegmatiske dommer havde glemt sine kort i omklædningsrummet og først fik dem med sig på banen i 2. halvleg.

Danskerne holdt sig dog ikke tilbage med ulovlighederne. Især Flemming Lund og Peter Dahl attakerede både målmand Ivo Viktor og forsvarsspillerne med knopperne forrest og optrådte i det hele taget meget provokerende.

Danskerne havde også en tendens til at spille for galleriet, når de blev fældet. Det førte til en uskøn kamp i international atmosfære, hvor hele det beskidte repertoire fra fodboldens laveste hylde blev præsenteret.

I forsvaret var solide Kresten Bjerre en sikker dirigent, medens 25. kamps jubilaren Svend Andresen for anden kamp i træk udviste stor usikkerhed i sine indgreb. Han blev også udskiftet i begyndelsen af 2. halvleg med Køges Arne Rasted, der derved fik debut på landsholdet.

I en kvalifikationskamp i 1968 til Nations Cup havde publikum klappet tjekkoslovakkerne ud af Idrætsparken i sympati med det frihedshungrende østland og mod det sovjetrussiske overgreb på landet.

I 1973 rasede de 21.000 tilskuere over det beskidte tjekkiske spil. Stemningen blev unødvendigt eskaleret af håndgemæng mellem spillerne og utallige skærmydsler på banen, som den passive italienske stjernedommer ikke gjorde noget ved.

HSV-fighteren Ole Bjørnmose toppede suverænt alle avisernes spilleranmeldelser og placerede sig på toppen af Ekstrabladets rangliste.

Han var den spiller på banen, der havde bolden mest og brugte den bedst. Sjældent havde en enkelt spiller udskilt sig så markant fra de øvrige 21 spillere på grønsværen.

Selv om den hårdt prøvede landstræner Rudi Strittich var tilfreds med resultatet, spruttede han igen af raseri over de danske spillere.

”Jeg er ærgerlig over den danske mentalitet, der afføder så svingende præstationer, at jeg aldrig har haft 11 mand på toppen. Der var igen 2-3 spillere, der faldt igennem”.

Østrigeren anførte ingen navne og heller ingen bidrag til at afklare, hvilke rolle udtagelseskomiteen og landstræneren selv kunne have i de svingende præstationer.

Målmand Mogens Therkildsen, der indtil sit uheld havde stået en god kamp, tog målet på sin kappe, da han erkendte, at han skulle have bokset den høje bold væk i vrimlen af spillere i stedet for at prøve at gribe den.

Det mest glade person i København var den nye skotske landsholdsmanager William Willie Ormond, der nu var sikker på, at Skotland med en sejr i Glasgow over tjekkerne ville kvalificere sig til VM 1974.

Tirsdag den 08. maj 1973 kl. 19.30: Danmark U-Vesttyskland U 0-2 (0-1)

EM-kvalifikationskamp (2) for ungdomslandshold (U23) på Randers Stadion

Hvis det danske ungdomslandshold fortsat skulle spille en rolle i EM-kvalifikationen, fordrede det en sejr over de vesttyske storfavoritter med træner Josef Jupp Derwall i spidsen.

Danmark havde i efteråret 1972 tabt 2-0 til Polen i Esbjerg, så kravet var en sejr i Randers.

UK-chefen Ejvind Sørensen havde valgt at trække på de professionelle fra udlandet til den vanskelige kamp mod de tyske talenter, der havde deres daglige gang i Bundesligaen.

Fire mand blev hentet hjem, og det kunne have været seks, men både Eigil Nielsen fra FC Winterthur og Flemming Lund fra Royal Antwerp FC måtte melde afbud.

De to tilladte spillere over 23 år var Flemming Ahlberg og Kristen Nygaard, der begge havde været på det succesfulde olympiske landshold i 1972 og nu var fast på A-landsholdet.

Målmand Benno Larsen, der spillede sin U23-landskamp nr. 21, havde sit daglige virke i Nordtyskland og blev derfor af UK sendt på spiontur i Vesttyskland.

Det var DBU´s forberedelse til den afgørende knald- eller faldkamp. Den tidligere Holbæk-målmand havde succes i den tredjebedste vesttyske række og skulle i oprykningsspil til 2. bundesliga.

Det på papiret stærke og rutinerede U23-landshold kom til Randers i følgende besætning:

Danmark U

 

Benno Larsen, FC St. Pauli

 

Flemming Ahlberg, BK Frem (A)

Karsten Jensen, AaB

Arne Rastad, Køge BK

Jens Steffensen, AaB

Morten Olsen, Cercle Brügge

Benny Nielsen, Næstved IF

Kjeld Seneca Jensen, SK Sturm Graz

Kristen Nygaard, AZ 69 Alkmaar

Erik Ryde, Fremad Amager

Leif Printzlau, BK Frem

Reserver:

·        Peter Holm, AB (målmand)

·        Torben Hansen, Holbæk H&I (69. min. for Jens Steffensen)

·        Michael Hyldgaard, AGF (64. min. for Flemming Ahlberg)

·        Ole Rasmussen, Næstved IF

           

De unge vesttyskere, hvoraf mange drømte om at stille op for BDR ved den kommende VM-slutrunde på hjemmebane, præsterede en perfekt kamp og lå i perioder en klasse over det danske landshold, selv om det var forstærket med fire stærke legionærer fra udlandet.

Danmark U-Vesttyskland U 0-2 (0-1)

22.

0-1

Winfried Schäfer (Klaus Wunder)

48.

0-2

Ronald Worm (Klaus Wunder)

Holdleder Kaj Christensens mandskab havde – bortset fra ganske få perioder- ikke meget at skulle have sagt over for en homogen modstander, der optrådte med den hårdhed og effektivitet, som kendetegnede et internationalt og sammentømret landshold.

Danmark tilspillede sig reelt ingen åbne målchancer i de 90 minutter og fremstod splittet og usammenhængende. Alt for ofte var der store misforståelser mellem spillerne, som ikke kendte hinanden udover, at de alle optrådte i røde bluser med DBU-logo og hvide bukser.

Den påpasselige århusianer Kjeld Seneca, hvis schweiziske klub var i nedrykningsvanskeligheder, viste storform som sweeper og havde krammet på tyskernes farligste mand Klaus Wunder det meste af tiden.

Også Morten Olsen slap fra kampen med æren i behold. Begge fik et plus i landstræners Rudi Strittichs bog.

I forsvaret klarede sjællænderen Arne Rastad sig godt og beviste, at udtagelsen til A-landsholdet tidligere på måneden var fortjent. 

EM-kvalifikationskampen bekræftede desværre, at Danmark rådede over mange fine talenter, men ikke havde et hold, der var sammenspillet.

Brugen af de stærke professionelle gjorde dette problem endnu større, fordi DBU ikke kunne påregne at disponere over dem til alle landskampene.

Torsdag den 24. maj kl. 19.00: Danmark U-England U 1-1 (0-1)

Venskabskamp på Næstved Stadion

Det engelske U23-landshold var på en lille Europa-turne, medens A-landsholdet i Storbritannien kæmpede om det britiske ø-mesterskab, og skulle møde upåagtede Danmark som det første hold.

Til ungdomslandsholdets hidtil sværeste opgave udtog DBU en ”drømmelandshold” med fire stærke professionelle samt et par aktuelle A-landsholdsspillere.

Danmark U

 

Birger Jensen, B1903

 

Flemming Ahlberg, BK Frem (A)

Karsten Jensen, AaB

Arne Rastad, Køge BK

Michael Hyldgaard, AGF

Morten Olsen, Cercle Brügge

Benny Nielsen, Næstved IF

Kjeld Seneca, SK Sturm Graz

Flemming Lund, Royal Antwerp FC

Sten Ziegler, Hvidovre IF

Peter Dahl, Lierse SK

Reserver:

  • Peter Holm, AB (målmand)
  • Jens Harmsen, AGF
  • Tommy Hansen, Vejle BK (for Michael Hyldgaard)
  • Lynge Jacobsen, AaB
  • Torben Hansen, Holbæk H&I
           

Et uafgjort resultat mod de regerende europamestre var absolut en triumf for det danske ungdomslandshold, selv om holdet i store dele af kampen var underlegne i hårdhed, hurtighed og teknik.

Da det stjernespækkede engelske hold troede, at den lille sejr var hjemme, slog danskerne til i sidste minut, godt understøttet af en offensiv indskiftning af Vejles Tommy Hansen i stedet for Michael Hyldgaard.

Danmark U-England U 1-1 (0-1)

41.

0-1

Trevor Whymark (John Pijec)

90.

1-1

Peter Dahl (Flemming Lund)

De britiske gæster spillede hverken fantasifuldt eller charmerende, men var i kraft af fysik og trimning danskerne overlegne.

England førte bolden frem ad banen i stereotype mønstre tilsat høje bolde ind i det danske straffesparksfelt, hvor det solide forsvar med en glimrende målmandsdebutant Birger Jensen fik klaret det meste.

Kun en gang udnyttede de hvidblusede briter deres legendariske luftherredømme. Centerforward Trevor Whymark fra Ipswich Town FC scorede efter et klassisk backindlæg fra Stokes John Pijec.

I 2. halvleg fik danskerne - anført af en glimrende Kjeld Seneca - mere tid og plads til at spille bolden ind på englændernes banehalvdel. Det var dog småt med chancer og gennembrud, og de engelske forsvarere holdt Peter Dahl & Co i et jerngreb.

De 5.500 tilskuere på det hyggelig Næstved Stadion midt i et villakvarter fik efterhånden en mere jævnbyrdig match.

Holdleder Kaj Christensen valgte at løbe en risiko, da han et kvarter før tid lavede en offensiv indskiftning af Vejles målfarlige Tommy Hansen i stedet for en forsvarsspiller.

Satsningen gav pote et minut før tid.

Peter Dahl, der indtil da havde været låst fast i de hårde markeringer, drønede en tværbold fra Flemming Lund i kassen til udligning 1-1.

England var blevet lullet lidt for meget i søvn og kunne ikke samle kræfter og motivation til at slå tilbage.

Det samlede UK med landstræner Rudi Strittich i spidsen overværede kampen med henblik på VM-kvalifikationskampen mod Tjekkoslovakiet.

De kunne glæde sig over, at Peter Dahl og Flemming Lund fortsat var i omdrejninger efter sæsonafslutningen i Belgien samt at den tredje belgier Morten Olsen spillede en stor kamp.

Tydeligt var det også, at B1903´s Birger Jensen kunne udvikle sig til en klassemålmand inden for få år.

Venskabskampen var alt i alt en opmuntring for dansk landsholdsfodbold i en svær tid med store udfordringer.

Torsdag den 31. maj-mandag den 04. juni 1973: EM-slutrunde for U19-landshold i Italien

Det danske ynglingelandshold med rutinerede Bent Dahl som træner og holdleder havde fået plads mellem de sidste 16 nationer i den prestigefyldte EM-slutrunde for U19-hold. Danmark havde ikke været igennem en kvalifikation.

DBU havde investeret 350.000,- kr. i forberedelsen af den danske deltagelse. Fysisk træning, weekendsamling og træningskampe havde bragt danskerne i god form om end holdlederen gav udtryk for, at han gerne ville have haft længere forberedelsestid.

Alligevel var der ingen, der levnede de unge skandinaver nogen chance mod Sovjetunionen, Irland og Bulgarien, der havde haft langt flere ressourcer til rådighed til at præparere deres landshold.

DBU sendte følgende 16 spillere til det smukke by Montecantini, der ligger mellem Pisa og Firenze i Norditalien:

Danmark Y (U19)

Målmand

Per Vind Andersen, BK Frem

Claus Toppel, B1913

Forsvar

Carsten Birkmose, AGF

Per Hester Hansen, BK Frem

 

Søren Skouborg, Skovbakken IF

Jens Aage Andreasen, Skive IF

 

Per Garhøj, Hellerup IK

 

Midtbane

Steen Juulsen, Vejle BK

Claus Knudsen, AaB

 

Jørgen Lægaard Nielsen, Vejle BK (A)

Steen Frost, AaB

 

Kim Lyshøj, Lyngby BK

 

Angreb

Carsten Nielsen, B1903

Jan Sørensen, B1901

 

Lars Taudahl Jørgensen, AGF

Allan Hansen, OB

Torsdag den 31. maj 1973: Danmark Y- Bulgarien Y 2-3 (2-1)

I den første slutrundekamp havde de danske ynglinge sensationen inden for rækkevidde mod de stærke bulgarere.

Danskerne dominerede 1. halvleg med kvikt og levende spil og førte 2-1 på mål af Kim Lyshøj og Jan Sørensen.

I 2. halvleg kværnede de bedre trænede østeuropæere de uerfarne danskere ned under grønsværen.

To indskiftninger og masser af opmuntring fra bænken kunne ikke skjule den kendsgerning, at Bulgarien var i langt bedre træningstilstand end danskerne. Bulgarien sejrede 3-2.

Lørdag den 02. juni 1973: Danmark Y-Sovjetunionen Y 0-1 (0-1)

Den russiske bjørn kom i alvorlig knibe, da det undertippede danske ynglingelandshold spillede en pragtkamp og kun tabte 1-0 til de russiske titelfavoritter.

Ikke alene overlevede danskerne chokket ved det tidlige føringsmål til fodboldmastodonten.

Danskerne kom hurtigt tilbage i kampen og overtog spillet foran de 1.500 forbavsede tilskuere, der slet ikke havde regnet med den udvikling.

Bent Dahls mandskab brændte dog for mange chancer i ren benovelse over, at de gang på gang udspillede de passive sovjetrussere.

Mandag den 04. juni 1973: Danmark Y-Irland Y 2-3 (0-3)

De irske spilleres gode krops- og skudstyrke overraskede danskerne fra begyndelsen af kampen. Ved halvleg var Danmark nede med 0-3.

I 2. halvleg rejste danskerne sig fra fiaskoen og fik reduceret to gange ved Lars Taudahl, der havde vakt opsigt med sit flot anlagte spil på midtbanen, og Kim Lyshøj, der blev dansk topscorer i turneringen.

Det danske ynglingelandshold havde gjort det godt i de tre kampe og kunne med lidt mere rutine og koldblodighed godt have hevet et par point hjem mod de stærke modstandere.

Onsdag den 06. juni 1973 kl. 19.00: Tjekkoslovakiet-Danmark 6-0 (0-0)

VM-kvalifikationskamp (4) på AC Sparta Stadion i Praha

DBU måtte notere et par ærgerlige afbud fra Ole Bjørnmose, der i Idrætsparken mod tjekkerne havde været banens bedste spiller, og John Steen Olsen, der havde været lige i hælene på Hamburg-spilleren. Begge spillere var optaget af klubkampe og kunne ikke få fri.

De irriterende afbud blev nogenlunde opvejet af, at Werder Bremens Per Røntved, der havde scoret i de seneste to klubkampe, og Eigil Nielsen, der i Schweiz blev betragtet som den bedste udlænding, stod til rådighed.

Det var helt som forventet, at både Johnny Hansen, der var optaget af privatkampe for det tyske mesterhold FC Bayern München, og Henning Jensen, der var i finalen mod Liverpool FC i UEFA-Cuppen, ikke var kommet i betragtning.

Udtagelseskomiteen fandt ikke plads til andre professionelle, selv om dygtige spillere som Morten Olsen, der netop havde gjort det godt på U23-landsholdet, og erfarne Ulrik le Fevre var parat til at stille op i de rød-hvide farver. Også Jørgen Kristensen fra Sparta Rotterdam var gået i glemmebogen.

DBU-ledernes ræsonnement var for så vidt i orden. Mandskabet, der skulle til Østeuropa, var på mange pladser identisk med det hold, der havde spillet mod Sverige og Tjekkoslovakiet.

Tjekkoslovakiet havde tanket masser af selvtillid ved at spille uafgjort 1-1 mod England i Praha.

På grund af den solide og gennemprøvede danske VM-opstilling var spillerne rimelig optimistiske inden kampens begyndelse. I den lille træningssamling i Kastrup inden afrejsen til Praha gav den belgiske topscorer Peter Dahl udtryk for, at danskerne havde en chance, især hvis dommeren Anton Bucheli fra Schweiz ville bremse det hårde spil.

Knap så meget anerkendelse fik DBU og landsholdsspillerne for den mundering, som landstræner Rudi Strittich og spillere optrådte i på træningsbanerne.

I stedet for de klassiske røde overtræksdragter løb de professionelle spillere rundt i kanariegule trøjer med et stort Seven Up-logo på brystet. Sodavandsfirmaet betalte spillerne og landstræner Strittich en beskedent beløb for denne reklame.

Det fik Ekstrabladets Axel Alstrup til at lade op til VM-kampen med overskriften Landsholdet stinker af profit og reklamer.

Den gamle chefredaktør havde set spillerne løbe rundt i det grimme træningstøj både på banen og i hotellet og var blevet træt af, at DBU ikke kunne finde ud af at håndtere de modstridende økonomiske interesser på Danmarks landshold.

Politikens Frits Ahlstrøm var heldig inden afrejsen at få landstræner Rudi Strittich på tomandshånd og bad om østrigerens synspunkt på den voksende kritik af landsholdsudtagelsen.

Med hensyn til valget af de 11 spillere til venskabskampen mod Sverige fastslog rigstræneren uden tøven, at UK dummede sig ved at kalde nogle professionelle spillere hjem til undsætning uden at have set dem i kamp.  ”Vi har lært af fejlen og udtager ikke længere en spiller uden med sikkerhed at kende hans styrke”.

Den ubehagelige undsigelse af de danske spillere kunne kun gælde angriberen Ulrik le Fevre, som var den eneste spiller fra Sveriges-kampen, som ikke var med i Praha.

Som et eksempel på UK´s reviderede tilgang til landsholdsnomineringen anførte Rudi Strittich den nye angriber Eigil Nielsen, som UK havde udtaget efter at have talt med den schweiziske landsholdstræner.

Han havde anbefalet danskeren som en af de bedste spillere i den nationale liga. Landstræneren indrømmede dog, at ingen af UK’s medlemmer havde set Eigil Nielsen spille for sin klub.

Danmark løb på banen i Praha i følgende rutinerede og nogenlunde sammenspillede formation:

Danmark A

 

Mogens Therkildsen, OB

 

Flemming Ahlberg, BK Frem

Per Røntved, SV Werder Bremen

Kresten Bjerre, Racing White Molenbeek (A)

Viggo Jensen, B1909

Hans Ewald Hansen, B1901

Heino Hansen, Slagelse B&I

Kristen Nygaard, AZ 67 Alkmaar

Flemming Lund, Royal Antwerp FC

Peter Dahl, Lierse SK

Eigil Nielsen, FC Winthertur

Reserver:

·        Valdemar Hansen, BK Frem

·        Helge Vonsyld, Randers Freja (46. min for Hans Ewald Hansen)

·        Arne Rastad, Køge BK

·        Ole Fritsen, Vejle BK (66. min for Flemming Lund)

·        Jack Hansen, B1913

           

Danmark spillede foran beskedne 15.000 tilskuere en perfekt 1. halvleg og neutraliserede fuldstændigt de frustrerede værter, der måtte forlade det intime Sparta Stadion i en pibekoncert.

Kollapset i 2. halvlegs første 20 minutter var på baggrund af den strålende indstilling i 1. halvleg aldeles uforståeligt.

Svage danske amatørlandshold havde regelmæssigt før i tiden løbet ind i en sæk i Østeuropa, men det var utænkeligt, at de skulle ske for et professionelt dansk nationalhold.

Det uværdige nederlag i Praha burde give anledning til en voldsom selvransagelse i DBU, både i forhold til holdudtagelse, kampforberedelse og trænerpost.

Der var noget helt galt på det danske fodboldlandshold.

Tjekkoslovakiet-Danmark 6-0 (0-0)

46.

1-0

Zdenek Nehoda

56.

2-0

Bohumil Vesely

57.

3-0

Premysl Bicovsky

60.

4-0

Vladimir Hagara

65.

5-0

Bohumil Vesely

80.

6-0

Bohumil Vesely

Den tjekkoslovakiske landstræner Václav Ježek satte straks fra begyndelsen af 2. halvleg VM-veteranen Jozef Ademec på banen for at løse op for det fantasiløse spil. Det gav pote allerede efter 20. sekunder.

En præcis aflevering i dybden efterlod den ellers påpasselige Flemming Ahlberg for langt fremme på banen. Publikumsynglingen Jozef Ademec, der havde optrådt på nationalmandskabet ved VM i Chile i 1962, fik tid og plads til fra fløjen at centre en perfekt aflevering til lokalhelten Zdenek Nehoda, der til stor lettelse bragte hjemmeholdet foran 1-0.

Det tjekkiske angreb eksploderede i de følgende minutter med en kanonade af langskud, der uophørligt drønede ind bag en sagesløs Mogens Therkildsen. I løbet af 9 minutter stod der pludselig 5-0 uden at danskerne helt havde fattet, hvad der havde ramt dem.

Formanden for UK Ib Skotnborg bortforklarede nederlaget med, at danskerne ikke var i tilstrækkelig kondition til at holde tempo og bevare koncentrationen i 90. minutter. Med andre ord – det var spillernes skyld.

På trods af at flertallet af danskerne var erfarne spillere fra de bedste ligaer i Europa havde DBU-manden ingen bidrag til at komme bag om det uforståelige kollaps. Tilsyneladende var det UK-formandens vurdering, at det danske landshold regelmæssigt kunne komme ud for sådanne uforklarlige sammenbrud.

Landstræner Rudi Strittich bebrejdede igen sine spillere for nederlaget. ”Typisk for et dansk hold slækkede spillerne på koncentrationen, og det resulterede i det hurtige mål i 2. halvleg, der afgjorde kampen”.

Ingen af de tilstedeværende reportere havde lyst til at afkræve landstræneren en forklaring på, hvorfor hans spillere hver gang – efter trænerens egen opfattelse – smed et godt resultat på gulvet.

Den danske landstræner optrådte meget distanceret overfor sit eget mandskab og omtalte det konsekvent i tredje person. Det var aldrig ”Vi ----.”

Helge Vonsyld, årets pokalfighter fra Randers Freja, kom på banen i 2. halvleg til sin debut og kostede straks danskerne et mål, da han ikke fik sparket bolden væk. Den hurtige Bohumil Vesely udnyttede blottelsen og kunne glæde sig over på sin egen hjemmebane at have nettet tre gange.

Et åbent spørgsmål efter fiaskoen var, om DBU ville benytte det dårlige resultat og det uforklarlige sammenbrud til at skille sig af med landstræner Rudi Strittich. Hans kontrakt ville udløbe ved udgangen af 1973, og drøftelserne om en forlængelse af perioden var sat til at begynde i juli.

Noget ejendommeligt den alvorlige situation taget i betragtning tilkendegav både DBU-formand Vilhelm Skousen og UK-ditto Ib Skotnborg, at de begge var indstillet på at videreføre samarbejdet med østrigeren.

”Han har gjort et godt stykke arbejde, og vi kan ikke bebrejde ham det ringeste for sammenbruddet i denne kamp” proklamerede den tidligere målmand fra Næstved.

Det passede formodentlig også DBU, at dets førstemand på landsholdet havde en skeptisk indstilling til de professionelle spillere, der kom hjem for at optræde i DBU-trøjen. Og så brokkede Strittich sig aldrig over DBU og de vilkår, som han havde til at klare jobbet som landsholdstræner på deltid til en formodentlig beskeden løn.

Frygten i DBU-kredse var, at de danske legionærer efterhånden kunne finde på at stille krav til DBU omkring forberedelse, træning og taktik samt ikke mindst vederlag.

Torsdag den 7. juni 1973 kl. 17.30: Polen U-Danmark U 4-1 (1-0)

EM-kvalifikationskamp (3) for ungdomslandshold i Arena Czestachowa, Polen

DBU havde ikke mulighed for at trække på de professionelle spillere i det ligegyldige EM-opgør mod Polen og valgte at se bort fra dem.

I stedet mønstrede træner Kaj Christensen et noget afbudsramt hold af de bedste unge spillere fra 1. og 2. division.

Den eneste udeladelse, der vakte opsigt, var AB’s frække og driblestærke Torsten Andersen, der havde imponeret i 1. division. Mange havde gerne set københavneren på ungdomslandsholdet.

De unge danskere fik som opvarmning fornøjelsen ved at overvære Polens VM-kvalifikationskamp mod England i Katowice.

Her kunne de sammen med resten af fodboldverdenen lade sig forbavse over, at det ukendte polske mandskab slog fodboldens moderland med overbevisende 2-0.

DBU mønstrede følgende 11 spillere i den schlesiske by i det sydlige Polen:

Danmark U

 

Birger Jensen, B1903

 

Jens Steffensen, AaB

Karsten Jensen, AaB

Arne Toft, Hvidovre IF (A)

Michael Hyldgaard, AGF

Steen Danielsen, Randers Freja

Benny Nielsen, Næstved IF

John Frandsen, BK Frem

Aage Hansen, AB

Lynge Jacobsen, AaB

Niels Møller Kristensen, OB

Reserver:

·        Peter Holm, AB (målmand)

·        Ole Nielsen, AGF (76. min for Niels Møller Kristensen)

·        Ole Rasmussen, Næstved IF

·        Torben Hansen, Holbæk H&I

  • Lars Larsen, BK Frem
           

Et skybrud af bibelsk dimension gjorde grønsværen i Czestachowa umulig at spille på.

Kampbanen bestod af to dele: En swimmingpool i den høje ende og en mose i den lave ende.

Den polske 4-1 sejr var for høj og blev først sikret i 2. halvleg, da A-landsholdsspilleren Grzegorz Lato, der havde været reserve aftenen før mod England, entrerede banen.

Han scorede én gang og lagde op til flere mål, medens de overbebyrdede danskere skøjtede rundt på den håbløse bane.

Polen U-Danmark U 4-1 (1-0)

38.

1-0

Jerzy Kasalik    

68.

2-0

Grzegorz Lato

76.

3-0

Kazimierz Kmiecik

86.

4-0

Witold Karas    

88.

4-1

Ole Nielsen (Michael Hyldgaard)

Det danske trøstmål blev sat ind af 12-manden Ole Nielsen i slutminutterne. AGF-spilleren opsamlede en returbold udenfor det polske straffesparksfelt og løftede behersket bolden over det polske forsvar.

Ingen af de dyngvåde og mudrede danskere kunne være tilfreds med indsatsen. Det var dog vanskeligt at kritisere spillerne under de vanskelige forhold på en bane, som ikke burde have været godkendt til kamp.

AB´s Aage Hansen slap af alle bedst fra kampen tæt forfulgt af nordjyden Jens Steffensen.

Ungdomslandskampen fik et dramatisk efterspil.

2 danske spillere Aage Hansen og reservemålmanden Peter Holm blev sammen med målmand Birger Jensen tilbageholdt af det polske politi på grund af værtshusslagsmål og vold.

Episoden skete på den restaurant, hvor spillerne efter kampen havde spist og efterfølgende hygget sig med ikke en ubetydelig alkoholindtagelse. Skænderier og håndgemæng med de andre gæster havde skabt en dårlig stemning, som altså kulminerede med, at politiet måtte dukke op for at skabe orden. 

De to uheldige spillere blev – efter en rettergang for en polsk domstol - løsladt mod betaling af en bøde på 4.000,- kr. samt en kaution på 25.000,- kr. for yderligere erstatningskrav.

Afhøringerne af parter og vidner afslørede, at de tre danskere havde været berusede i restauranten og i forlængelse heraf havde optrådt aggressivt og upassende over for restaurantens personale.

Hvis de havde været almindelige polakker og ikke fodboldgæster fra Vesten, var de røget i fængsel i mindst 6måneder.

Torsdag den 21. juni 1973 kl. 19.00: Danmark-Norge 1-0 (1-0)

Nordisk mesterskab 1972-1977 i Københavns Idrætspark

Til den hyggelige sommerlandskamp mod Norge fik DBU tiltrængt forstærkning af de to ferierende Bundesliga-stjerner Johnny Hansen og Ole Bjørnmose, medens Henning Jensen efter en lang første sæson i udlandet ganske naturligt ikke havde overskud til at stille op i nationaltrøjen.

Selv om Danmark stillede med et på papiret stærkt hold, var optimismen behersket.

Den hårde kendsgerning var, at landsholdet med den professionelle forstærkning kun havde vundet to kampe siden 1971 mod Skotland (1-0) og Finland (3-0).

I stort set alle kampe havde landsholdet skuffet fælt. De professionelles indtog havde været en overraskende fiasko, som hverken DBU eller eksperterne i presselogerne havde fundet en god forklaring på.

Dertil kom, at Norge i to tidligere opgør i Idrætsparken på klogt spil havde besejret Danmark med 1-0, så en sejr var absolut ikke selvskreven.

I Ekstrabladet reflekterede den erfarne chefredaktør Axel Alstrup over, at DBU efter OL-holdets succes i München havde indledt en anti-prof kampagne, hvor udtagelseskomiteen i forlængelse af et seminar i januar 1973 havde forholdt sig skeptisk til at indkalde de professionelle fra udlandet.

Dagens landshold bestod ikke desto mindre af 7 professionelle som fast inventar på et landshold, der ikke kunne vinde de afgørende kampe. Danmark ville aldrig få et rent amatørlandshold, selv om landsholdet ikke var blevet stærkere siden de professionelles indtog i 1971.

Årsagen til denne nedslående status var ikke spillernes kvalitet, men derimod, at landsholdet ikke var sammenspillet, fordi DBU ikke kunne disponere over spillerne, når det var nødvendigt.

Chefredaktøren var ikke videre optimistisk om det danske landsholds fremtid, men så frem til, at DBU en dag kunne få ret til at hjemkalde sine spillere lige som i Sverige, når der stod point i VM-kvalifikationen på spil.

De danske spillere, der i det dejlige sommervejr villigt stillede op til fotografering i deres grimme sponsortrøjer med Seven Up-logo, var nervøse før kampen.

Det danske feriehold så således ud:

Danmark A

 

1. Mogens Therkildsen, OB

 

2. Johnny Hansen, FC Bayern München

4. Helge Vonsyld, Randers Freja

5. Kresten Bjerre, Racing White Molenbeek (A)

7. Flemming Ahlberg, BK Frem

11. Per Røntved, SV Werder Bremen

9. Ole Bjørnmose, Hamburg SV

10. Kristen Nygaard, AZ 67 Alkmaar

12. Flemming Lund, Royal Antwerp FC

14. Peter Dahl, Lierse SK

15. Heino Hansen, Slagelse B&I

Reserver:

  • 18. Valdemar Hansen, BK Frem (målmand)
  • 3. Viggo Jensen, B1909
  • 13. Keld Pedersen, Køge BK (80. min for Heino Hansen)
  • 8. John Frandsen, BK Frem (65. min for Per Røntved)
  • 6. Arne Rastad, Køge BK
           

Den forventede fodboldfest for de 22.300 tilskuere udeblev.

Det trætte danske landshold, hvor de mange proffer tydeligvis havde mere brug for ferie end en ligegyldig sommerkamp, fik med besvær hjemtaget en smal sejr på 1-0. 

Danmark-Norge 1-0 (1-0)

11.

1-0

Peter Dahl (Flemming Lund)

Det begyndte ellers godt med et tidligt mål. Den energiske Peter Dahl, der stillede op uden tilladelse fra sin belgiske arbejdsgiver, hamrede en løs bold i nettet tæt under mål.

Den boldmæssige overlegenhed på banen fik dog danskerne til at brodere alt for omstændeligt foran det kompakte norske forsvar.

Bolden gik fra mand til mand, men tempoet var moderat og ofte varmede en dansker bolden for længe, inden den blev afleveret til nærmeste mand. Der kom ingen bolde i dybden, som kunne sprede det norske forsvar. Især de manglende langskud førte til, at hjemmeholdet aldrig blev rigtigt farligt.

Forestillingen blev mere og mere sløv, som kampen skred frem. De trætte danskere kunne ikke mobilisere kræfter, og ingen af spillerne påtog sig rigtigt ansvaret for at organisere det danske opspil. Efterhånden virkede det som, at alle blot ventede på slutfløjtet.

Kampen endte med de trætte mænds hygge-sejr.

Efter kampen besluttede DBU at droppe endnu en sommerkamp mellem de professionelle og amatørerne, da flere af spillerne meldte ud, at de ikke ville stille op til mere fodbold i deres tiltrængte sommerferie.

UK-chefen Ib Skotnborg var tydeligt på vej mod en fodboldmæssig sommerdepression.

Han bemærkede lakonisk, at de professionelle var totalt udbrændte, når DBU endelig kunne disponere over dem. Samt at et dansk landshold aldrig ville nå til tops på de nuværende vilkår, hvor DBU ikke kunne udtage de bedste spillere på grund af modstridende klubinteresser.

Det var en sjælden frimodig udtalelse fra en DBU-ansvarlig. Den danske fodbolddrøm om succes for landsholdet blev hårdhændet lagt i graven.

Danmarks største profil Johnny Hansen erkendte uden tøven, at han var skuffet over sin egen indsats. ”Jeg burde have holdt mig væk, fordi det viste sig, at jeg var alt for træt”, kom det bramfrit fra en slider, der havde haft en lang sæson for mesterholdet FC Bayern München.

Søndag den 01. juli 1973: Fyns Boldspil Union-Københavns Boldspil Union 3-3 (0-2)

Lokalunionskamp på Nyborg Stadion

For første gang i DBU-unionernes lange historie var et udvalgt hold forstærket med professionelle spillere.

Den tidligere B1913-topscorer Bent Jensen, der gennemlevede en usikker tilværelse på det vesttyske regionalligahold Eintracht Braunschweig, var på FBU-holdet i Nyborg.

Det var forventet, at HSV-stjernen Ole Bjørnmose ville melde afbud, men overraskende for alle dukkede han også op i FBU-trøjen.

FBU-KBU 3-3 (0-2)

20.

0-1

Leif Printzlau

30.

0-2

Hans Aabech

48.

1-2

Niels Møller Kristensen

80.

2-2

Bent Jensen

86.

2-3

Ole Mørk

87.

3-3

Ole Bjørnmose

De 1.500 tilskuere fik en underholdende sommerkamp med dejlige mål.

Ungdomslandsholdsspilleren Niels Møller Kristensen stod for kampens perle, da han fra midterlinjen driblede igennem hele det københavnske forsvar.

Onsdag den 29. august 1973 kl. 19.00: Danmark (UK)-Pressen 1-5 (0-3)

Udtagelseskamp i Københavns Idrætspark

DBU havde på forhånd opgivet at kunne disponere over de professionelle spillere til en søndagskamp mod Norge og valgte derfor at udmelde, at venskabskampen i Trondheim i september kun var for de hjemlige amatørspillere.

Den traditionelle udtagelseskamp mellem landsholdet og sportsjournalisternes udvalgte blev derfor planlagt som en udtagelseskamp til opgøret mod Norge. Tidspunktet var dog ikke helt velvalgt, da matchen mod Norge først var den 23. september, dvs. mere end tre uger efter udtagelseskampen.

Udtagelseskomiteen gav comeback til OL-veteranerne Jørgen Rasmussen og Jack Hansen og sagde velkommen til en række nye navne, der havde været fremtrædende for deres klubhold i Danmarksturneringen.

Det gav følgende spændende nye landshold:

Danmark A

 

Karsten Simensen, AaB

 

Flemming Ahlberg, BK Frem

Helge Vonsyld, Randers Freja

Jørgen Clausen, Næstved IF

Jørgen Rasmussen, Randers Freja

Sten Ziegler, Hvidovre IF

Hans Ewald Hansen, B1901 (A)

Jack Hansen, B1913

Heino Hansen, Slagelse B&I

Hans Aabech, Hvidovre IF

Bjarne Pettersson, Vanløse IF

Reserver:

  • Benny Nielsen, Næstved IF
  • Poul Erik Andreasen, AaB
  • Børge Bach Andreasen, AaB
           

Pressens udtagelseskomite, der bestod af

  • Knud Lundberg, Aktuelt
  • Torben Blom, BT
  • Jens-Carl Christensen, Ekstrabladet
  • Bent Hermansen, Jyllands Posten
  • Bent Larsen, Fyns Stiftstidende,

havde kastet deres kærlighed på en række spillere fra 1. divisions mest formstærke hold Hvidovre IF.

Hvidovres træner Arne Sørensen assisteret af Knud Lundberg som holdleder sendte følgende formation på banen i København:

Pressen

 

Per Poulsen, BK Hero Gladsaxe

 

Arne Rastad, Køge BK

Karsten Jensen, AaB

Lars Larsen, BK Frem

Viggo Jensen, B1909

Tommy Hansen, Vejle BK

Kurt Stendal, Hvidovre IF

Jens Kolding, B93

Søren Steensen, B1909

Torben Hansen, Holbæk B&I

Ole Skouboe, Hvidovre IF

           

Det blev en lang onsdag aften i Idrætsparken for UK´s faste medlemmer og landstræner Rudi Strittich, fordi kampen blev en total fiasko for UK-landsholdet.

De etablerede landsholdsspillere slog slet ikke til, men blev deklasseret af Pressens mandskab på alle ledder og kanter.

Danmark (UK)-Pressen 1-5 (0-3)

15.

0-1

Jens Kolding

27.

0-2

Tommy Hansen

38.

0-3

Torben Hansen

83.

1-3

Benny Nielsen

86.

1-4

Torben Hansen (Jens Kolding)

89.

1-5

Børge Bach Andreasen (Jens Kolding)

Det var især landsholdets normalt solide forsvar med Randers-stopperen Helge Vonsyld og Næstved-spilleren Jørgen Clausen, der brød fuldstændigt sammen.

Det betød, at midtbane-folkene Hans Ewald Hansen fra B1901 og Sten Ziegler fra Hvidovre konstant måtte hjælpe til i forsvaret. De to angribere Hans Aabech fra Hvidovre og Bjarne Petterson fra Vanløse IF fik ikke meget at arbejde med.

Modsat brillerede den unge HIF-regissør Kurt Stendal over for sine to klubkammerater på landsholdet. Også B93´s finurlige Jens Kolding vakte opsigt og overskyggede alle andre. Han driblede og afleverede i et væk, så UK-forsvaret til sidst måtte overgive sig.

Den talentfulde Holbæk-forward Torben Hansen scorede to mål, medens de øvrige tre mål blev sat ind af Jens Kolding, Tommy Hansen fra Vejle BK samt indskiftede Børge Bach Andreasen fra AaB.

Pressen førte 3-0 ved halvleg, godt hjulpet på vej af et brændt straffespark af landsholdets Heino Hansen.

Landsholdets trøstmål blev lavet af indskiftede Benny Nielsen fra Næstved IF. Sydsjællænderen var fast inventar på ungdomslandsholdet og blev også udtaget til U23-kampen mod Norge.

De 4.000 tilskuere måtte efter kampen konstatere, at Pressen på 10 pladser var bedre end landsholdet. Kun Frems Flemming Ahlberg slap fra Idrætsparken med æren i behold.

Det lave tilskuerantal medførte en økonomisk bet for lokalunionerne, som var arrangør af udtagelseskampen. Unionerne havde forventet 10.000 tilskuere. Efter fradrag af baneleje til Københavns Kommune og rejseomkostninger til spillerne var der ikke noget tilbage til arrangørerne.

Umiddelbart efter blamagen afholdt UK hastemøde for at evaluere forløbet og drøfte nye emner til landsholdet.

Formand Ib Skotnborg meldte hurtigt ud til pressen, at UK grundigt ville besigtige landsholdsemnerne inden den endelige udtagelse til Norges-kampen

Tirsdag den 11. september 1973 kl. 19.30: Næstved IF-Danmark 1-2 (0-1)

Træningskamp på Næstved Stadion

Udtagelseskomiteen tog konsekvensen af den ringe indsats i udtagelseskampen. Flere af Pressens folk blev udtaget til landsholdet mod Norge.

Inden venskabskampen i Trondheim skulle landsholdet dog møde Næstved IF i en sidste afpudsning.

Seks afbud dagen før gjorde dog denne træningskamp helt omsonst for både UK og landstræner Rudi Strittich.

Den 30årige Jørgen Jørgensen havde spillet to landskampe i 60´erne og havde - efter tilbagekomsten fra svensk fodbold – gjort det så godt på 2. divisionsholdet Holbæk, at han fik chancen.

UK´s afbudshold så således ud på det hyggelige Næstved Stadion:

Danmark A

 

Birger Jensen, B1903

 

Søren Larsen, B1901

Arne Toft, Hvidovre IF

Anders Sørensen, KB

 

Viggo Jensen, B1909

Hans Ewald Hansen, B1901 (A)

Jørgen Jørgensen, Holbæk B&I

Kurt Stendal, Hvidovre IF

Torben Hansen. Holbæk B&I

Hans Aabech, Hvidovre IF

Heino Hansen, Slagelse B&I

Reserver:

  • Per Poulsen, BK Hero Gladsaxe (målmand)
  • Lars Larsen, BK Frem
  • Ole Skouboe, Hvidovre IF
  • Søren Hansen, AB
           

Der var alt for meget, der ikke virkede i træningskampen mod 2. divisionsholdet fra Næstved.

De mange afbud kunne ikke forklare den dårlige indsats, der efterlod de 3.100 tilskuere med en følelse af, at det landshold kunne man ikke have tillid til.

Næstved IF-Danmark 1-2 (0-1)

44.

0-1

Jørgen Jørgensen

48.

0-2

Viggo Jensen - straffespark

61.

1-2

Kurt Ottesen

UK og landstræner Rudi Strittich havde bestemt heller ikke været heldig med det taktiske oplæg.

Sjællændernes Heino Hansen og Torben Hansen blev placeret på fløjene i en kikset 4-3-3-opstilling, hvor hovedstødstærke Hans Aabech blev efterladt mutters alene fremme uden støtte bagfra. Det gav alt for lidt tyngde i angrebet.

Da samtidig de to midtbanedynamoer Kurt Stendal og Hans Ewald Hansen virkede for langsomme og uoplagte, kom landsholdet aldrig i gang. Forsvaret var endnu engang rystende usikkert med Anders Sørensen fra KB som den store usikkerhedsfaktor.

Spillet blev lidt bedre i 2. halvleg, da Holbæks 30årige Jørgen Jørgensen kom længere frem på banen. Holbæks Torben Hansen blev rykket op ved siden af Hans Aabech, og der kom mere styring på landsholdet.

Ganske naturligt var det også veteranen Jørgen Jørgensen, der var vendt hjem fra Sverige for at nyde sit fodbold-otium, som først scorede. Holbæk-spilleren scorede på hovedstød.

Lidt senere sikrede fynboen Viggo Jensen sejren, da han effektivt udnyttede et tvivlsomt dømt straffespark. Næstveds trøstmål blev scoret af Kurt Ottesen.

Efter kampen haglede kritikken ned over UK. Taktikken var håbløs, motivationen var i bund og spillernes kampgejst var en hån mod tilskuerne.

Den tirrede danske fodboldpresse forlangte, at DBU begyndte at prøve nye løsninger på et landshold, der slet ikke kunne imponere, og hvor publikum svigtede.

Tirsdag den 11. september 1973 kl. 19.00: Nordtyskland XI-Jysk Boldspil Union 0-0

Venskabskamp på Holstein Stadion i Kiel

JBU havde til opgøret i Kiel lånt de fire landsholdsspillere Karsten Simensen, Tommy Hansen, Jørgen Rasmussen og Helge Vonsyld i et revancheopgør. Nordtyskerne havde i 1972 vundet 2-1.

Under ledelse af den tidligere træner for ungdomslandsholdet Kaarlo Niilonen mønstrede jyderne følgende hold:

JBU

 

Karsten Simensen, AaB

 

Jens Steffensen, AaB

Helge Vonsyld, Randers Freja

Karsten Jensen, AaB

Jørgen Rasmussen, Randers Freja

John Holm Jensen, AaB

Tommy Hansen, Vejle BK

Knud Nørregaard, Vejle BK

Kristian Østergaard, Esbjerg fB

Anders Bjerregaard, Ikast FS

Aage Klitte, Silkeborg IF

           

Den letbenede nordjyske målmand Karsten Simensen kom et skridt nærmere en plads på landsholdet med en pragtpræstation i Kiel.

De slesvigske angribere, hvoraf flere havde erfaring fra Bundesligaen, rystede på hovedet i ærgrelse over, at de mange skud på mål blev pareret af den sidste danske forsvarsskanse.

Ingen havde på forhånd levnet jyderne en chance for at trække sig ud af kampen med point. Det reservespækkede mandskab spillede langt over forventning, hvilket de 5.700 tilskuere også satte pris på.

Det glædede UK-medlemmet Egon Johansen, at de fire landsholdsspillere viste god form inden kampen mod Norge.

Lørdag den 22. september 1973 kl. 15.30: Danmark U-Norge U 4-1 (1-0)

Venskabskamp på Silkeborg Stadion

Det danske ungdomslandshold var hårdt ramt af mange afbud og præsenterede mange nye spillere i følgende udgangsopstilling:

Danmark U

 

Per Poulsen, BK Hero Gladsaxe

 

Jens Steffensen, AaB

Arne Toft, Hvidovre IF (A)

Lars Larsen, BK Frem

Finn Andersen, Slagelse B&I

Poul Erik Andreasen, AaB

Benny Nielsen, Næstved IF

Torben Gullak, Hvidovre IF

Knud Nørregaard, Vejle BK

Lynge Jacobsen, AaB

Bjarne Pettersson, Vanløse IF

Reserver:

  • Aage Klitte, Silkeborg IF (33. min for Knud Nørregaard)
  • Ole Rasmussen, Næstved IF (76. min. for Torben Gullak)
           

Det danske ungdomslandshold spillede en af sine bedste kampe i lang tid og imponerede de 2.000 midtjyder på Silkeborg Stadion med et festfyrværkeri af flotte langskudsmål.

På trods af, at der var mange nye på holdet, fungerede det danske spil fint.

U23-kampen viste, at talentudviklingen i dansk fodbold fortsat var fin, og at der var for mange millioner kroner eksport af unge spillere i dansk fodbold.

Danmark U-Norge U 4-1 (1-0)

12.

1-0

Poul Erik Andreasen

47.

2-0

Benny Nielsen (Poul Erik Andreasen)

60.

2-1

Bjarne Undheim

70.

3-1

Bjarne Pettersson

77.

4-1

Ole Rasmussen (Bjarne Pettersson)

Blandt mange gode præstationer var det især de to ålborgensere Poul Erik Andreasen og Jens Steffensen, der tiltrak sig mest opmærksomhed.

Angriberen Poul Erik Andreasen vakte jubel med sin ypperlige teknik og balance, der gjorde nordjyden i stand til at få fat i bolden i de mest trængte situationer. Han kronede indsatsen med et smukt mål til 1-0, da han efter en dribletur kanonerede bolden i nettet.

På lægterne sad cheftræner for SV Werder Bremen Sepp Piontek og lavede notater om den attraktive Poul Erik Andreasen. Den vesttyske træner havde lært Poul Erik Andreasen at kende i en træningskamp mellem AaB og SV Werder Bremen og var meget interesseret i at lave en kontrakt med nordjyden.

Den adrætte højre back Jens Steffensen var en fighter af Guds nåde, der ikke gik af vejen for noget som helst og med stor omtanke og præcision afleverede til sine medspillere.

Søndag den 23. september 1973 kl. 13.30: Norge-Danmark 0-1 (0-1)

Nordisk mesterskab 1972-1977 på Lerkendal Stadion i Trondheim

De norske værter havde i en VM-kvalifikationskamp tabt til det nederlandske stjernemandskab med Johan Cruyff i spidsen. I hele kampen havde nordmændene været underlegne, men havde forbløffet med at kæmpe som besatte og derved til tider havde bragt de selvsikre hollændere ud af stilen.

Den gode norske fight gav den spionerende Rudi Strittich dybe rynker i panden.

Journalisterne på dagbladene havde svært ved at formulere et formål med landskampen.

På trods af de professionelles fiasko på det danske landshold var der ingen, der for alvor troede på, at DBU i stedet ville satse på et amatørlandshold til de kommende kampe i Nations Cup, der skulle begynde i efteråret 1974.

Samtidig havde et udvalg under DBU i samme uge som landskampen barslet med et udfordrende oplæg om at indføre betalt fodbold i dansk fodbold. Ingen forventede, at de mange amatørledere, der bestemte på repræsentantskabet i DBU, ville tillade en ny vej frem for dansk fodbold, men på den anden side så ingen en udvikling, hvor amatørerne ville generobre landsholdet.

Landskampen i Norge var en landskamp uden sigte, der ikke kunne give nye impulser til at udvikle det kriseramte danske nationalmandskab.

Selvom den lokale Odd Iversen, der var tidligere professionel i Belgien og bl.a. havde scoret sejrsmålet mod Danmark i 1970 i København, var på banen, dukkede der kun sølle 15.000 tilskuere op på Lerkendal Stadion til en kamp, der blev sendt direkte i norsk fjernsyn NRK.

De to tophold i 2. division Holbæk B&I og Slagelse B&I havde til sammen tre mand på landsholdet. Med Jens Kolding og Viggo Jensen i regnestykket, kom fem af spillerne fra 2. division.

Uden de skadede nøglespillere Hans Aabech og Kurt Stendal, der måtte tage plads på trætribunerne, præsenterede Danmark fem debutanter Birger Jensen, Karsten Jensen, Jens Kolding, Ole Skouboe og Torben Hansen.

Danskerne stillede op til holdfotoet i ukarakteristiske blå overtrækstrøjer, vinrøde bukser og blå strømper

Danmark A

 

1. Birger Jensen, B1903

 

3. Arne Rasted, Køge BK

5. Helge Vonsyld, Randers Freja

2. Karsten Jensen, AaB

 

6. Viggo Jensen, B1909

8. Hans Ewald Hansen, B1901 (A)

15. Jørgen Jørgensen, Holbæk B&I

11. Jens Kolding, B93

13. Heino Hansen, Slagelse B&I

12. Torben Hansen. Holbæk B&I

10. Ole Skouboe, Hvidovre IF

Reserver:

  • 16. Karsten Simensen, AaB (målmand)
  • 7. Jørgen Rasmussen, Randers Freja
  • 4. Anders Sørensen, KB
  • 14. Tommy Hansen, Vejle BK (46. min for Hans Ewald Hansen)
  • 9. Børge Bach Andreasen, AaB (78. min. for Jens Kolding)
           

De smalle danske sejr på 1-0 var et resultat af norsk svaghed og ikke dansk styrke.

Danmark producerede kun tre målchancer i hele kampen og scorede på en af dem.

Norge-Danmark 0-1 (0-1)

32.

0-1

Hans Ewald Hansen

Fra kampens begyndelse var det tydeligt, at danskerne ikke var kommet til Trondheim for at underholde, men kun for at vinde.

Denne indstilling sammenholdt med hjemmeholdets mangel på klasse førte til en match uden charmerende detaljer, blændende fodbold eller opfindsomt angrebsspil. Med andre ord – en utrøstelig ringe fodboldkamp.

Det gjorde det heller ikke nemmere for de 22 aktører, at banen var i en forfærdelig stand med mange ujævnheder og en hård overflade. Forsøg på teknisk anlagt spil kom til kort på denne kritisable bane.

Nordmændene forsøgte gennem hele kampen at skabe et tryk på det danske forsvar, men opskriften med lange bolde kom til kort overfor et stærkt forsvar med en solid og agerende Birger Jensen i målet, der beherskede det danske straffesparksfelt med sine indgreb.  

Hjemmeholdet kunne kun levere fight og vilje, men havde bortset fra den driblestærke og populære Tom Lund fra Lillestrøm SK intet at byde på i det opbyggende og konstruktive spil. Norge var et meget primitivt hold med en traditionel britisk træner George Curtis, der ikke kunne ændre spillet.

De danske chancer var hurtigt talt.

Anfører Hans Ewald Hansen, der ellers havde det svært på den ujævne bane, udnyttede en norsk opspilsfejl og scorede med et lavt, strygende skud i 1. halvleg.

Derudover fik den normalt reaktionshurtige Torben Hansen en åben chance efter et godt forsøg af den arbejdsomme Jørgen Jørgensen, der især hjalp til i det defensive arbejde.

Også Jens Kolding fik en god mulighed, men kiksede fra 6 meters afstand. Det var i øvrigt symptomatisk for den unge københavner, der efter et par mislykkede dribleture forsvandt ud af kampen.

Tre af de nye på debutantlandsholdet klarede sig godt og kunne gøre sig håb om at komme med næste gang mod Ungarn i København.

På mål brillerede den unge Birger Jensen med sine sikre fremstød. De høje afleveringer ind i straffesparksfeltet plukkede B1903-keeperen uden problemer, og så var han god til at sætte det danske opspil i gang med præcise udkast. Debutanten placerede sig også som nr. 1 på Ekstrabladets rangliste.

Nordjyden Karsten Jensen kom hele tiden i vejen for de norske kombinationer og vandt de fleste nærkampe ved at rage bolden til sig. AaB-spilleren var også god til at lukke hullerne, når nordmændene en sjælden gang forsøgte at spille sig igennem det danske forsvar.

Den 23årige Ole Skouboe var den eneste på det danske hold, der kunne skabe noget på egen hånd. Med sine frække træk og gode afleveringer viste HIF-spilleren, at han havde fremtiden for sig og havde kompetencer til at overvinde dels en dårlig bane, dels medspillere, der tænkte lidt langsommere end ham selv.

Danmarks rigstræner Rudi Strittich glædede sig naturligvis over sejren, især det danske forsvar, der uden problemer havde afvist de norske angreb. Østrigeren fremhævede den nye målmand Birger Jensen og undskyldte de øvrige spilleres problemer med den dårlige bane.

Chefen for UK Ib Skotnborg forklarede den ringe norske indsats med, at nordmændene tilsyneladende måtte havde det på samme måde som danskerne havde det med svenskerne. De havde tabt på forhånd udmattet af pres og forventninger.

Onsdag den 03. oktober 1973 kl. 19.00: Københavns Boldspil Union-Canada (A) 7-3 (3-2)

Venskabskamp i Københavns Idrætspark

Montreal i den fransktalende provins Quebec skulle være vært for sommerolympiaden i 1976, og i den anledning var The Canadian Soccer Association gået i gang med at træne og forberede et OL-mandskab, der kunne gøre det godt på hjemmebane.

OL-landsholdet blev sendt på en krævende Europa-turne, hvor København sagde ja til at stille op mod de internationalt uerfarne canadiere.

Hvidovre IF lå i toppen af den danske division og frameldte dagen før landsholdsspillerne Hans Aabech, Kurt Stendal og Torben Gullak til venskabskampen.

KBU måtte i forvejen se bort fra spillerne fra B1903, der spillede Europa Cup mod stockholmske AIK.

Det canadiske begynderlandshold indeholdt enkelte gode spillere, men var fysisk og især taktisk uden chance mod en overlegen modstander.

KBU-Canada (A) 7-3 (3-2)

10.

1-0

Steen Knudsen

15.

2-0

Steen Knudsen

20.

2-1

Gary Bachelor

28.

3-1

Bjarne Petterson

42.

3-2

Joe Schiraldi

56.

4-2

Niels Christian Holmstrøm

67.

4-3

Sam Lanarduzzi - straffespark

68.

5-3

Ole Skouboe

82.

6-3

Bjarne Pettersson

87.

7-3

Bjarne Petersson

”Vi kom for at lære”, sagde den nordamerikanske træner McMahon, ”og åh, hvor vi lærte meget i København”.

KBU med en overdådig Ole Skouboe i spidsen behandlede det canadiske begynderlandshold som et NHL-ishockeyhold ville have behandlet et dansk ditto. Gæsterne blev uophørligt udklasseret i samtlige 90 minutter.

Topscorer i 3. division Øst - Bjarne Pettersson fra Vanløse IF - lavede tre mål.

Da kun 2.200 tilskuere havde regnet ud, at kampen ville blive show-fodbold af bedste karakter, fik KBU et stort underskud på kampen.

Lørdag den 13. oktober 1973 kl. 15.30: Danmark-Ungarn 2-2 (1-2)

Venskabskamp i Københavns Idrætspark

De ungarske gæster havde ikke kvalificeret sig til VM-slutrunden i Vesttyskland og var blevet elimineret af Sverige, der i en fantastisk kamp fik 3-3 i Budapest. Sølvvinderne fra sommer-OL 1972 havde dog lige spillet uafgjort 1-1 mod Jugoslavien på udebane.

Vesttyskland, der var ved at forberede sig til den kommende VM-slutrunde, spillede samme lørdag en venskabskamp mod Frankrig, hvilket åbnede op for, at de fire stærke Bundesliga-legionærer – Johnny Hansen, Per Røntved, Ole Bjørnmose og Henning Jensen - kunne smutte en tur til Danmark.

OL-helten Allan Simonsen var endnu ikke fast mand i angrebet hos Borussia Mönchengladbach og ville gerne vente en omgang med at komme på landsholdet.

DBU måtte desværre undvære den formstærke Allan Michaelsen, der var optaget af turneringskamp for sin regionalligaklub Eintracht Braunschweig.

De øvrige proffer i UK’s søgelys – Ulrik le Fevre, Kresten Bjerre, Benny Nielsen, Peter Dahl, Eigil Nielsen, Kristen Nygaard og John Steen Olsen - var i weekenden blokeret af turneringskampe.

Efter afbuddet mod Norge var der omsider debut til Hvidovres farlige Hans Aabech.

Baronen var topscorer i 1. division med 21 mål – 7 mål flere end nr. 2 Godtfred Frederiksen fra B1901, og blev hver dag i dagbladene flittigt handlet til udlandet uden at der forelå noget konkret.

Den nye landsholdskombination, der skulle stå sin prøve, hed herefter 4+7 dvs. 4 proffer og 7 amatører.

Danmark A

 

1. Birger Jensen, B1903

 

2. Johnny Hansen, FC Bayern München

4. Helge Vonsyld, Randers Freja

5. Karsten Jensen, AaB

 

6. Viggo Jensen, B1909

10. Hans Ewald Hansen, B1901 (A)

7. Ole Bjørnmose, Hamburger SV

8. Per Røntved, SV Werder Bremen

12. Henning Jensen, Borussia Mönchengladbach

9. Hans Aabech, Hvidovre IF

14. Ole Skouboe, Hvidovre IF

Reserver:

  • 16. Karsten Simensen, AaB (målmand)
  • 3. Arne Rasted, Køge BK
  • 11. Jørgen Jørgensen, Holbæk B&I
  • 15. Heino Hansen, Slagelse B&I
  • 13. Kurt Stendal, Hvidovre IF (55. min for Hans Ewald Hansen)
           

De gode siddepladser på den store hovedtribune var fyldt med udenlandske opkøbere på talentjagt.

De danske journalister væddede om, at angrebsdebutanten Hans Aabech allerede ville blive købet af udlandet i pausen. Faktisk var reservespilleren Kurt Stendal allerede i gang med sin sidste kamp i Danmark. Den boldsikre Hvidovre-spiller var i løbet af ugen gået til SK Sturm Graz i Østrig.

Nogen frygtede nærmest dansk succes på den lækre græsplæne, fordi det kunne betyde, at flere af de 7 hjemlige amatørspillere røg udenlands og derved igen ville føre til en spredning af landsholdet.

Det danske fodboldlandshold stod for en underholdende og festlig lørdag eftermiddag, men trumfen blev ikke fuldbyrdet for de begejstrede 20.000 tilskuere.

Efter en skuffende 1. halvleg, hvor defensiven gang på gang blev overspillet af de hurtigere og skarpere gæster, dominerede danskerne i 2. halvleg.

Et par skud på træværket og et annulleret mål for offside indikerede, at danskerne var tæt på sejren, men uafgjort 2-2 var i den sidste ende retfærdigt.

Danmark-Ungarn 2-2 (1-2)

05.

0-1

Laszlo Fazekas

22.

1-1

Henning Jensen

35.

1-2

Laszlo Fazekas

84.

2-2

Kurt Stendal

Få tilskuere ville i den ringe danske 1. halvleg have sat så meget som en flad femmer på landsholdets vinderchancer.

Ungarerne beherskede kampen med deres hurtige spilopfattelse og besnærende boldleg. Det tunge danske midtforsvar med Helge Vonsyld og Karsten Jensen kom ustandselig på hælene i de hvidblusede gæsters førstegangsafleveringer, der både havde fart og adresse.

De defensive problemer blev ikke bedre af, at midtbanegarderingen Per Røntved svigtede sit forsvar. Den normalt effektive oprydder rodede rundt i et tomrum uden at tage del i slaget på midtbanen og optrådte samtidig også meget egoistisk og showpræget.

Ungarerne udnyttede den manglende danske organisering til at score to lette mål.

Den bevægelige Henning Jensen reddede 1. halvleg for hjemmeholdet. Uimodståeligt satte han 2-3 ungarere i en forrygende dribletur ind i straffesparksfeltet, inden nordjyden med en fladt skud passerede den ungarske klassekeeper Ferenc Meszaros.

10 minutter inde i 2. halvleg kom Kurt Stendal omsider på banen i stedet for anfører Hans Ewald Hansen. Denne indskiftning ændrede matchen fuldstændigt.

Den boldsikre københavner fik sat tempo på det danske opspil og var hele tiden parat til at modtage bolden. Indskiftningen betød også, at den hårdt arbejdende Ole Bjørnmose fik en partner på midten af banen, der både kunne aflaste i det defensive og bidrage til det offensiven. Den danske midtbanekonstellation stod stærkere.

Det danske overtag gav 6 minutter før tid udbytte, da Kurt Stendal mellem venner og fjender fladt sparkede bolden i nettet. Han opfangede fikst en returbold efter et dansk indlæg i gæsternes straffesparksfelt.

Danmarks nye superstjerne Henning Jensen ramte træværket to gange i 2. halvleg. Et indlæg fra den solide Johnny Hansen, der på trods af spilletræthed var ungarerne overlegen, smækkede et bold indover til den blonde danskers hoved. Bolden ramte målstolpen uden chance for Ferenc Meszaros. Senere havde BMG-danskeren et hug på overliggeren.

Den udmærkede norske dommer Egil Bergstad uddelte to advarsler til ungarerne, der spillede professionelt og ved farlige situationer ikke holdt sig tilbage med at fælde en dansker. Henning Jensen fandt dog ikke, at østeuropæerne spillede hårdere end hvad han var vant til i Bundesligaen.

Alles øjne var rettet mod debutanten Hans Aabech, der skuffede under de barske betingelser.

Presset fra opkøbere på lægterne, en mulig kontrakt i udlandet og mange penge i overgangssum gav nerver fra begyndelsen, og HIF-forwarden kom aldrig til at spille nogen rolle.

Springet fra dansk divisionsfodbold til landsholdet på 6 måneder forekom også at være lidt for hurtigt, fordi Hans Aabechs teknik og fysik endnu ikke var på internationalt niveau.

Rigstræner Rudi Strittich havde for en gangs skyld noget at glæde sig over. ”Det var en af de bedste kampe, som jeg har været med til i min tid som landstræner”, smilede østrigeren efter kampen.

På trods af det fine resultat mod Ungarn kom der dagen efter i Ekstrabladet et usædvanligt kritisk indlæg fra sportsredaktør Axel Alstrup.

Kort og kontant gav den gamle lederskribent udtryk for, at Rudi Strittich ikke ville kunne forny sin kontrakt med DBU, hvis Ungarns-kampen havde været afgørende.

For det første reagerede chefen på bænken ikke over for den håbløse opstilling midt på banen, hvor Per Røntved var fejlplaceret og tilmed slet ikke udfyldte sin defensive opgave.

Det var fatalt, at Rudi Strittich intet foretog sig, hverken taktisk eller i forhold til en vigtig spiller, der helt havde misforstået sit hverv på banen.

Dernæst var landstræneren alt for sen med at indsætte Kurt Stendal på midtbanen. Spillet var så usammenhængende i 1. halvleg, at manden med ansvaret allerede inden pausen skulle have taget konsekvensen og have gjort Hvidovre-dynamoen klar til et indhop i pausen.

For ofte var det i landskampene sket, at Rudi Strittich ikke reagerede på en dårlig udvikling på banen, enten i form af instrukser og opmuntringer til de forvildede spillere eller ved en konsekvent omplacering/udskiftning af spillere, der ikke slog til.

Onsdag den 24. oktober 1973 kl. 17.15: Vesttyskland U-Danmark U 3-0 (2-0)

EM-kvalifikationskamp (4) for ungdomslandshold (U23) på Ruhr Stadion i Bochum

Ungdomslandsholdets chef Ejvind Sørensen kunne dagen efter landskampen mod Ungarn udtage et meget stærkt U23-landshold.

4 af spillerne – Karsten Jensen, Helge Vonsyld, Kurt Stendal og Ole Skouboe – kom direkte fra A-landsholdet og yderligere to spillere – Arne Rastad og Torben Hansen – havde været med i Trondheim mod Norge.

Forstærket med de to professionelle Flemming Lund og Kjeld Seneca var det nærmest et lille A-landshold, der skulle til Ruhr-distriktet for at spille den sidste kvalifikationskamp i EM-turneringen.

Den normale holdleder Kaj Christensen var voldsomt optaget af at forhindre sin klub AGF i at rykke ned i 2. division og havde derfor fået fri til at passe sit ordinære arbejde som jysk klubtræner.

I stedet tog rigstræner Rudi Strittich tjansen på sig med at lægge taktik og motivere den unge danske hold.

Vesttyskerne skulle besejre Danmark for at holde sig inden i gruppekampen mod Polen og var derfor topmotiveret. Den tyske træner Jupp Derwall måtte dog undvære spillerne fra FC Bayern München og Borussia Mönchengladbach, der var optaget af Europa Cup samme aften.

Det lovende danske U23-landshold løb på banen i følgende besætning:

Danmark U

 

Karsten Simensen, AaB

 

Jens Steffensen, AaB

Karsten Jensen, AaB

Helge Vonsyld, Randers Freja (A)

Arne Rastad, Køge BK

Poul Erik Andreasen, AaB

Kjeld Seneca, SK Sturm Graz

Kurt Stendal, Hvidovre IF

Flemming Lund, Royal Antwerp FC

Torben Hansen, Holbæk B&I

Ole Skouboe, Hvidovre IF

Reserver:

  • Per Poulsen, BK Hero Gladsaxe (målmand)
  • Lars Larsen, BK Frem (67. min. for Karsten Jensen)
  • Bjarne Pettersson, Vanløse IF
  • Lynge Jacobsen, AaB
  • Ole Rasmussen, Næstved IF (46. min. for Poul Erik Andreasen)
           

Det danske ungdomslandshold fik en gedigen fiasko på en aften, hvor to danske klubber havde succes i Europa Cuppen.

I mesterholdenes turnering fik Vejle BK sensationelt 0-0 på Hampden Park mod Celtic FC, medens B1903 kun tabte med et enkelt mål i Ukraine mod Dynamo Kiev.

Til tider var danskerne pauseklovne i et tysk fodboldcirkus.

Et vesttysk mandskab uden særlig klasse afslørede ubønhørligt, at danske talenter uanset landsholdserfaring og udenlandsophold kun er lærlinge i det professionelle game.

Danskerne dumpede hver som en på nær et par hæderlige undtagelser, godt hjulpet på vej af to målmandsdrop af AaB´s Karsten Simensen.

 Vesttyskland (U)-Danmark (U) 3-0 (2-0)

21.

1-0

Hans Walitza

35.

2-0

Willi Reimann

47.

3-0

Willi Reimann

Bedst fra rædselskampen slap prægtige Flemming Lund, der på trods af en lille skade imponerede. Også den anden proffer Kjeld Seneca gjorde det godt.

Hjemmeholdets tætte markering bekom ikke danskerne vel. Det var tydeligt, at de rød-hvide ikke var vant til at have ånden i nakken fra en stærk markør, der fysisk og teknisk var overlegen.

Den substituerende holdleder Rudi Strittich var skuffet og konstaterede, at danskerne var underlegne. Det var uklart, hvad den danske leder op til matchen egentlig havde gjort som modtræk over for den forventede tætte tyske markering og det fysiske spil.

De 6.500 tilskuere og de mange interesserede talentspejdere på det store stadion gik hjem, medens de rystede på hovedet over, at denne flok danskere var blevet opblæst som en guldgrube af muligheder.

Der var intet at komme efter på denne efterårsaften i Ruhr.

Tirsdag den 13. november 1973 kl. 19.30: England U-Danmark U 1-1 (0-1)

Venskabskamp på Fratton Park i Portsmouth

Holdleder Kaj Christensen var vendt tilbage til tjansen som holdleder til årets sidste ungdomslandskamp. Det var også århusianerens sidste kamp i spidsen for U23-mandskabet.

Modstanderen var stærke England, der med de kendte lørdagsvenner fra Tipsfodbold - Gerry Francis, Dave Thomas, Trevor Francis, Bob Latchford og Steve Perryman – stillede med et frygtindgydende mandskab på det hyggelige stadion i Sydengland.

Danskerne kunne dog også mønstre et stærkt hold med både aktuelle A-landsholdsspillere og ikke mindre end fire formstærke proffer fra belgisk fodbold på holdkortet.

Det mest glædelige gensyn var den tidligere AB-centerforward Benny Nielsen, som efter en lang skadespause var tilbage på banen.

Danmark U

 

Birger Jensen, B1903

 

Arne Rastad, Køge BK

Helge Vonsyld, AaB (A)

Svend Andresen, B1903

Søren Larsen, B1901

Morten Olsen, KSV Cercle Brügge

Kjeld Seneca, SK Sturm Graz

Ole Skouboe, Hvidovre IF

Flemming Lund, Royal Antwerp FC

Torben Hansen, Holbæk B&I

Benny Nielsen, KSV Cercle Brügge

Reserver:

  • Per Poulsen, BK Hero Gladsaxe (målmand)
  • Sten Ziegler, Hvidovre IF (46. min. for Ole Skouboe)
  • Bjarne Pettersson, Vanløse IF (22. min. for Torben Hansen)
  • Ole Rasmussen, Næstved IF
  • Jan Sørensen, B1901
           

De unge danskere leverede en gedigen overraskelse i flådebyen Portsmouth og lukkede munden på dels de 17.000 frustrerede tilskuere, dels de engelske løver.

Det var hårde tider for engelsk fodbold, der lige havde misset kvalificeringen til VM 1974, ved på Wembley Stadion kun af opnå uafgjort 1-1 mod upåagtede Polen.

England (U)-Danmark (U) 1-1 (0-1)

44.

0-1

Bjarne Pettersson (Ole Skouboe)

80.

1-1

Robert Latchford

Begyndelsen var ellers ikke lovende for gæsterne. Allerede efter 22. minutter måtte den målfarlige sjællænder Torben Hansen forlade banen med en øjenskade.

Afløseren Bjarne Pettersson, der ligesom mange af de andre danskere var blevet rygtet til udlandet, kom uventet først til et indlæg fra Ole Skouboe og headede bolden i mål ét minut før tepausen. Den 195 cm høje Vanløse-spiller vandt overraskende en hovedstødsduel mod de normalt dominerende briter.

I 2. halvleg fik værterne lagt mere pres på danskerne.

Takket være en sikker boldbehandling og dygtig afskærmning formåede de danske spillere dog ofte at kombinere og drible sig ud af de vanskelige situationer. Det var tydeligt, at de belgiske proffer havde en del rutine og fuldt ud matchede deres modstandere.

England med sine stjerner til en værdi af 32 mill. kr. spillede utroligt uopfindsomt og skabte ikke mange chancer over for en sikker Birger Jensen i det danske mål. Udligningen 10. minutter før tid var dog i orden, men tættere på sejren kom England aldrig.

Landstræner Rudi Strittich erklærede, at flere af de unge danskere var i kikkerten til venskabskampen mod Frankrig senere på måneden.

Onsdag den 21. november 1973 kl. 20.30: Frankrig Danmark 3-0 (0-0)

Venskabskamp på Parc de Princes i Paris

Efter landingen i Kastrup Lufthavn gik landstræner Rudi Strittich direkte til møde i DBU´s udtagelseskomite. Den gode indsats i Sydengland gav en Pariser-tur til målmand Birger Jensen og de to belgiske profiler Morten Olsen og Flemming Lund.

UK undlod at inddrage den dygtige driblekunstner Jørgen Kristensen fra hollandske Feyenoord, der ellers havde stor succes som oplægger og målscorer i Rotterdam. Også Ulrik le Fevre var ude i kulden hos DBU.

Det var også en nitte til de velspillende Benny Nielsen og Kjeld Seneca, der godt kunne have fortjent en chance på landsholdet efter U23-kampen mod England.

Afbud fra den normale libero Per Røntved gav Kresten Bjerre en plads i startopstillingen, selv om den lyslokkede forsvarsgeneral havde været hård ved sine kammerater i bestselleren Generalen, der var gjort klar til julesalget.

På papiret var det et dansk mandskab i stærkeste opstilling. Det hævdede UK i hvert fald, da komiteen skulle begrunde sine tilvalg og fravalg.

Danmark havde ikke mødt Frankrig siden OL i 1908. De to overvældende sejrcifre på 17-1 og 9-0 kunne dog ikke eliminere, at det nye franske hold med Ajax-trænerlegende Stefan Kovacs i spidsen var favorit.

Danskerne løb ind på det supermoderne Parc de Princes i hvide trøjer, sorte bukser og kanariegule strømper, hvilket var første gang i DBU´s historie og nærmest bar præg af, at materialeforvalteren havde nedpakket det forkerte tøj i rejsekufferterne.

Danmark A

 

1. Birger Jensen, B1903

 

2. Johnny Hansen, FC Bayern München

3. Helge Vonsyld, Randers Freja

4. Kresten Bjerre, Racing White Molenbeek (A)

5. Viggo Jensen, B1909

6. John Steen Olsen, FC Utrecht

7. Morten Olsen, KSV Cercle Brügge

8. Ole Bjørnmose, Hamburger SV

10.Flemming Lund, Royal Antwerp FC

9. Hans Aabech, Hvidovre IF

11. Henning Jensen, Borussia Mönchengladbach

Reserver:

  • Karsten Simensen, AaB (målmand)
  • Ole Skouboe, Hvidovre IF (70. min. for Ole Bjørnmose)
  • Svend Andresen, B1903
  • Søren Larsen, B1901 (70. min for Viggo Jensen)
  • Børge Bak Andreasen, AaB
           

Dansk landsholdsfodbolds grundskavanker blev afsløret i 0-3 nederlaget til et middelmådigt fransk hold.

En af dem var individualisternes manglende kendskab til hinanden og manglen på et fælles spilkoncept. Kampen viste, at summen af en række gode udenlandske proffer udgjorde ikke et godt landshold.

Dette sammenholdt med, at flere af profilerne havde en decideret dårlig aften, førte til, at det på papiret bedste landshold i årevis aldrig levede op til de høje forventninger.

En anden åbenlys skavank var landstræner Rudi Strittich. På Parc de Prince brillerede den forvirrede østriger med to udskiftninger, som skabte moro på pressepladserne.

Den manglende styring kom først til udtryk ved, at landstræneren undlod at udskifte en syg og svimmel John Steen Olsen, der var helt rundt på gulvet.

Dernæst indsatte Strittich helt uforståeligt en midtbanespiller for den skadede venstre back Viggo Jensen.

Kulminationen på de pinlige optrin i udskiftningsboksen kom, da Strittich omsider indsatte Søren Larsen som en ekstra forsvarsspiller, men denne gang på bekostning af midtbanedynamoen Ole Bjørnmose.

I alle disse vigtige minutter tumlede det danske landshold rundt uden en ordentlig organisation.

Alle anerkendte, at landstrænerjobbet i den modløse og passive DBU-organisation ikke var en nem opgave, men rækken af fjogede udskiftninger, manglende ledelse på bænken og dårlig opbakning til de uskyldige spillere var nu blevet så lang, at tiden var moden til en udskiftning.

De 22.000 tilskuere, heraf 8.000 skolebørn som gratister, så en kamp, hvor danskerne spillede sig til meget få muligheder, men først brød helt sammen i det sidste kvarter.               

Frankrig-Danmark 3-0 (0-0)

60.

1-0

Georges Bereta

80.

2-0

Selvmål af Søren Larsen

90.

3-0

Hervé Revelli

Det franske landshold med den mobile Henri Michel som kreatør på midtbanen startede kampen livligt, mens de danske spillere skulle finde sig til rette.

Den 22årige Birger Jensen, der spillede sin tredje landskamp, blev hurtigt testet af et flot langskud, men virkede sikker i sine indgreb og udstrålede stor selvtillid. B1903-målmanden sparkede højt og langt, men det stod hurtigt klart, at danskerne ikke kunne dominere hovedspillet. 

Det første vellykkede danske angreb kom efter 25 minutter. Fra midten af banen centrede den af sygdom svækkede John Steen Olsen dybt inden om den franske back til den hurtige Flemming Lund på højre fløj, der afleverede ind mod midten.

Bolden ramte en forsvarer. Returen sparkede den hjemlige ligas topscorer Hans Aabech fladt på mål. Skuddet var ikke velplaceret, så Jean-Pierre Bertrand-Demanes kunne samle bolden op.

Danskerne havde indtil da haft meget svært ved at ramme hinanden, men i de følgende minutter flød spillet lidt bedre.

Franskmændene erobrede dog hurtigt initiativet igen. De dygtige midtbanespillere Henri Michel, Georges Bereta og Daniel Ravier forekom hele tiden at være i overtal og var gode til at spille fløjene fri.

Det danske angrebsspil var lagt an på at ramme Hans Aabech foran mål. 2-3 gange kom HSV-spilleren Ole Bjørnmose fri på venstre fløj, men Hvidovre-centerforwarden havde meget svært ved at omsætte indlæggene. Det var tydeligt for anden kamp i træk, at Hans Aabech var chanceløs, når han blev pakket godt ind af en international, kamperfaren forsvarsspiller.

Danskerne holdt nullet til halvleg. Forsvaret havde stået udmærket, men midtbanen var konstant i undertal og afstanden op til især Hans Aabech var for stor. Landsholdet burde have ofret Baronen til fordel for en offensiv midtbanespiller, så kæderne havde stået bedre.

Frankrigs føringsmål et kvarter inde i 2. halvleg var fortjent.

I danskernes venstre side centrede Serge Chiesa fladt ind mod midten. Birger Jensen kastede sig ned for at tage bolden, men fik ikke rigtig fat på den. I stedet boblede den op på Johnny Hansen og landede for fødderne af anfører Georges Bereta, der for blankt mål havde nemt ved at skyde bolden ind.

De 22.500 tilskuere brød ud i jubel. Målet var mere et resultat af en misforståelse i forsvaret end et egentligt gennemspillet angreb. I de følgende minutter fik franskmændene spillet sig til flere gode muligheder.

Danskerne spillede sig midt i 2 halvleg frem til en fin mulighed for udligning.

Johnny Hansen, der som Europa Cup vinder med Bayern München, spillede en god kamp, brød igennem på højre fløj. Han afleverede til den flittige Flemming Lund, der modtog bolden med ryggen til det franske mål. Antwerpen-spilleren fik vendt sig om og trykkede af, men målmanden parerede bolden til hjørnespark.

Hjemmeholdets dominans voksede i løbet af 2. halvleg, men Birger Jensen viste sig som en god målmand og reddede flere farlige langskud.

Kort før det franske 2-0 mål fik John Steen Olsen, der have fået det lidt bedre og havde opgivet at blive skiftet ud efter gentagne appeller, danskernes største mulighed.

Henning Jensen, der indimellem viste gode takter, men også havde svært ved at komme fri, afleverede højt til Hans Aabech, der for en gangs skyld vandt en hovedstødsduel i det franske målfelt.

Hans aflevering landede foran Utrecht-spilleren, der noget ude af balance fik ramt bolden i kamp med en forsvarer. Desværre ramte bolden lige på Jean-Pierre Bertrand-Demanes og snød derved John Steen Olsen for et mål.

I det følgende modangreb lavede den indskiftede Søren Larsen fra B1901 selvmål.

Den franske venstre wing Christian Sarramanga afleverede højt ind mod midten. Midt for mål forsøgte Larsen hårdt presset af Herve Revelli at cleare bolden væk, men fra hans pandebrask strøg bolden i mål.

På Tv-billederne var det svært at se, hvem der scorede, men Søren Larsen kom til at stå som officiel målscorer. 

Det sidste franske mål var smukt gennemspillet. Midt for det danske mål stak Henri Michel en bold til den indskiftede Patrick Revelli i danskernes venstre side. Efter nærkamp med Søren Larsen afleverede Patrick til brormand Herve Revelli, der var helt fri foran mål.

0-3 sagde måltavlen og sejren var ikke et mål for stor. Danskerne måtte gå på vinterferie med håb om, at DBU´s ledelse grundigt ville overveje landsholdets fremtid.

I Ekstrabladet sammenlignede sportsredaktør Axel Alstrup det danske landshold med slatterne efter et sammenskudsgilde. Danmark var et hold uden sammenhæng og kampmoral.

Som en ny ødelæggende faktor for landsholdet anførte den frimodige skribent, at den indbyrdes sympati på landsholdet var lav.

Årsagen var anfører Krestens Bjerres bramfrie bemærkninger om landsholdet og i særdeles om enkelte spillere i sin bog Generalen, der var udgivet med Frits Ahlstrøm som redaktør.

Dårligt humør og misstemning var rykket ind i det danske omklædningsrum, og den ringe indsats skabte ikke ligefrem grobund for en ændring i den dårlige stemning.

Den danske anfører Kresten Bjerre fik en skidt kamp, og manglede fuldstændigt den dræbende sikkerhed og autoritet, som den skarpsindige københavner normalt optrådte med.

Uden tvivl var den tidligere AB-spiller påvirket af stemningen, og især forlydende om, at flere UK-medlemmer havde forbigået ham ved udtagelsen på grund af hans bog.

Noget usædvanligt gik Axel Alstrup også direkte i kødet på landstræner Rudi Strittich. Han blev sammenlignet med en pauseklovn og uden evne til at tage lederskab på bænken, herunder håndtere de ulmende konflikter mellem nogle af spillerne.

Rigstræner Rudi Strittich svingede efter kampen igen pisken over landsholdsspillerne. ” Det er den dårligste landskamp, som Danmark har spillet i mange år”, lød det.

Hvortil mange havde lyst til at tilføje: ”Under ledelse af den dårligste landstræner i mange år”.

Afslutningen på landskampåret 1973

Det danske fodboldlandshold indledte landsholdsåret 1973 i krise og forlod året i endnu større krise.

Dårlige resultater, uklare principper omkring udtalelsen af spillerne, en dårligt fungerende landstræner og ulmende konflikter mellem spillerne fortalte historien om et flagskib, der var ved at gå til bunds.

På grund af de danske legionærers fiasko i VM-kvalifikationskampene mod Skotland i efteråret 1972 havde DBU´s udtagelseskomite og i særdeleshed den meget spillerkritiske landstræner Rudi Strittich proklameret, at de professionelle i 1973 måtte vige pladserne på landsholdet til de hjemlige amatørspillere.

Profferne havde skuffet fælt på landsholdet, så DBU ville indføre en ny linje for udtagelsen med fokus på de hjemlige amatørspillere, der også kunne være med i OL-kvalifikation. Landsholdet skulle have færre professionelle, som hermed blev gjort til syndebukke for VM-fiaskoen.

Meget symptomatisk var der ingen i DBU, som forholdt sig kritisk til unionens egen rolle i fiaskoen, og slet ingen, som gik i clinch med landstræneren om hans taktiske oplæg til kampene og ledelse på udskiftningsbænken.

Sportspressen var af frygt for at falde i unåde i DBU også mærkelig spagfærdig i 1. halvdel af 1973.

På trods af de meget bombastiske udmeldinger i starten af 1973 valgte DBU ikke desto mindre at udtage 7 proffer til årets første landskamp mod Sverige.

Årsagen var DBU´s manglende indtægter fra landskampene, der fik unionens regnskab til at gå i rødt.

I den pressede økonomiske situation valgte fodboldunionen at spille de sikre kort og trække mere publikum til landsholdsfodbold ved at præsentere de eftertragtede danske stjerner fra udlandet.

Økonomien i DBU slog de fine principper, når de kom til stykket.

Danmark tabte årets første landskamp med 2-1 til Sverige på taktiske dumheder, der burde have været undgået.

Trænerbænken forholdt sig fuldstændig passivt, da Danmark i kampens afgørende fase havde brug for friske folk på banen og en taktisk sikring af den smalle etmåls-føring over arvefjenden.

Det var påfaldende, at danskerne – på trods af den korte tid, som spillerne havde sammen med hinanden - ikke havde trænet eller drøftet holdets ageren ved modstanderens dødbolde. To gange udnyttede svenskerne denne fejl.

Landstræner Rudi Strittich fik ofte ros af sine spillere for, at han grundigt gav den enkelte, markspiller specielle opgaver f.eks. en mandsopdækning, men holdet blev aldrig introduceret for et spilkoncept. Hvordan skulle Danmark spille internationalt?

Bemærkelsesværdigt var dette særligt i lyset af, at landsholdet i de fleste kampe stod dårligt defensivt og ofte indkasserede dumme mål efter frispark og hjørnespark.

I forårets tre landskampe mod Sverige og 2 x Tjekkoslovakiet, hvor de professionelle var med, forsøgte DBU at stille nogenlunde samme hold. Ideen forekom rigtig og velbegrundet, men punkterede fuldstændigt med det uforståelige nederlag i juni i Praha på 6-0.

Danmark havde tidligere oplevet katastrofale kollaps i Østeuropa, men for alle var det chokerende, at det overgik et professionelt mandskab. Ikke engang disse sviende østeuropæiske fodboldøretæver kunne Danmark forhindre med profferne på holdkortet.

Landstræner Rudi Strittich havde hver gang efter landskampene meget svært ved at forklare de dårlige resultater.

Ofte henfaldt den normalt charmerende østriger til i klare vendinger at bebrejde spillerne de dårlige resultater enten ved kritisere deres mangel på taktiske evner eller det kolde overblik, når det var nødvendigt.

Landstrænerens optræden var usædvanlig illoyal over for et mandskab, som han burde understøtte i modgangen, og hvor han som spillernes mand burde stille sig i spidsen i spørgsmålet om at tage ansvaret for de skuffende resultater.

Inderst inde foragtede manden med den germanske baggrund nok den fremherskende danske fodboldnaivitet og selvglæde om troen på egne muligheder i internationale fodbold. DBU og de mange amatørledere havde i årevis forbitret valgt at hylde utidssvarende amatøridealer og urealistiske forestillinger om amatørfodboldens overlegenhed i en kommerciel verden.

I grunden var det latterligt i landstrænerens øjne, at Danmark drømte om et internationalt gennembrud, når DBU ikke var parat til at indføre betalt fodbold i de danske divisioner samt professionalisere landsholdet med en fuldtidstræner og honorar til spillerne.

Helt uforståeligt var det for mange, at DBU i sommeren valgte at forlænge kontrakten med Rudi Strittich med yderligere to år til udgangen af 1975. Alle andre forbund ville – som det mindste - have afventet efterårets venskabskampe.

For DBU var det dog opportunt at have en træner, der aldrig vendte det kritiske blik mod sin arbejdsgiver, selv om det kunne være velvalgt.

Ved begyndelsen af efterårssæsonen måtte DBU konstatere, at udtagelseskomiteens linje for valg af spillere overhovedet ikke havde været konsekvent. Det var fortsat uklart, om professionelle eller amatører skulle vægtes på landsholdet.

Uanset line for udtagelsen af landsholdet lå det fast, at landsholdet ikke leverede gode resultater og ingen havde formået at give en god forklaring.

Det var nemt at skyde skylden for landsholdets elendighed på de dårlige vilkår for at skaffe legionærerne fri til landskampene og spillernes indstilling til at iklæde sig landsholdsdragten, men der kom ingen forslag om optimering af mulighederne.

De mest åbenlyse spørgsmål var, hvordan UK kunne følge spillerne i udlandet, lave aftaler med klubberne og være i tæt kontakt med nøglespillerne. DBU havde ingen penge afsat til dette forberedelsesarbejde, så udtalelsen af landsholdet byggede ofte på avisreferater og samtaler med udenlandske trænere.

Dertil kom spørgsmålet om, hvordan UK og trænerstaben kunne formulere og fastlægge et forståeligt spillekoncept for landsholdet med udgangspunkt i den korte tid, som DBU kunne samle spillerne. Landsholdet burde i sin forberedelse, udtagelse og taktik have en rød tråd.

Der var ingen tvivl om, at Danmark skulle prioritere forsvarsspillet, da danskerne indkasserede mange dumme mål. Dertil var det nødvendigt med aftaler ved frispark og hjørnespark samt ageren ved henholdsvis boldtab og bolderobring midt på banen. Så vidt muligt skulle spillerne i de få timer inden kampstart træne og afprøve disse aftaler og procedurer.

Optimismen fik en kort opblussen i oktober, da landsholdet fik uafgjort 2-2 mod Ungarn i Idrætsparken.

Alle overså ved den lejlighed, at forsvaret havde været en katastrofe igen, og kun enkeltmandspræstationer af de hjemhentede Bundesliga-stjerner sikrede et fint resultat i sidste øjeblik.

Kritikken var på trods af resultatet hård ved Rudi Strittich. Han havde ageret for sløvt i forhold til de danske problemer i forsvaret og midtbanen. I det hele taget var rigstræneren alt for tilbageholdende med at bruge sin indskiftningsmuligheder.

Elendigheden i DBU og landsholdet kom stærkest til udtryk efter årets sidste venskabskamp.

Det på papiret stærkeste danske landshold nogen sinde tabte 3-0 til Frankrig på Parc de Prince efter en rædderlig indsats. De mange avisskribenter på det supermoderne stadion havde absolut intet godt at skrive hjem til Danmark.

Informations Per Høyer Hansen var – i en af sine allerførste landskampsreportager – en af de bedste til at beskrive landsholdets fundamentale krise.

Problemet var landsholdets grundskavanker, som bestod af en svag udtagelseskomite uden linje for nomineringen, en umulig sammensætning af spillere, der ikke kendte hinanden, en dårlig landstræner uden lederevner samt nok så vigtig urealistiske forventninger til dansk landsholdsfodbold.

Til det sidste hørte, at drømmen om succes for landsholdet og et internationalt gennembrud under de nuværende omstændigheder grundlæggende var en uhelbredelig dansk livsløgn. Forventningen om succes for Danmark blev hvert år blæst op af DBU og pressen og lige så hurtigt gik den ud igen.

Det var egentlig ganske opsigtsvækkende, at et lille dagblad, der bestemt ikke var kendt for sin sportsdækning, kom tættest på at forklare landsholdets problemer.  

Kun radikale ændringer kunne føre til dansk fremmarch for landsholdet på de internationale arenaer, og de lå ikke lige rundt om hjørnet.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Simon Neergaard-Holm | Svar 06.05.2020 19.50

Du kan læse i afsnittet Landsholdet på TV, hvad der er i DR Mediearkivet. Mh. Simon

Henrik | Svar 05.05.2020 19.59

Gemmer DR stadig på gamle svenske kampe i deres arkiver?

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

12.06 | 10:32

Hej Simon,
jeg har tidligere studeret din side med interesse - overvejer at donere min programsamling til dig . de skulle gerne have et godt hjem. send en mail.

...
18.05 | 19:55

Kun højdepunkterne - 2 danske chancer i 1. halvleg og de to svenske mål -er bevaret og kan genfindes i DR-sport-årskavalkaden fra 1974 på Dansk Kulturarv.

...
18.05 | 19:46

Tak for al den fantastiske research. Jeg husker Danmark - Sverige 0-2 juni 1974 i parken blev vist på DR. Det er skam hvis DR har slettet alle de optagelser.

...
11.05 | 17:58

Ganske enkelt imponerende...Jegvil nu søge efter startopstillingen til DK-Rumænien kampen.

...
Du kan lide denne side