Landskampe 1970

Landskampe 1970

Opdateret den 15. august 2016

 

Danmark har scoret – Danske landskampsmål 1970

1970 var den ringeste landskamps-sæson i mands minde. Sølle to mål i årets 9 landskampe var langt under forventning for den nye ambitiøse landstræner Rudi Strittich, der var begyndt året fuld af optimisme. De sløje resultater førte til, at de udenlandsprofessionelle fik adgang til landsholdet fra 1971.

De første måneder af landskampsåret 1970 var præget af store forventninger til fodboldlandsholdet.

For det første var den erfarne østriger Rudolf ”Rudi” Strittich i oktober 1969 blevet udnævnt til DBU’s nye landstræner. Både landsholdets mange trofaste tilskuere og avisernes fodboldeksperter havde stor tiltro til, at landsholdet ville kunne løfte sig markant under den nye landsholdsledelse.

For det andet begyndte enkelte fremsynede DBU-ledere at gøre sig tanker om at kalde de udlandsprofessionelle hjem under fanerne, når landsholdet skulle optræde. Der var allerede udarbejdet nye forslag til DBU´s kommende repræsentantskabsmøde i februar 1970, der skulle give adgang for DBU´s udtagelseskomite (UK) til at udtage op til 5 udenlandsprofessionelle spillere.

Landsholdets program indeholdt 9 officielle landskampe, herunder sidst på året de første 3 kvalifikationskampe til Nations Cup:

19.05.1970

København

DK-Polen

Venskabskamp

03.06.1970

Helsingfors

Finland-DK

Nordisk Mesterskab

25.06.1970

Göteborg 

Sverige-DK

Nordisk Mesterskab

07.07.1970

Reykjavik

Island-DK

Venskabskamp

02.09.1970

Warszawa

Polen-DK

Venskabskamp

23.09.1970

København

DK-Norge

Nordisk Mesterskab

14.10.1970

København

DK-Portugal

EM-kvalifikation 1972

11.11.1970

Glasgow

Skotland-DK

EM-kvalifikation 1972

25.11.1970

Brügge

Belgien-DK

EM-kvalifikation 1972

Den nye landstræner Rudi Strittich

Rudi Strittich var en meget anerkendt træner med international erfaring og stor fodboldforstand. Den tidligere Wienna-spiller var født i 1922 og havde nået 12 landskampe for Østrig. Da han sluttede som aktiv, blev han træner først i Schweiz, senere på Cypern inden han kom til Esbjerg forenede Boldklubber (EfB) i 1960. I de følgende 10 år havde Strittich stor succes i Danmark, hvor han bl.a. førte Esbjerg til 3 danske mesterskaber og en pokaltriumf.

I et tiltrædelsesinterview i Dagbladet Politiken fremhævede Rudi Strittich, at problemet for landsholdet var, at DBU´s femmands udtagelseskomite (UK) ikke havde mulighed for at opbygge en fast stamme af spillere. Alt for ofte måtte en landstræner sende et urutineret hold på banen, fordi nøglespillere røg til udlandet efter at have gjort en god figur i en enkelt landskamp. Det førte til for mange udskiftninger på holdet. Det var afgørende for landsholdets fremtid, at landsholdsspillerne blev hjemme i Danmark så længe som muligt.

Samtidig var det den optændte østrigers store drøm at komme til at arbejde med to landshold: Et landshold for rene amatører, der skulle kvalificere sig til de olympiske lege (OL) og et landshold med udlandsprofessionelle, der skulle repræsentere Danmark i Nations Cup og i VM-kvalifikationskampene. Da Strittich i efteråret 1969 blev udpeget til Danmarks kommende landstræner, arbejdede DBU seriøst med at åbne op for brugen af udlandsprofessionelle spillere på landsholdet.

I 1970 var det ikke landstræneren alene, der udtog landsholdet. Fem mand i den såkaldte udtagelseskomite (UK) havde ansvaret for at udtage de 11 spillere i startopstillingen samt 4 reserver. Udtagelsen skete typisk 10 dage før en landskamp i forlængelse af weekendens fodboldkampe i Danmarksturneringen.

Udtagelseskomiteen (UK) bestod i 1970 af landstræner Rudi Strittich og 4 andre medlemmer.

  • Formanden for UK var Ib Skotnborg fra Næstved. Den tidligere målmand stammede fra Vejle, men flyttede i 1947 til Næstved, hvor han i de følgende mange år vogtede målet.

  • John Hansen, startede sin karriere i Boldklubben Frem og var i 1948 med til at vinde bronzemedalje for Danmark ved De Olympiske Lege i London. Her gjorde han så god figur, at han i 1949 blev solgt til Juventus FC i Italien. I 1954 skiftede Hansen til SS Lazio, men året efter tog han hjem til Frem. Efter sin aktive karriere blev Hansen bl.a. træner for Frem og A-landsholdet sammen med Henry From indtil udgangen af 1969.

  • Jørgen Leschly Sørensen havde været med til at vinde OL-bronze i 1948. Efter triumfen i London blev fynboen professionel i Italien. Efter endt trænergerning i Odense Boldklub, blev Jørgen Leschly medlem af UK i 1964.

  • Det sidste medlem af UK var Egon Johansen fra Aalborg, der til daglig var politiassistent. Som stopper fik AaB-manden 10 landskampe i begyndelsen af 40´erne. Egon Johansen blev medlem af UK i 1962.

Landstræneren havde afgørende indflydelse på nomineringen af landsholdets startopstilling, fordi han havde tre stemmer i komiteen, mens de øvrige medlemmer kun havde en stemme hver. Strittich kunne altså sammen med blot et andet UK-medlem majorisere de tre andre medlemmer.

Repræsentantskabsmødet i DBU

Men landstrænerens drømme om to landshold bristede brutalt i februar 1970, da et flertal på DBU’s repræsentantskabsmøde helt uventet vendte ryggen til forslaget om et forstærket landshold. Årsagen var en intern konflikt mellem DBU og Divisionsforeningen om vederlag til de hjemlige spillere. Divisionsforeningen ønskede, at klubberne skulle kunne aflønne spillerne i 1. division med en beskeden bonus. Da DBU modsatte sig dette, straffede Divisionsforeningen de bagstræberiske DBU-ledere ved at nedstemme forslaget om at åbne op for de udlandsprofessionelle på landsholdet.

Mødet i dansk fodbolds øverste top afslørede, at konflikten mellem den renlivede amatørisme i DBU og det gryende professionalisme i divisionsklubberne var ved at splitte dansk fodbold.

Optakten til den første landskamp i 1970 var derfor ikke den bedste for DBU. Udtagelseskomiteen og landstræneren havde et helt andet udgangspunkt end forventet, fordi landsholdet også i 1970 ville blive et rent amatørlandshold.

Onsdag den 13. maj 1970 kl. 19.00: Danmark (UK)-Pressen 1-0 (0-0)

Uofficiel træningskamp i Københavns Idrætspark

Den første opgave for UK og landstræneren var den traditionelle udtagelseskamp mellem UK og Pressen, der blev spillet onsdag den 13. maj 1970 i Københavns Idrætspark. Pressens hold, der i realiteten var et B-landshold, blev udtaget af de ledende sportsjournalister på de store dagblade samt DR’s Gunner Nu Hansen.

Nomineringen af årets første landshold var en udfordring, fordi UK skulle begynde landskampsåret med at bygge et helt nyt landshold op næsten fra bunden. Flere af nøglespillerne fra 1969 bl.a. angriberne Ulrik le Fevre, Vejle Boldklub og Bent Jensen, B1913 var draget til udlandet efter landsholdets flotte resultater. Dagen før udtagelseskampen indløb der afbud fra AB’s stærke Flemming Kjærsgaard, da han i søndagens divisionskamp mod B1903 var blevet slået bevidstløs og derfor skulle bruge nogle dages ro.

Følgende A-landshold – med kun en spiller vest for Storebælt - løb på banen til UK’s første kamp i 1970:

Danmark A

 

Heinz Hildebrandt, Hvidovre IF

 

 

Jan Larsen, AB

Erik Nielsen, B1901

Svend Andresen, B1903

Niels Møller, KB (A)

Torben Nielsen, B1903

Johnny Petersen, AB

Jan Andersen, B1903

Per Madsen, Vejen SF

Christian Andersen, B1903

Leif Printzlau, BK Frem

Reserver (til begge hold):

  • ·        Kaj Paulsen, AaB (m)
  • ·        Poul Verner Henriksen, AB (m)
  • ·        Per Friis, Brønshøj BK
  • ·        Leif Sørensen, Hvidovre IF
  • ·        Anders Bødker, Randers Freja
  • ·        Kurt Præst, KB

Journalisterne på de store dagblade udtog følgende spillere til Pressens hold:

Pressen

 

Bent Hansen, B1909

 

 

Mogens Kaarup, Randers Freja

Leif Poulsen, Horsens fS

Søren Hansen, Lyngby BK

Erik Sandvad, AB

Jørgen Rasmussen, Randers Freja

Birger Pedersen, Hvidovre IF

Mogens Haastrup, B1909

Keld Pedersen, Køge BK

Jørn Rasmussen, Horsens fS

Peter Lee Sørensen, Lyngby BK

Landsholdet slog Pressen 1-0 efter en forfærdelig omgang fodbold. Idrætsparkens bane var fuldstændig håbløs, så det sagde svup, svup, når landets bedste spillere forsøgte at trække støvlerne op af mudderbadet i nationalarenaen.

Det sagde også svup, da AB’s Johnny Petersen med et overrumplende langskud scorede den eneste mål i den tamme og klamme fodboldkamp. I den råkolde forårsaften stod spørgsmålet dirrende: Har Danmark overhovedet et landshold, som 6 dage senere kunne matche den kommende træningsmodstander Polen? De 4.700 frysende tilskuere gik lammede hjem.

Årsagen til den skuffende udtagelseskamp var, at de 22 sammenbragte spillere slet ikke slog til, da der stod landsholdspladser på spil.

Den vanskelige bane – slimet, glat og tung – stillede krav om god boldbehandling, fin balance og ekstraordinær fantasi. Kun meget få af spillerne kunne honorere de krav i den trøstesløse atmosfære. Det så ikke nemt ud for de 3 mand i UK og den nye landstræner inden årets første landskamp.

Pressens U23-hold slog i Ikast UK-holdet med 3-2. De frustrerede 1.500 uldjyder så Pressen bringe sig foran på mål af Ole Mørch, Frem.

En anden Frem-spiller Henning Hansen udlignede for ungdomslandsholdet inden pausen. Det blev en ren Valby-aften i 2. halvleg, da Mørch og Henning Hansen, søn af navnkundige landsholdsangriber John Hansen, fordoblede kampens målscoring til 2-2. Sejrsmålet til Pressens udvalgte satte den lovende nordjyde Henning Jensen ind.

TV og radio

Det er muligt, at der i Danmarks Radios fjernsyn om aftenen blev bragt højdepunkter fra udtagelseskampen. I 1970 var der hver onsdag aften i Danmarks Radio en fem minutter lang sportsudsendelse.

Tirsdag den 19. maj 1970 kl. 19.00: Danmark-Polen 0-2 (0-1)

Venskabskamp i Københavns Idrætspark

Den skuffende udtagelseskamp mellem UK og Pressen førte til, at UK ændrede på fire pladser i forhold til holdet, der havde åbnet mudderkampen i Idrætsparken.

4 ud af fem angribere blev nådesløst udskiftet, mens forsvaret, der havde holdt nullet mod Pressen, fik lov til at fortsætte i samme formation.

UK gav debut til 4 nye spillere - den altid veltrænede målmand Heinz Hildebrandt, den 19årig talentfulde stopper Svend Andresen, den elegante Jørn Rasmussen og udtagelseskampens enlige målscorer Johnny Petersen.

Horsens-veteranen Jørn Rasmussen var et noget overraskende debutantvalg, da han var fyldt 30 år og efterhånden havde sin fodboldkarriere bag sig.

AB-angriberen Finn Wiberg, der slet ikke deltog i udtagelseskampen, blev også udtaget af UK – efter en enkelt god kamp i 1. division den forudgående weekend. Han havde dog scoret fem mål i sine foreløbig 12 landskampe bl.a. et hattrick mod Luxembourg i 1968, så han var en garant for mål, hvad landsholdet havde brug for.

Der var også en naturligt valg til den skadede Flemming Kjærsgaard, der var en teknisk velbegavet innerwing, der også kunne bruge indersiden af hovedet. Den 24årige AB-spiller stod over for sin 6. landskamp.

De to B1903-slidere Christian Andersen og Jan Andersen, den enlige jyde Per Madsen samt den flegmatiske venstrefløj Leif Printzlau blev alle vraget.

Det nye landshold havde følgende udseende:

 

Danmark A

 

  1. 1.    Heinz Hildebrandt, Hvidovre IF

 

 

  1. 2.    Jan Larsen, AB
  2. 3.    Torben Nielsen, B1903
  3. 4.    Erik Nielsen, B1901
  4. 5.    Svend Andresen, B1903
  5. 6.    Niels Møller, KB (A)
  6. 7.    Johnny Petersen, AB
  7. 8.    Flemming Kjærsgaard, AB
  8. 9.    Keld Pedersen, Køge BK
       
     

10. Jørn Rasmussen, Horsens fS

11. Finn Wiberg, AB

Reserver:

  • ·        Kaj Paulsen, AaB (m)
  • ·        Jørgen Christensen, AaB
  • ·        Erik Sandvad, AB
  • ·        Kristian Andersen, B1903
  • ·        Kurt Præst, KB

Det var alt i alt et meget urutineret dansk hold, der skulle løbe på banen. Den aldrig svigtende højre back Jan Larsen fra AB havde flest landskampe – 20 kampe i nationaltrøjen. Kun tre spillere havde mere end 10 kampe.

Det passede også fint med, at landstrænerens opgave først og fremmest var at prøve at opbygge et nyt landshold og finde talenter frem, som han skulle udvikle træningsmæssigt og taktisk. Det var den introduktion, som DBU’s generalsekretær Erik Hyldstrup gav den sympatiske østriger i det officielle kampprogram.

Trøst kunne landstræneren dog finde i, at det var lykkedes DBU at samle truppen allerede om søndagen den 17. maj, der var pinsedag. Spillerne havde nemlig fri fra arbejde 2. pinsedag mandag den 18. maj. Det gav mulighed for 2 dages opladning inden kampen tirsdag aften.

Landsholdet var indlogeret på det flotte og luksuriøse Hotel Skodsborg Søbad med udsigt over Øresund. Der var målrettet træning kort efter spillernes ankomst, herunder en træningskamp mellem A-landsholdet og ungdomslandsholdet, der dagen efter skulle spille ungdomslandskamp mod Polen i Lodz.

Om mandagen var der formiddagstræning og afslapning om eftermiddagen. I den anledning havde landstræneren indkøbt en kriminalroman til hver spiller. Kortspil og bordtennis var alternativer, så opladningen til kampen ikke skulle føles for langvarig for spillerne.

På selve kampdagen tirsdag den 19. maj lignede Idrætsparken - efter regn og diverse reparationer af det stærkt ødelagte græstæppe – mest af alt et kalkbrud. Banens ringe beskaffenhed måtte blive et større chok for polakkerne, hvorimod danskerne havde oplevet den ringe bane ugen før i forbindelse med udtagelseskampen.

Det var en trøst, at polakkerne på denne skandaløse bane næppe ville kunne få rytme og facon over deres karakteristiske flydende opspil. Den danske anfører Niels Møller så frem til, at de blændende polske boldspillere helt ville miste spillehumøret, når deres fikse pingpong afleveringer og short-pasninger stoppede i pløjemarken.

Fordel ved banen eller ej – resultatet blev, at det danske landshold forærede sejren til polakkerne på en målmandsfejl og et forsvarskoks. Men der var bestemt opløftende momenter at bygge videre på for landsholdet.

I 1. halvleg spillede danskerne uimponeret og friskt. De driblede, skød på mål og pressede modstanderen, så de 15.700 tilskuere begejstret tænkte: Så har Danmark alligevel et landshold!

Det var den danske venstreside, der tog teten. Debutanten Jørn Sørensen styrede mesterligt kombinationerne. Understøttet af den boldbegavede venstre back Torben Nielsen fra Gentofte-klubben B1903 bølgede angrebene frem. Den rutinerede venstre wing Finn Wiberg optrådte med elegante og skarpe driblinger, der helt tog fusen på de polske forsvarere.

På toppen lå eksprofessionelle Keld Pedersen, der arbejdede hårdt og pågående. Han var god til at bringe sig i position til afleveringerne. Presset på polakkerne udmøntede sig i en dejlig halvflugtning, som Køge-angriberen fik sendt af sted. Den travle Hubert Kostka fik med en utrolig refleksredning drejet bolden op på overliggeren. Højre back Jan Larsen havde også et pragtfuld langskud, som den polske mirakelmålmand fik vippet på stolpen.

I det danske forsvar afviste slideren Erik Nielsen B1901 og unge Svend Andresen, B1903 alle optræk til polske gennembrud. Det var tydeligt, at polakkerne var dygtige boldspillere, men de savnede evnen til at improvisere og lave overrumplende manøvrer.

Det kom derfor som et ubehageligt gys midt i 1. halvleg, at polakkerne kunne bringe sig foran i det danske spillemæssige overtag.

25.min – Jan Banas (0-1) scorer på langskud. Den polske midtbanespiller kan ikke finde nogen at aflevere til i den tætte danske markering. Han tager derfor uventet en chance med at skyde lige uden for straffesparksfeltet. Målmand Heinz Hildebrandt, der dårligt har rørt bolden i de første 25 minutter af kampen, smider sig efter bolden. Det ser fornuftigt ud, men bolden rammer en knold på den ujævne bane, så bolden hopper over Hildebrandts udstrakte hænder.

Det var en flok ærgerlige danske spillere, der gik til pausen uden udbytte af det gode spil.

I 2. halvleg dalede kvaliteten af kampen betydeligt. Det danske opspil blev flyttet over i højre side. Det gik ud over rytmen på holdet. Københavnertrioen Niels Møller, Johnny Petersen og Flemming Kjærgaard fik ikke samme greb om begivenhederne og forfaldt til lange afleveringer frem for de hurtige kombinationer, som polakkerne havde det svært med. Det danske spil var derfor uden overraskelser, så kampen udviklede sig til en sløv omgang fodbold.

I slutminutterne cementerede Polen den heldige 2-0-sejr.

86.min – Andrezej Jarosik (0-2) sikrer Polen sejren på en løs bold. I de sidste minutter losser polakkerne desperat bolden op i det danske straffesparksfelt. Solide Svend Andresen har tilsyneladende fuld kontrol over situationen og vil tæmme bolden. Debutanten bliver dog febrilsk og lægger for kort tilbage. Den polske indhopper Jarosik springer optimistisk ind mellem B1903-spilleren og målmand Heinz Hildebrandt og sender den løse bold i kassen. I nogle kampreferater angives det i øvrigt, at det er Erik Nielsen, der lægger for kort tilbage, men på reportagebillederne er Svend Andresen tydeligt bagerste mand.

Nederlaget til det noget tamme gæstehold var irriterende for det nye landshold. Polakkerne skulle være taknemmelige for, at det danske forsvar koksede de to gange, der gav naboerne på den anden side af Østersøen den ufortjente sejr. Holdet med de kommende storspillere Kazimierz Deyna og Wlodzimierz Lubanski som omdrejningspunkt præsterede kun 4 skud på mål i hele kampen. De polske spillere i de hvide trøjer og sorte bukser lignede mest en flok forvildende pingviner i Idrætsparkens mudderbassin.

Den polske trænerstab skulle især takke den gode målmand Hubert Kostka for sejren. Med sine reflekser, sikre indgreb og blik for spillet var den atletiske og frygtløse målmand et levende plankeværk, som de danske forsøg prellede af på.

Efter kampen

Det nye danske landshold overraskede positivt. Danmark vandt simpelthen kampen om midtbanen, men der var ingen grund til at kippe med flaget af den grund, da spilovertaget var en march på stedet. Nederlaget på 0-2 afslørede, at landsholdet manglede de markante individualiser, der kunne score et mål og afgøre en kamp.

27årige Keld Pedersen vendte tilbage til landsholdet med succes. Han lå ofte helt alene i front, men var i stand til at tage kampen op med de polske forsvarere. Det var tydeligt, at sjællænderens år som professionel i hollandsk fodbold havde hærdet ham de ekstra procenter, der førte til, at han lå et stykke over sine holdkammerater i indsats og spilforståelse. Keld Pedersen placerede sig også øverst på Ekstrabladets rangliste.

AB-backen Jan Larsen spillede frækt under pres, satte sin tacklinger rigtigt ind og havde gode fremstød frem ad banen. Der var også ros til Horsens-spilleren Jørn Sørensen, som var et fortræffeligt bindeled mellem forsvar og angreb, og i 1. halvleg var den mest iøjnefaldende spiller på banen.

Landskampen mod Polen endte med at være den sidste landskamp for anfører Niels Møller. Den 30årige solide KB-halfback havde arbejdet hårdt for landsholdet i 13 landskampe, heraf de tre sidste som anfører.  

Målmanden Heinz Hildebrandt var glad for omsider at komme på landsholdet. Det havde der været optræk til i mange år. Han var dog ikke helt tilfreds med indsatsen. Hvidovre-målmanden indrømmede, at han under den danske dominans i kampens start var blevet så stiv og kold, at han kostede det første mål. ”Jeg kastede mig for hurtigt efter bolden. Den ramte desværre en af banens mange knolde, så den hoppede over mine hænder”.

Den nye landstræner var ganske godt tilfreds med kampen. ”Vi havde fortjent mindst uafgjort på den gode 1. halvleg, hvor vi burde have lavet et par mål. Det overraskede mig, at vi kunne angribe så meget som det var tilfældet”.

Om den mindre gode 2. halvleg forklarede landstræneren, at ”vi mistede grebet om kampen, fordi spillerne begyndte at aflevere for langt. Der kom for lidt fremdrift i det opbyggende spil, fordi spillerne ikke flyttede sig nok for hinanden”.

Den polske træner Ryszard Tadeusz Koncewicz lagde ikke skjul på, at polakkerne var meget nervøse før kampen. Polen havde jo oplevet flere bitre nederlag til Danmark, senest ved OL i 1960. ”Da vi fik et heldigt mål midt i 1. halvleg, fik mine spillere mere selvtillid”. Han indrømmede, at de to mål var rene foræringer.

Kun 15.700 overværede landskampen, hvilket var det næst dårligste besøgstal til en landskamp i Idrætsparken nogensinde. Kraftig regn i timerne op til kampen, pinseferie og skepsis over for det nye landshold med mange debutanter var grunden til, at de yderligere 8.000-10.000 tilskuere, der normalt ville dukke op, blev hjemme i stedet.

Samtidig med det lave tilskuertal rejste det utilfredsstillende resultat krav om, at de udlandsprofessionelles burde indlemmes på landsholdet. Artikler i dagbladene handlede om, hvordan landskampen ville kunne have udviklet sig, såfremt der havde været en håndfuld udenlandsprofessionelle på holdet.

TV og radio

Kampen blev vist forskudt i Danmarks Radio (DR) om aftenen kl. 21.15-22.15. Kampens højdepunkter har ikke siden været vist i TV eller på internettet. Kampens 2. halvleg blev transmitteret direkte i radioen på P1.

Tirsdag den 19. maj 1970: Polen U-Danmark U 1-1 (1-0)

Samme dag klarede ungdomslandsholdet overraskende uafgjort 1-1 i Lodz i Polen. Målscorer for ungdomstræner Henry Froms tropper var Horsens-spilleren Lars Glint.

Onsdag den 3. juni 1970 kl. 18.00: Finland-Danmark 1-1 (0-0)

Nordisk mesterskab 1968-1971 på Det Olympiske Stadion i Helsinki

Efter nederlaget mod Polen satte udtagelseskomiteen fire nye mand på landsholdet. Den uheldige målmand Heinz Hildebrandt måtte afgive sin plads til ålborgenseren Kaj Paulsen, der havde debuteret i 1969 i den fatale udekamp mod Norge, hvor Ole Madsens flotte karriere endte brat efter en voldsom tackling. Den solide AaB-keeper, der havde sin styrke i mand til mand-duellerne i feltet, stod over for sin fjerde landskamp.

AaB-muskelmanden Henning Munk Jensen, der var tilbage efter karantæne, skulle forstærke forsvaret. Det var en overraskende udtagelse, fordi Munken allerede havde skrevet under for PSV Eindhoven og derfor ville være tabt for landsholdet efter sommerferien. UK begrundede nomineringen med, at Danmark til enhver tid skulle stille med det stærkeste landshold.

Den boldsikre og forudseende Erik Sandvad rykkede ind som ny halfback. AB-spilleren havde internationalt snit over sit spil, men havde også siden sin debut i 1967 haft flere alvorlige skader, der havde holdt ham uden for landsholdet. 

Det ineffektive angreb skulle styrkes og opgraderes med en målfarlig mand, der kunne spille ved siden af eks-professionelle Keld Pedersen. Valget faldt på den 174 cm høje Odense-angriber Mogens Haastrup, der havde scoret på samlebånd for B1909 i 2. division. Aldrig svigtende Jan Larsen fra AB forfremmede DBU til at bære anførerbindet.

De mange ændringer førte til følgende startopstilling:

Danmark A

 

  1. 1.    Kaj Paulsen, AaB

 

 

  1. 2.    Jan Larsen, AB (A)
  2. 3.    Henning Munk Jensen, AaB
  3. 4.    Erik Sandvad, AB
  4. 5.    Torben Nielsen, B1903
  5. 6.    Erik Nielsen, B1901
  6. 7.    Jens Jørgen Hansen, Esbjerg fB
  7. 8.    Johnny Petersen, AB
  8. 9.    Mogens Haastrup, B1909
       
     

10. Keld Pedersen, Køge BK

11. Finn Wiberg, AB

Reserver:

  • ·        Heinz Hildebrandt, Hvidovre IF (m)
  • ·        Svend Andresen, B1903 (75.min for Erik Sandvad)
  • ·        Freddie Lorentzen, Brønshøj BK
  • ·        Jørn Rasmussen, Horsens fS (46.min for Jens Jørgen Hansen)

Kort før afrejsen med flyvemaskinen til Helsinki vendte veteranen Jens Jørgen Hansen med 30 landskampe tilbage til landsholdet i stedet for den pålidelige Flemming Kjærsgaard, der var blevet skadet og i øvrigt var på vej til at sige ja til en professionel kontrakt hos den belgiske klub KV Mechelen. Den alsidige Esbjerg-slider, der havde debuteret i 1962, vendte tilbage efter 3 års udelukkelse, fordi han efter en landskamp havde nydt en øl mere end de øvrige spillere.

Interessen for landskampen i Finland i den spirende sommerperiode var meget ringe. Der kom også kun 8.500 tilskuere, som ikke fyldte meget på det store stadion med plads til 70.000 tilskuere. I Danmark var interessen for kampen også ganske behersket.

Mest foromtale gav det, at DBU’s ledere først sent var i stand til at kunne fortælle, på hvilket hotel spillerne skulle indkvarteres. Det var sent i forhold til, at spillernes koner eller familie skulle få brug for at komme i kontakt med spillerne. Det gjorde det heller ikke nemmere, at kampen blev spillet midt under VM-turneringen i Mexico. Samme aften transmitterede Danmarks Radio den spændende kamp mellem Sverige og Italien.

Det havde også trukket overskrifter, at 8 af spillerne havde spillet turneringskamp om mandagen – 2 dage før landskampen om onsdagen. Det forlød, at spillerne havde brokket sig over træthed til journalisterne i flyvemaskinen på vej til Finland. Da flyvemaskinen fra København til Helsinki samtidig var mere end 4 timer forsinket, var det en flok udmattede danskere, der gjorde sig klar til en landskamp.

Finnerne stillede op med to udlandsprofessionelle – målmanden Lars Näsman, der til dagligt spillede i Holland, og tankcenterforwarden Arto Tolsa, der slog sine folder i belgisk fodbold.

Danmark fik med lodder og trisser 1-1 mod et finsk landshold, som Danmark normalt havde taget på.

Danskerne gjorde en bedrøvelig figur i 1. halvleg. Humøret sank helt i bund, da den nervøse debutant Mogens Haastrup brændte en kæmpechance. Den opstod efter et nærgående skud fra Keld Pedersen, som den finske målmand Lars Näsman kun kunne afværge. Bolden havnede lige for fødderne af den benovede svendborgenser, som blot skulle sparke bolden i det tomme mål. Måske på grund af boldens rotation, da den lå på jorden, kom Haastrup til at sende bolden forbi det åbne mål.

Senere i 1. halvleg kunne de få danske tilskuere ånde lettet op, da den ellers reaktionshurtige Kaj Paulsen tabte en bold for fødderne af den hurtige Tommy Lindholm. Bolden var på vej i mål til finsk føring, men Paulsen nåede at standse bolden i sidste øjeblik.

Der stod 0-0 på den store lystavle, da spillerne gik til omklædningsrummet og den varme te. Spillet fra begge sider havde været uden tempo og gejst.

I pausen måtte landstræner Strittich udskifte Jens Jørgen Hansen, der var kørt træt på midtbanen. I stedet for esbjergenseren kom Jørn Rasmussen fra Horsens fS. Den dygtige tekniker skulle prøve at få mere gang i kombinationerne.

Danmark kom noget overraskende foran i begyndelsen af 2. halvleg.

48.min - Keld Pedersen (0-1) scorer fladt midt for mål. Den indskiftede Jørn Rasmussen brillerer straks med en lang aflevering til den fynske debutant Mogens Haastrup. B 1909-angriberen header resolut videre til den eks-professionelle Keld Petersen. Fra en udækket position midt for mål skyder Køge-angriberen bolden fladt i mål med sit venstreben til 1-0.

Føringsmålet tippede dog ikke kampen over til danskernes fordel. Tværtimod. Finnerne fik bedre gang i spillet med veteranen Juhani Peltonen som indpisker. Han indgød sine holdkammerater gejst og kampmod og trak på sine erfaringer fra karrieren som professionel i Hamburger Sports-Verein (HSV).

De opildnede finner erstattede snegletempoet fra 1. halvleg med mere fart over bolden og hurtigere kombinationer. Hjemmeholdet var nu det bedste hold. Den fortjente udligning kom 10 minutter senere, hvor finnerne udnyttede en dum misforståelse i det danske forsvar.

58.min – Arto Tolsa (1-1) udnytter et hul i det danske forsvar. Den udlandsprofessionelle spiller kommer fri med bolden og kan løbe mod det danske mål. Han scorer sikkert uden chance for Kaj Paulsen.

Opildnet af de få tilskuere pressede finnerne endnu mere på og tromlede frem mod det danske mål. Angriberne havde flere optimistiske hovedstød, men få af dem ramte inden for målrammen.

Et kvarter før tid måtte en træt Erik Sandvad bede om at blive udskiftet. Unge Svend Andresen kom ind sin anden landskamp med friske kræfter og viste, at han var ved at bide sig fast på landsholdet.

Det var også lige før, at tilbagevendte Kaj Paulsen måtte lade reservekeeper Heinz Hildebrandt overtage målet. En finsk støvle ramte AaB-målmanden i hovedet, da han frygtløst kastede sig efter en afpareret bold. Heldigvis kom Paulsen på benene igen efter at have sundet sig.

Den halvsløje og kedelige landskamp sluttede 1-1. Danskernes fysik slog ikke til, hvilket bl.a. skyldtes, at flere af spillerne havde været i kamp to dage før. Det betød også, at 2 nøglespillere Jens Jørgen Hansen og Erik Sandvad måtte lade sig udskifte. Den korte tid til restitution og genopladning mellem turneringskampene i 1. division og landskampen var for flere medier i højere grad afgørende for kampens udfald end selve indsatsen på banen. I Ekstrabladet blev det kaldt en skandale, at landskampen lå 2 dage efter turneringskampene.

Efter kampen

Alle de danske spillere præsterede under normal standard. Forsvaret lavede flere fejl end normalt, men slap godt fra dem, fordi finnerne ikke formåede at udnytte blottelserne.

Værst så det ud med det endnu engang skuffende og ufarlige danske angreb. Der blev ikke produceret målchancer, endsige mål nok. Taktikken var lagt an på, at danskerne skulle stå stærkere med to deciderede angribere i myreflittige Keld Pedersen og formstærke Mogens Haastrup. Det kom bare aldrig til at fungere, fordi de danske fløje ikke var i omdrejninger. Over hele linjen virkede det som, at danskerne løb tør for luft allerede i begyndelsen af 2. halvleg. Danmark gik mere eller mindre ned på konditionen.

Landstræner Rudi Strittich rasede mod sin arbejdsgiver DBU, der havde accepteret, at 8 af spillerne 2 dage før havde spillet turneringskamp. ”Jeg håber, at det er en lærestreg for DBU”, tordnede landstræneren med direkte adresse til DBU´s ledelse. ”De otte, der var i kamp i mandags, var jo trætte allerede efter 20 minutters spil.”

Den trængte formand for DBU Wilhelm Skousen indrømmede, at det bestemt ikke var hensigtsmæssigt, at spillerne havde været i kamp to dage før landskampen, men ville ikke gå så vidt som til at sige, at dårlig planlægning havde kostet en sejr over finnerne. Den noget pikerede forbundsleder fandt også, at landstræneren var gået for langt i sin kritik, fordi vilkårene for trænerjobbet burde være kendte for ham. Dog var DBU åben over for at drøfte en ændring af turneringsprogrammet, såfremt der i fremtiden skulle opstå et sammenstød mellem turneringen og landskamp.

Landstræneren fremkom i omklædningsrummet efter kampen med en anden kontroversiel udtalelse. Han hævdede, at han bevidst have valgt at stille op i en 4-2-4 formation med fire angribere, selv om det stred mod hans opfattelse af, hvordan moderne fodbold skulle spilles.

Angrebet bestod af Keld Pedersen og Mogens Haastrup med Johnny Petersen og Finn Wiberg på fløjene. Den ellers normalt runde og venlige østriger argumenterede for, at kampen viste, at angrebet ikke fungerede i en 4-2-4-formation. Kritikkerne af landsholdets taktik skulle simpelthen med egne øjne opleve, at landsholdet bedst kunne fungere i en 4-3-3 formation.

Uden tøven var landstræneren parat til at indrømme, at han med vilje havde solgt landsholdets muligheder for sejr for at sætte sine kritikere endegyldigt på plads.

Den engelske dommer Norman Buntenshaw var næsten den person på banen, der efter kampen fik størst anerkendelse af den danske presse for sin indsats. Han var hele tiden på pletten og hans dommerkendelse faldt sikkert, lød skudsmålet.

TV og radio

Landskampen blev ikke vist i Danmarks Radio, og der findes så vidt vides ikke TV-billeder fra kampen. 2. halvleg blev transmitteret i radioens P1.

Onsdag den 3. juni 1970: Danmark U-Finland U 3-1 (1-0)

Hvad A-landsholdet ikke kunne levere resultatmæssigt, kunne de unge danske talenter på Gentofte Stadion nord for København. Ungdomslandsholdet vandt sikkert 3-1 over Finland.

I 1. halvleg bragte AB’s Aage Hansen hjemmeholdet foran. Fynboen Jack Hansen øgede til 2-0 på straffespark i 2. halvleg. Aage Hansen nåede at blive dobbeltmålscorer inden slutfløjtet foran sølle 750 tilskuere på det forblæste stadion.

Torsdag den 25. juni 1970 kl. 19.00: Sverige-Danmark 1-1 (0-0)

Nordisk Mesterskab 1968-1971 på Nya Ullevi i Göteborg

Landstræner Rudi Strittich og UK-medlem Egon Johansen fra Aalborg fik mulighed for at besigtige de bedste jyske amatørspillere i Jysk Boldspil Unions jubilæumskamp den 9. juni på Aarhus Stadion.

Samtidig kunne UK-folkene fantasere om mulighederne, hvis de havde adgang til at udtage de danske udenlandsprofessionelle til landsholdet.

JBU fejrede nemlig sit 75 års jubilæum ved at sætte de bedste amatørspillere fra Jylland op mod de udenlandsprofessionelle spillere, der havde rødder i JBU’s medlemsforeninger.

De kampberedte amatører vandt foran 6.700 tilskuere 4-3 over de skuffende professionelle, der det meste af kampen tullede rundt som trætte mænd. Det var tydeligt, at profferne var gået på en velfortjent sommerferie og ikke ydede mere end højst nødvendigt i de behagelige sommervejr.

JBU-holdet kom hurtigt foran 2-0 på mål af Vejle-spillerne Per Madsen og Jørgen Markussen, der begge bankede på til landsholdet. Profferne fik inden halvleg udlignet ved den hollandske legionær Bjarne Jensen og OL-sølvvinderen Jørn Sørensen.

I 2. halvleg skabte esbjergenseren Jens Jørn Hansen og Randers-backen Jørgen Rasmussen en ny føring, som profferne ikke kunne indhente, selvom viborgenseren Finn Døssing fik reduceret et kvarter før tid.

De jyske prof-hold så således ud:

 

JBU-proffer

 

 

Bent Martin, SK Rapid Wien

 

Johnny Hansen, FC Bayern München

Henning Boel, Aberdeen FC

Jens Petersen, Aberdeen FC

 

Herluf Bang, AC Bellinzona

 

Finn Døssing, Dundee United FC

Ole Fritzen, GVAV Groningen

Jørn Bjerregaard, SK Rapid Wien

Kaj Poulsen, Beerschot AC

Bjarne Jensen, GVAV Groningen

Jørn Sørensen, AC Bellinzona

Udtagelseskomiteen stod for et par artige overraskelser, da den en uge før landskampen mod Sverige præsenterede den danske startformation.

Den 2 meter høje og meget hovedstødsstærke B1903-centerforward Ole Forsing fik tildelt en stor opgave med at ligge helt på toppen sammen med eks-professionelle Keld Pedersen, der virkelig havde forstærket landsholdet og været blandt de bedste i de forudgående 2 landskampe.

Ny på den offensive midtbane var den ivrige, gennembrudsstærke Jørgen Markussen, der i sæsonens løb havde afgjort mange kampe til fordel for Vejle Boldklub. De to nye spillere var et frisk, næsten sensationelt pust til et landshold, der bestemt ikke havde imponeret mod Finland.

Silkesnoren fik de to AB-spillere Erik Sandvad, der fortsat manglede en del for at være i topform og Johnny Petersen, der kæmpede for at få sit gennembrud på landsholdet samt Mogens Haastrup, der ikke rigtigt havde slået til som angriber i Helsinki.

Det øvrige hold var gengangere fra Finlandskampen, dog var anførerbindet gået over fra backen Jan Larsen til den meget stabile defensive organisator Erik Nielsen, der havde spillet som halvprofessionel i Lübeck i nogle år, og derfor var den anden tidligere udenlandsprofessionelle på dagens landshold.

Danmark stillede med følgende 11 spillere til årets tredje landskamp:

Danmark A

 

  1. 1.    Kaj Paulsen, AaB

 

 

  1. 2.    Jan Larsen, AB
  2. 3.    Henning Munk Jensen, AaB
  3. 4.    Erik Nielsen, B1901 (A)
  4. 5.    Torben Nielsen, B1903
  5. 6.    Jens Jørgen Hansen, Esbjerg fB
  6. 7.    Jørgen Markussen, Vejle BK
  7. 8.    Jørn Rasmusen, Horsens fS
  8. 9.    Finn Wiberg, AB
       
     

10. Ole Forsing, B1903

11. Keld Pedersen, Køge BK

Reserver:

  • ·        Heinz Hildebrandt, Hvidovre IF (m)
  • ·        Jørgen Christensen, AaB
  • ·        Jan Andersen, B1903 (70.min for Ole Forsing)
  • ·        Per Røntved, Brønshøj BK (60.min for Jørgen Markussen)

Det svenske landshold var netop vendt hjem fra VM-slutrunden i Mexico, hvor fodboldchef Orvar Bergmarks tropper havde gjort en god figur. Svenskerne spillede sig ikke videre til kvartfinalen, men sejr over Uruguay, uafgjort mod Israel og et knebent 0-1 nederlag til de senere finalister fra Italien var samlet set et pænt udbytte. Alligevel var der uro i den svenske offentlighed, hvor flere eksperter stillede spørgsmålstegn ved, om Bergmark var den rigtige til at videreføre Tre Kronor.

Forbundskaptajn Orvar Bergmark lagde heller ikke skjul på, at skeptikerne over landsholdets præstation på den anden side af Atlanten skulle sættes på plads med en klar sejr over danskerne. De udlandsprofessionelle VM-stjerner Ove Kindwall og Ove Grahn figurerede dog ikke i startopstillingen, men med 3 andre udlandsprofessionelle var det ikke desto mindre et formidabelt hold, der skulle løbe ind på Nya Ullevi.

Derimod forudså de fleste eksperter, at det ville blive svært at være dansker i Göteborg efter kampen. Alt lå til en klar svensk sejr, medmindre strabadserne fra rejsen til VM-turneringen og belastningen ved de mange kampe havde udmattet de svenske spillere. Vurderingen var, at hvis de svenske spillere havde den fornødne motivation, ville Danmark blive klædt af.

Det var på spillernes tur over Øresund tydeligt at mærke, at der omkring landsholdet herskede en udpræget pessimisme. Ingen troede reelt på, at de usikre amatørspillere fra Danmark havde en chance mod de boldsikre, atletiske og hurtige svenskere. Det eneste håb var, at svenskerne ville tænke mere på en tiltrængt sommerferie eller undervurdere Danmark, som de ikke havde tabt til på hjemmebane siden 1937.

Pessimismen kom stærkest til udtryk i følgende vurdering fra rigstræner Rudi Strittich: ”Det vil være den største sensation i international fodbold i dette århundrede, hvis vi vinder. Jeg er ikke pessimist, blot nøgtern”. Den nye landstræner arbejdede bevidst med at skrue forventningerne ned til landsholdet, men begyndte også at tegne et billede i offentligheden af sig selv som en grundlæggende pessimistisk nationaltræner.

På den baggrund var det overraskende, at det danske landshold kunne holde skansen og klarede uafgjort 1-1 mod Sverige på godt forsvarspil.

De veltrimmede svenskere med midtbanespillerne Jan Olsson og Bo Larsson som de dominerende lagde kraftigt fra land. I løbet af de første 30 minutter kombinerede de sig til tre store chancer. Men enten kiksede de selvbevidste angribere det sidste skud, der skulle bringe bolden over stregen, eller også klarede den forrygende Kaj Paulsen skuddet.

I slutningen af halvlegen begyndte svenskerne at overdrive deres driblinger og smarte pingpong-kombinationer. Danskerne fik ovenikøbet skabt sig en enkelt chance, hvor en fri Ole Forsing i ren befippelse over muligheden fik snittet bolden højt over målet.

0-0 på lystavlen, da den finsk dommer Väino Toivola fløjtede til halvleg, var langt over forventning for Danmark, men det holdt kun til 3 minutter efter pausen. En tilfældig mulighed, hvor kommunikationen mellem Kaj Paulsen og hans forsvarere kiksede, gav en svensk føring. Bolden skulle slet ikke være nået frem til målscoreren Sten Pålsson, men burde have været headet væk eller taget af målmanden.

48.min – Sten Pålsson (1-0) befordrer bolden i mål – omgivet af det danske forsvar, der bør afværge angrebet.

Örjan Persson fra skotske Glasgow Rangers fører bolden op i venstre side og forsøger at aflevere ind mod midten, men rammer i stedet nr. 8 Jørn Rasmussen i maven, så han tumler omkring og bliver liggende med store smerter.

Bolden kommer retur til den venstrebenede Persson, der afleverer kort til Roland Grip på fløjen. Den rutinerede AIK-spiller fra Stockholm afleverer bolden kort retur til Persson, der har fundet masser af plads på kanten af det danske straffesparksfelt. Efter at have kikket op, sender han en høj bold ind i det danske felt, hvor en svensker midt for mål – presset af Munk Jensen - header bolden videre mod bagerste stolpe. Både Munken og Torben Nielsen ligger ikke tæt nok på deres direkte modstandere i straffesparksfeltet. Alligevel ser det ud som om, at både målmand Kaj Paulsen og venstre back Torben Nielsen uden problemer kan afværge angrebet, men bolden lander for fødderne af Pålsson, der fladt helflugter bolden i mål. 

Målet skyldes bl.a. at den danske højre side er meget åben. Kort forinden har Jørgen Markussen humpende forladt banen – TV-billederne viser, hvordan han på et ben kæmper sig ud ad banen lige før svenskerne igangsætter opspillet i danskernes højre side. Da Jørn Rasmussen efter skuddet fra Svensson også bliver liggende, er det til sidst kun Jan Larsen og en tililende Jens Jørgen Hansen, der dækker op i danskernes højre side. Samtidig forlader Erik Nielsen det danske straffesparksfelt for at dække op på midten.

Målet til Sverige fik dog ikke det danske forsvar til at bryde sammen. Hele holdet mobiliserede en gnistrende vilje og ukuelig arbejdsindsats og forsvarede sig med næb og klør. Når en dansk spiller blev udmanøvreret, stod der en ny spiller klar til at bakke op. Bergmarks tropper kunne slet ikke tiltvinge sig overtaget og spillede sig ikke til flere muligheder.

Den velfortjente belønning for det rasende forsvarsarbejde kom for danskerne et kvarter før tid, hvor allestedsværende Keld Pedersen opsøgte heldet og forfulgte en håbløs bold, der gav udligningen på grund af manglende agtpågivenhed i det svenske forsvar.

74.min - Keld Pedersen (1-1) smutter mellem en forsvarer og målmanden og scorer på hovedstød. Måske som et resultat af overmod header den svenske forsvarspiller Kurt Axelsson et ufarligt udspark fra den danske målmand for kort tilbage til sin målmand. Den årvågne Keld Petersen, som hele kampen har matchet svenskernes bedre fysik, opsnapper den sløsede tilbageaflevering og headede smart bolden over den sagesløse Sven Gunnar Larsson.

Optakten er en fantastisk udspark fra Kaj Paulsen, der lander næsten helt oppe ved det svenske straffesparksfelt. Det er tydeligt, at det lange målspark fuldstændigt overrumpler bundsolide Axelsson fra belgiske Club Brügge, der spæner efter bolden, men er ude af balance, da han header tilbage til målmanden. Udsparket er så langt, at TV-kameraet har svært ved at følge med. Bolden slår kun ned i jorden en gang, inden Axelsson sætter panden på.

Tilmed var AB-teknikeren Finn Wiberg kun millimeter fra at sikre en dansk sejr. Mange havde set muligheden for, at netop Wibergs skarpe driblinger og skruede skud kunne give Danmark en mulighed. Finn Wibergs flade, hårde skud strøg tæt forbi målstolpen, mens den 27årige spiller tumlede omkuld i græsset. I et kort øjeblik troede den dygtige tekniker, at han havde scoret sejrsmålet. Det blev i øvrigt Wibergs sidste landskamp, da han senere på sommeren skrev kontakt med franske FC Nancy. Det blev til 5 mål i 14 landskampe.

I midten af 2. halvleg kom endnu en spændende debutant på banen. Den unge venstrefodsspiller Per Røntved, som spillede i angrebet i Brønshøj Boldklub, afløste 1. divisions topscorer Ole Forsing, der fysisk havde været svenskernes ligemand. Den høje centerforward havde dog ikke haft glæde af særligt mange præcise afleveringer fra sine holdkammerater og havde været helt overladt til sig selv, fordi danskerne var sjældne gæster foran den svenske målmand Sven Gunnar Larsson.

Mod slutningen kom den teknisk funderede Jan Andersen, B1903 på banen for Jørgen Markussen, der var blevet skadet. Markussen, der fik en fin debut, var i lang tid til behandling på sidelinjen efter et spark inden VB-spilleren igen blev sendt på banen. Skaden var dog så alvorlig, at debutanten til sidst bønfaldt bænken om at blive udskiftet.

Til sidst var det de blå-gule favoritter, der skulle være glade for det uafgjorte resultat. Det uventede skete i en kamp, hvor landsholdet på forhånd var dødsdømt. Med en vis portion held og et overdådigt kamppmod rejste landsholdet sig, og i det sidste kvarter af kampen var Danmark tæt på at skabe den sensation, som ingen turde tro på.

Efter kampen

Det var jublende lykkelig og stolt Rudi Strittich, der tog imod sine dødtrætte spillere på vejen ud af banen. Lige så pessimistisk, som han havde været før kampen, lige så opstemt var han efter kampen: ”Vi gjorde jo grin med svenskerne, som jo havde ventet en let sejr, men måtte være glade for uafgjort i den sidste ende”, jublede han i omklædningsrummet, hvor der nærmest var sejrsstemning. Han fremhævede hele holdet, og dets evne til at få tempoet ud af kampen, så danskerne kunne følge med de hurtige og boldsikre svenskere.

Samtidig var det også en landstræner, som var bange for, at det gode resultat ville give den mange modstandere af udlandsprofessionelle på landsholdet fornyet vind i sejlene. Landstræneren understregede, at landsholdet ikke var blevet bedre siden den dårlige kamp mod Finland – heldet havde blot været med holdet mod Sverige. Landsholdet havde præsteret sin årlige sensationskamp og behovet for forstærkning udefra var lige så aktuelt som før kampen.

De svenske favoritters indsats var skuffende. Da spillerne slukørede forlod den flotte græsplæne, regnede det ned med puder fra lægterne og hånlige tilråb fra de 26.800 tilskuere. Den svenske træner Orvar Bergmark fandt, at hans spillere havde arbejdet alt for lidt til at få sejren.

TV og radio

Danmarks Radio viste 50 minutter af kampen om aftenen kl. 22.20-23.10 med Gunner Nu Hansen som kommentator. Også P1 var på pletten med direkte transmission af hele kampen fra kl. 19.00.

Begge mål er bevaret i DR’s arkiver og er offentliggjort i programmet 70´erne tur/retur – 1970, der fortsat er tilgængeligt på www.dr.dk/se/70-erne-tur-retur.

Programmet er på 30 minutter og viser årets begivenheder, som det var blevet præsenteret på TV. Indslaget er 21,30 minutter inde i programmet. Under kapitlet om sport genopleves de nostalgiske sort/hvide billeder med Gunner Hansens rolige og beherskede stemme.

Tirsdag den 24. juni 1970: Danmark U-Sverige U 1-1 (0-0)

Ungdomslandskampen på Randers Stadion endte også 1-1. Århusianeren Kristen Nygaard udlignede den svenske føring 6 minutter før tid.

Tirsdag den 7. juli 1970 kl. 20.30: Island-Danmark 0-0 (0-0)

Venskabskamp på Laugardalsvöllur Stadion i Reykjavik

Efter den glimrende kamp mod Sverige opstod der tvivl om, hvorvidt landsholdet overhovedet skulle drage ud på en besværlig og dyr rejse til Island. Til sidst fik DBU forhandlet de økonomiske vilkår på plads med det islandske forbund. Der blev aftalt en officiel kamp mod Island i anledning af det islandske idrætsforbunds 50 års jubilæum samt en træningskamp tre dage senere den 10. juli mod det islandske ungdomslandshold.

DBU’s udtagelseskomite måtte på forhånd notere afbud fra de tre B1903-spillere Torben Nielsen, Ole Forsing og Jan Andersen, der skulle med deres klub på turne til Østen. Der var også afbud fra årets foreløbig eneste danske målscorer Keld Pedersen, der forstærkede Gentofte-klubben på den spændende fodboldrejse. Alle 4 spillere havde været på banen mod Sverige, så det var en alvorlig svækkelse af landsholdet.

Alle de øvrige landsholdspillere meldte sig noget overaskende klar til kamp midt i sommerferien, hvor der ellers kunne være mere behov for hvile og afslapning med familien end en længere tur til vulkanøen, hvor der ikke var udsigt til den store fodboldmæssige udfordring. Succesoplevelsen mod Sverige havde dog sikkert skabt fornyet gejst i landsholdstruppen og i efteråret ventede 3 udfordrende kvalifikationskampe i Nations Cup.

Afbuddene gav chancen til 3 nye spillere. På pladsen som venstre back hoppede AaB-anføreren Jørgen Christensen ind som midlertidig afløser for den stensikre Torben Nielsen. Den 31årige AaB-veterans udtagelse var historien om en dygtig spiller, der året før havde været på nippet til at afslutte en lang karriere, men blev overtalt til at tage en sæson mere. Sæsonen var indtil videre kulmineret i en dansk pokaltriumf i maj 1970 og altså landsholdsdebut mod Island.

Til at forstærke midtbanen blev Hvidovres elegante Birger Pedersen nomineret. Det alsidige talent var blevet omskolet fra farlig angriber til konstruktiv midtbanespiller og var under Hvidovre-træner Ernst Netukas indflydelse blev disciplineret, så de ungdommelige narrestreger, der havde plaget den 20årige stud. scient. i biologi og idræt, var droppet permanent.

Den tredje debutant var AaB’s pågående innerwing Ove Flindt Bjerg, der længe havde været på tale til landsholdet, men nu havde opnået så meget stabilitet i sit energiske spil, at tiden var inde til at give ham chancen. Angrebet kom herefter til at bestå af AB ‘eren Johnny Petersen, der havde genvundet det gode spil fra foråret og Jørgen Markussen, der hurtigt var kommet sig over sin ankelskade i Göteborg samt 21årige Ove Flindt Bjerg.

I midnatssolen stillede Danmark op med følgende hold.

Danmark A

 

  1. 1.    Kaj Paulsen, AaB

 

 

  1. 2.    Jan Larsen, AB
  2. 3.    Erik Nielsen, B1901 (A)
  3. 4.    Jens Jørgen Hansen, Esbjerg fB
  4. 5.    Jørgen Christensen, AaB
  5. 6.    Birger Pedersen, Hvidovre IF
  6. 7.    Jørn Rasmussen, Horsens fS
  7. 8.    Per Røntved, Brønshøj BK
  8. 9.    Jørgen Markussen, Vejle BK
       
     

10. Johnny Petersen, AB

11. Ove Flindt Bjerg, AaB

Reserver:

  • ·        Bent Hansen, B1909 (m)
  • ·        Niels Møller, KB
  • ·        Per Madsen, Vejen FS
  • ·        Kristen Nygaard, Fuglebakken IK (62.min for Jørgen Markussen)
  • ·        Henrik Bernburg, AB (75.min for Ove Flindt Bjerg)

Flere steder i pressen var DBU også blev opfordret til at udtage jernmanden Henning Munk Jensen, der 1. juli var tiltrådt som professionel i PSV Eindhoven, men først skulle møde til den første træningssamling senere i juli. Pressen spekulerede i, at Munken kunne blive den første udlandsprofessionelle på landsholdet, men DBU´s formand Vilhelm Skousen nåede frem til, at en udtagelse ville stride med forbundets amatørbestemmelser. Der skulle gå 2 år inden Munken returnerede til landsholdet – som udenlandsprofessionel.

De islandske fodboldledere og spillere var meget optimistiske inden opgøret. Det var det stærkeste hold, som Island - med anføreren Ellert Schram i spidsen - kunne stille med. Spillerne fra saga-øen var i højeste omdrejninger midt i den nationale turnering, mens de danske spillere havde gearet ned og holdt turneringspause. Det var derfor nu eller aldrig for Island, og nok så vigtigt. Den ydmygende nedslagtning på 2-14 i København for tre år siden skulle hævnes.

Den danske rigstræner Rudi Strittich var meget nervøs før kampen. Selv om han inden afgangen fra Københavns Lufthavn havde haglet spillerne igennem 90 minutters hård træning i Kastrup tæt på lufthavnen, frygtede han, at landsholdsspillerne ville tage for let på kampen og ville være svækkede af, at de fleste ikke havde spillet en betydningsfuld kamp siden Sveriges-kampen den 25. juni.

Der var god grund til landstrænerens nervøsitet, fordi Danmark var heldig med at få uafgjort 0-0 mod et godt kæmpende islandsk hold, der spillede bedst. Til tider så det sort ud for landsholdet, selv om der var midnatssol i Reykjavik.

Island startede bedst godt opildnet af de 8.000 tilskuere, der lugtede danskerblod. I løbet af det første angreb fik islændingene lavet to gode afslutninger, der havde fortjent at gå i mål. Det islandske angrebsspil var enkelt og effektivt, mens danskerne tullede rundt på banen – langsomt og uopfindsomt som om aftensolen blændede danskerne. Den indbyrdes afstemning mellem anfører Erik Nielsen og midtbaneoprydderen Jens Jørgen Hansen fungerede ikke, så der var ofte åbent midt for det danske mål.

Danskerne producerede heller intet i det fremadrettede spil. Ganske symptomatisk for landsholdets indsats var det kun stærke Per Røntved, der formåede at ramme det islandske mål i 1. halvleg.

Den dårlige udvikling vendte ikke for danskerne, da den skotske dommer A. McKenzie fløjtede op til 2. halvleg. Det islandske mandskab fornemmede, at danskerne overhovedet ikke var med i kampen. Der var udsigt til den første historiske sejr over Danmark, hvis de islandske angribere kunne skabe blot en reel målchance. De danske kombinationer blev brudt hele tiden, og islændingene pressede spillet op på den danske banehalvdel.

Der skulle to markante udskiftninger til for at dæmme op for det islandske pres. Først kom den unge 2. divisionsspiller Kristen Nygaard på banen i stedet for Jørgen Markussen. Den driblestærke VB-forward bad selv om at blive udskiftet, da han frygtede, at skaden fra Sveriges-kampen ville bryde op igen.

Nygaard med tilnavnet Kesse var en blændende tekniker, der med sit skarpe venstreben fik sat ny energi i landsholdet. Spilleren fra Fuglebakken IK i Aarhus var faktisk ved at score på sit første skud på mål. Et kvarter før tid kom AB-forwarden Henrik Bernburg ind i angrebet til sin anden og skulle det vise sig sidste landskamp efter debuten i 1968. Han afløste en skuffet Ove Flindt Bjerg, der ikke havde haft mange muligheder for at vise sin målfarlighed.

Godt ført an af backen og den tidligere anfører Jan Larsen, der optrådte med autoritet og sikkerhed samt unge Birger Pedersen, der matchede nordboerne i nærkampene, red danskerne stormen af.

Efter kampen

Det var naturligvis forsvarsspillerne, der toppede Ekstrabladets rangliste dagen derpå. Efter en famlende start spillede både forstopperen Erik Nielsen og oprydderen Jens Jørgen Hansen sig gevaldigt op - tæt forfulgt af målmanden Kaj Paulsen, der havde flere gode indgreb samt Jan Larsen, der sjældent spillede en dårlig landskamp.

Kritikken haglede derimod ned over DBU, der havde accepteret en kamp midt i sommerferien. Det var således kritisabelt, at DBU havde givet flere af nøglespillerne kampfri til at rejse med B1903 til udlandet. Nogle af spillerne havde spillet for deres klubhold i den internationale tipsturnering Toto-Cup kun 2 dage før landskampen, mens andre spillere ikke havde været i kamp i flere uger. Det blev vurderet som useriøst af DBU at sende landsholdet på en lang rejse til Island og derved risikere et nederlag til en upåagtet modstander på grund af dårlig forberedelse. Spillerne, der havde optrådt uengageret og uden kampgejst over for en modstander, der netop udfordrede danskerne på de egenskaber, slap forholdsvis billigt.

Endelig gav landsholdets dårlige indsats ny næring til diskussion om inddragelse af udlandsprofferne på landsholdet. Spændingerne kom mest til udtryk i en udtalelse fra den stærke amatør Jan Larsen, der var den af spillerne, som havde været længst på landsholdet siden 1968: ”Så kan I igen skrive, at vi bør have de professionelle hjem”, fnyste han til journalisterne på vej ud af banen.

”Jeg har håbløse arbejdsbetingelser”, erklærede rigstræner Rudi Strittich bramfrit efter kampen. Det virkede som om, at han var ved at opgive at fortsætte som landstræner i 1971. For iagttagerne på sidelinjen var det tydeligt, at østrigeren var frustreret over DBU’s tilgang til landsholdet. Han forsvarede sit mandskab, især de unge debutanter, og mente, at de blev kastet for løverne uden ordentlig forberedelse.

TV og radio

Landskampen mod Island blev ikke transmitteret i hverken TV eller radio, og der findes ikke – så vidt det vides – levende billeder fra kampen.

Torsdag den 9. juli 1970: Island U23-Danmark 1-6 (1-2)

Uofficiel træningskamp på Laugardalsvöllur Stadion i Reykjavik

2 dage efter landskampen fik det danske landshold en kærkommen opmuntring mod et udvalgt islandsk U23-hold.

Til andendagsgildet på vulkanøen lancerede UK følgende hold:

Danmark A

 

Bent Hansen, B1909

 

 

Jan Larsen, AB

Jens Jørgen Hansen, Esbjerg fB

Erik Nielsen, B1901 (A)

Niels Møller, KB

 

Jørgen Christensen, AaB

Jørn Rasmussen, Horsens fS

Per Røntved, Brønshøj BK

Per Madsen, Vejen FS

Kristen Nygaard, Fuglebakken IK

Henrik Bernburg, AB

Reserver:

  • ·        Kaj Paulsen, AaB (m)
  • ·        Birger Pedersen, Hvidovre IF
  • ·        Jørgen Markussen, Vejle BK
  • ·        Johnny Petersen, AB
  • ·        Ove Flindt Bjerg, AaB

Det blev til en stor sejr på 6-1 til trods for, at kampen blev afviklet i en stiv kuling fra Atlanten. Venstre backen Jørgen Christensen fra AaB, der havde debuteret, men efterfølgende – skulle det vise sig – også havde spillet sin eneste landskamp mod Island, bragte landsholdet foran. Fra midterlinjen fyrede han et gevaldigt langskud af, der mellem venner og fjender strøg hele vejen i nettet.

Talentfulde Kristen Nygaard fulgte op på sit gode indhop mod Island og scorede 3 mål, mens 3 divisionsspilleren Per Madsen, Vejen, der ikke havde været med i kampen mod Island 2 dage før, lavede 2 mål. Senere på året blev det dog kun til 5 minutter for Per Madsen i Nations Cup-kampen mod Portugal, inden landsholdskarrieren stoppede med 3 landskampe.

B1909-målmanden Bent Hansen fik chancen i målet og blev ikke overbebyrdet. I den stride blæst blev han koldere og koldere og måtte tage det enlige mål på sin kappe, da islændingene udlignede den danske 1-0 føring.

AB´s dygtig midtbanespiller Johnny Petersen, der havde vakt så mange forventninger efter sin fremgang på klubholdet, men som ikke var lykkedes med meget mod Island, sad uden for på bænken. Turen til Island endte med at blive den 22årige spillers sidste udtagelse til landsholdet.

Tirsdag den 4. august 1070 kl. 19.00: Alliancen-Arsenal FC 1-1 (0-1)

Venskabskamp i Valby Idrætspark

Hverken Stævnet eller Alliancen arrangerede regelmæssigt opvisningskampe i begyndelsen af 70´erne. Tiden var ved at løbe fra den slags venskabskampe, hvor der ikke stod noget på spil. Inden prestigeopgøret mod de berømte englændere. spillede de danske verdensmestre i kvindefodbold fra det ugebladssponserede damehold Femina opvisningskamp mod Sverige. Det skulle være et ekstra trækplaster.

Alliancen havde følgende spændende besætning:

Alliancen

 

Henrik Jørgensen, Vanløse IF

 

 

Per Jespersen, Brønshøj BK

Hans Jørgen Christiansen, Esbjerg fB

Per Friis, Brønshøj BK

Jens Jørgen Hansen, Esbjerg fB

Benny Jacobsen, Brønshøj BK

Keld Bak, Næstved IF

Finn Laudrup, Wiener Sports Klub

Freddy Lorentzen, Brønshøj BK

Kristen Nygaard, Fuglebakken IK

Per Røntved, Brønshøj BK

Arsenals ledere protesterede voldsomt få minutter før slutfløjt, da Alliancens sammenbragte mandskab fik tilkendt et tvivlsomt straffespark. Backen Peter Storey tacklede helt reglementeret Næstveds Keld Bak ved baglinjen. Den danske dommer Einar Espersen pegede på pletten, mens englændere fortvivlet rev sig i håret. Ungdomslandsholdsspilleren Kristen Nygaards scorede sikkert på gæsternes målmand Bob Wilson,

London-holdet havde været klart overlegent det meste af kampen. Angrebsstjernen Charlie George gav Arsenal en tidlig føring. Kampen blev præget af en del skadesbetingede udskiftninger på begge hold.

Banens dominerende spiller var Finn Laudrup, der var på gæstevisit fra sin østrigske klub Wiener Sports Klub. Næsten alt hvad den tidligere Brønshøj-spiller gjorde var perfekt. Han lagde præcist bolden for fødderne af sine holdkammerater, ofte over stor afstand. Efter kampen gav Laudrup udtryk for, at han forhandlede med sin klub om at blive frigivet, så han kunne vende hjem til Danmark igen.

På trods af det stærke danske hold og de berømte gæster mødte kun 6.000 tilskuere frem i Valby. Opvisningskampen blev derfor ikke den overskudsforretning, som arrangørerne havde håbet på.

Onsdag den 2. september 1970 kl. 16.30: Polen-Danmark 5-0 (2-0)

Venskabskamp på Folkerepublikkens Stadion i Warszawa

Landstræner Rudi Strittich havde alle amatørspillerne fra den danske turnering til rådighed til efterårets første venskabskamp, der var forberedelse til kvalifikationskampene i Nations Cup senere på efteråret.

De 3 profiler fra B1903 – Torben Nielsen, Svend Andresen og Jan Andersen - var tilbage på landsholdet efter det kollektive afbud mod Island på grund af udenlandsrejse. Til gengæld var der ikke længere mulighed for at udtage den stærke styrmand i forsvaret Henning Munk Jensen eller den alsidige og teknisk stærke Finn Wiberg, da disse to oplagte landsholdsspillere var draget til henholdsvis hollandsk og fransk fodbold - som så mange andre landsholdsspillere, der havde fået et gennembrud på landsholdet.

Der var også et naturligt genvalg til de to unge midtbane-talenter Birger Pedersen, Hvidovre og Kristen Nygaard, Fuglebakken IK, der havde gjort det fint i Island. Mest diskussion var der om udtagelsen af Vejles Jørgen Markussen, der i sine to landskampe havde ladet sig udskifte og ikke havde fået en god start for VB i efteråret. På pladsen på højre fløj pressede en ung falstring Morten Olsen sig kraftigt på, men han måtte vente lidt endnu på sin tur.

Efterårets første landshold havde ingen debutanter og fremstod således.

Danmark A

 

  1. 1.    Kaj Paulsen, AaB

 

 

  1. 2.    Jan Larsen, AB
  2. 3.    Erik Nielsen, B1901 (A)
  3. 4.    Svend Andresen, B1903
  4. 5.    Torben Nielsen, B1903
  5. 6.    Jens Jørgen Hansen, Esbjerg fB
  6. 7.    Birger Pedersen, Hvidovre IF
  7. 8.    Kristen Nygaard, Fuglebakken IK
  8. 9.    Jørgen Markussen, Vejle BK
       
     

10. Keld Pedersen, Køge BK

11. Per Røntved, Brønshøj BK

Reserver:

  • ·        Bent Hansen, B1909 (m)
  • ·        Niels Møller, KB
  • ·        Jan Andersen, B1903 (46.min for Kristen Nygaard)
  • ·        Kurt Præst, KB (80.min for Keld Pedersen)

Der herskede ikke den store optimisme på Maersk-flyet, der bragte landsholdet til Warszawa. Smilene kom dog frem, da anfører Erik Nielsen uddelte 100,- kr. i lommepenge til hver mand til brug for indkøb af frimærker og diverse.

De fleste eksperter forventede, at danskerne, der endnu ikke var kommet ordentlig i omdrejninger efter sommerpausen, skulle lægge ryg til en ordentlig øretæve. Spørgsmålet var udelukkende, hvor stor øretæven ville blive. En beskeden målsætning var, at Danmark i det mindste skulle få scoret én gang. Lidt opmuntring kunne spillerne finde i, at ungdomslandsholdet i Næstved havde fået uafgjort 2-2 mod de stærke polakker.

Håbet for Danmark var, at de åbenlyse unge talenter som Svend Andresen, Birger Pedersen, Kristen Nygaard og Per Røntved - i kraft af deres bedre improvisationsevne og større fodboldintelligens - skulle kunne løfte holdet op til en mere end hæderlig indsats. Danske landshold havde tidligere været i stand til at overgå sig selv i efteråret, når de havde været igennem en genopbygningsperiode i forårets landskampe. Den noget blåøjede optimisme byggede på, at holdet havde spillet sammen i de 4 forudgående kampe og havde en stærk kombination af talent og erfaring.

Der mødte et imponerende skare på 50.000 tilskuere op på det store stadion i Polens hovedstad Warszawa. Der var siddepladser til alle, men ingen af pladserne var overdækkede. Det var heller ikke nødvendigt, da solen havde strålet hele dagen, og temperaturen blev målt oppe i 30´erne.

Kampen blev en pinlig oplevelse for landsholdet. Danskerne blev ydmyget af de polske fodboldartister, der i alle kampens faser var totalt overlegne. 0-5 var billigt sluppet.

Der var kun spillet fire minutter, da de helt i hvidt klædte polakker bragte sig foran. Jubelen brød ud hos et nærmest fanatisk publikum, der larmede så meget, at det mindede om en landskamp mod den store nabo Sovjetunionen, som ikke altid var en populær gæst på de polske stadions. Inden der var gået et kvarter, bragte polakkerne sig overlegent og let foran 2-0.

04.min - Wlodzimierz Lubanski (1-0) scorer nemt på riposten efter at den ellers solide Kaj Paulsen har pareret et skud fra wingen Wladyslaw Szarynski. Bolden havner lige for fødderne af stjernespilleren Lubanski, der under publikums øredøvende brøl indleder ydmygelsen af Danmark. 

13.min – Kazimierz Deyna (2-0) øger sikkert efter mesterligt forarbejde af genopstandne Lubanski, der i ypperlig balance bringer sig fri af 3 forvildede danskere. Bolden ligger for fødderne af den opstigende legende Deyna, der med et smil sender bolden i mål.

Resten af halvlegen vadede de polske stjerner Zygmunt Anczok, Kazimierz Deyna, Bernard Blaut og Wlodzimierz Lubanski i chancer. Den gode Kaj Paulsen, der måtte tage det første mål på sin kappe, løftede sig selv op et højt og stabilt niveau, hvor nordjyden den ene gang efter den anden reddede sit forsvar fra flere ydmygelser. En dobbeltredning kort før pausen fik tilskuerne måbende til at sammenligne Paulsen med de allerbedste målmænd.

I pausen satte den polske træner Koncewicz det store angrebstalent Joachim Marx ind på banen. Publikumsyndlingen skuffede ikke sit publikum.

Det var dog Lubanski, der først testede det danske mål i 2. halvleg. Der var tale om selvsamme Lubanski, der i maj i København var blevet holdt i et sikkert jerngreb af Svend Andresen, men i denne kamp boltrede den firskårne mand sig fuldstændigt, som det passede ham. Den populære Gornik-spiller med de i hjemlandet kontroversielle playboy-attituder passerede en sprællende Kaj Paulsen, men på stregen stod aldrig svigtende Jan Larsen endnu engang og reddede sine holdkammerater.

Rudi Strittich havde foretaget en udskiftning i pausen. Den unge spilfordeler Kristen Nygaard havde tabt mange dueller mod de hurtige polakker og blev erstattet af den mere robuste københavner Jan Andersen, der fyldte godt i landskabet.

Ganske uventet fik danskerne en kort opblomstring. Først overrumlede en ellers skuffende Jørgen Markussen den polske målmand Hubert Kotka med et skud, som væltede keeperen omkring. Det blev registreret som det første danske skud på mål i kampen. Dernæst ramte indskiftede Jan Andersen stolpen med et knaldhårdt hug fra distancen og for at det ikke skulle se helt tilfældigt ud, testede den ihærdige Birger Pedersen overliggeren.

Det havde været overraskende, at kometen Joachim Marx ikke havde været på banen fra kampens start. Med 3 mål i 2. halvleg dokumenterede den unge Marx, at han hørte til Polens førstekæde.

59.min – Joachim Marx (3-0) udnytter en fejl af anfører og stopper Erik Nielsen, der skal sparke bolden væk, men kikser skuddet. Bolden havner hos indskiftede Marx med det historiske efternavn, der skærer igennem det overrumplede danske forsvar. Publikumsyndlingen udplacerer sikkert Kaj Paulsen.

60.min – Joachim Marx (4-0) krediteres som målscorer, selv om der er tale om et selvmål af Jens Jørgen Hansen. Den friske polske angriber har fået færten af nemme mål og skyder mindre end et minut efter sin første scoring på kassen. Bolden rammer stolpen, hvorefter den springer over på Hansens ben og direkte i mål.

82.min – Joachim Marx (5-0) fuldender en pinlig dansk eftermiddag i Warszawa. Hattrick-Marx erobrer bolden fra den ellers påpasselige Torben Nielsen, sprinter fra den trætte Svend Andresen og dribler til sidst forbi en fortvivlet Kaj Paulsen. Bolden trilles i det tomme mål, mens de 50.000 tilskuere tænder fakler i det begyndende aftenmørke.

I 1948 slog Danmark i København en polsk hold med 8-0, og på et tidspunkt frygtede de danske ledere, at polakkerne var på vej mod en talmæssig revanche.

Det var en flok lettede danske spillere, der luskede ud af stadion, da den jugoslaviske dommer Drago Horvat omsider blæste afstraffelsen af. Den lille boldsikre wing Kurt Præst nåede af få de sidste 10 minutter med af ydmygelsen i stedet for danskernes stærkeste angrebskort Keld Pedersen.

Efter kampen

Pressens dom over landsholdet var hård. De store talenter var faldet igennem i det hårde polske tempo, og veteranerne havde ageret usikre og magtesløse over for det hurtige spil på banen. Indskiftede Jan Andersen havde taget noget af sit gå på mod med fra B1903 og opnåede i løbet af kun en halvleg at blive bedste dansker.

Men samtidig var eksperterne også enige om, at hvis alle danske aktører havde spillet på deres højeste niveau, lå Danmark alligevel mindst en klasse under det polske mandskab. Der var udviklingen i spillernes vilkår og træningsforhold til forskel. Mens Polen kunne operere med en fast stamme af hærdede og erfarne spillere, måtte Danmark hele tiden lave om på holdet, fordi de spillere, der skulle udgøre rygraden og tilføre holdet de ekstraordinære kompetencer, drog til udlandet med attraktive kontrakter i kufferterne. Dansk landsholdsfodbold på amatørbetingelser var blevet kørt agterud af de nationer, som tidligere havde været jævnbyrdige modstandere.

Ydmygelsen var også ved at blive for meget for rigstræner Rudi Strittich. Den kritiske dialog med østrigerens arbejdsgiver DBU fortsatte efter kampen. ”Min kontrakt er ikke blevet overholdt”, lød det alvorligt på charmerende cirkusdansk. ”Da jeg skrev under, lovede DBU, at der ville blive arrangeret træningssamlinger før de store kampe”.

Flere af spillerne kunne heller ikke i omklædningsrummet skjule, at divisionsklubberne satte urimelige begrænsninger i landsholdets muligheder for at forberede sig ordentligt. Det var ved at blive for ydmygende at deltage i landsholdets rejser, hvor spillerne af en respektløs fodboldunion og på grund af manglende opbakning fra klubberne blev linet op som slagtekvæg for ærgerrige fodboldnationer.

Den triste Strittich havde medlidenhed med sit hold. ”Der var intet at stille op. Selv om vi forærede Polen nogle mål, kunne de have scoret på deres andre chancer”, konkluderede han nøgternt. ”Det værste er, at der ikke er svagere modstandere at spille imod i fremtiden. Vi kunne jo ikke engang vinde over Island”, sluttede han den pessimistiske prognose for det danske amatørlandsholds fremtid.

At drømme om forstærkninger til landsholdet kunne den ambitiøse træner dog ikke lade være med. ”Jeg ville gerne have lov at hente angribere hjem fra udlandet samt Munken i midtforsvaret, fordi han spiller med den internationale hårdhed og kynisme, der skal til”. Strittich afslørede følgende drømmeformation, når de professionelle kom med:

Leif Nielsen – Jan Larsen, Johnny Hansen, Henning Munk Jensen, Torben Nielsen – Kresten Bjerre, Birger Pedersen, Preben Arentoft – Bent Schmidt Hansen, Ole Bjørnmose, Ulrik le Fevre.

TV og radio

Højdepunkter fra kampen blev vist forskudt i DR senere på aftenen kl. 21.30-22.15. Det skete i det korte program Sport, der også indeholdte nyheder om ugens øvrige sportsbegivenheder. Sporten blev sendt efter, at TV-kikkerne havde haft mulighed i Horisont at høre om udenrigspolitiske begivenheder. 2. halvleg blev transmitteret direkte i P2 kl. 18.20-19.00.

TV-billederne fra kampen har ikke været offentliggjort, og det er nok tvivlsomt, om kampens fem mål er bevaret for eftertiden.

Tirsdag den 1. september 1970: Danmark U-Polen U 2-2 (1-2)

Morgendagens mænd på det danske ungdomslandshold fik hevet 2-2 hjem mod de polske talenter.

Debutanten Morten Olsen scorede heldigt det første danske mål på Næstved Stadion, der var en halv hjemmebane for falstringen. Den danske udligning til 2-2 i 2. halvleg var et komisk selvmål af den polske centerhalf Jerzy Gorgon, der med hovedet dirigerede en løs bold i nettet.

Danmark spillede godt, men var alligevel heldig med uafgjort mod de hurtige og atletiske polakker.

Onsdag den 23. september 1970 kl. 19.00: Danmark-Norge 0-1 (0-0)

Nordisk Mesterskab 1968-1971 i Københavns Idrætspark

Selv om landsholdet fik en afklapsning på 0-5 i sommervarmen i Warszawa, foretog UK alene få ændringer af holdet til den næste venskabskamp mod Norge.

UK havde haft mulighed for at besigtige de fleste landsholdsemner om søndagen den 13. september 1970, da lokalunionsmandskaber fra Jylland og København mødte hinanden på Vejle Stadion i den ene semifinale i unionsturneringen. De 2.700 våde og frysende vejlensere oplevede, hvordan københavnernes Per Røntved med 3 mål sænkede den jyske skude og var manden bag gæsternes sejr på 5-1.

Nederlaget for JBU var uventet stort i en kamp, der ikke på noget tidspunkt løftede sit niveau over det middelmådige. De to øvrige KBU-mål blev sat ind af Kurt Stendahl fra Hvidovre og ungdomslandsholdsspilleren Ole Mørch, Frem. En anden ungdomslandsholdsspiller Kristen Nygaard scorede trøstmålet for jyderne.

I den anden semifinale besejrede spillerne fra Lolland Falster overraskende sjællænderne fra SBU med 4-3. SBU førte ellers 3-1 ved halvleg, men anført af en sprudlende Morten Olsen fik LFBU kæmpet sig tilbage og kom for andet år i træk i finalen i unionsturneringen.

Det lave tilskuertal og den faldende interesse for unionskampene lagde kimen til, at de faste kampe mellem lokalunionerne ophørte ved udgangen af 1970. 

Den 21årige falstring Morten Olsen havde længe været i søgelyset til at få sin landsholdsdebut. Han fik nu chancen mod Norge og afløste Vejles Jørgen Markussen, der ikke rigtig havde fået sit gennembrud på landsholdet. Den offensive VB-spiller med det iøjnefaldende overskæg fik i stedet plads på udskiftningsbænken. På bænken sad også århusianeren Kristen Nygaard, der efter en lovende indskiftning mod Island var gået lidt i stå. 

Pladsen på højre midtbane var blevet overtaget af den bundsolide 25årige Jan Andersen. Den høje spiller fra Gentofteklubben B1903 var en dygtig tekniker, som i løbet af bare en halvleg i Warszawa var endt som den bedste dansker i 0-5 ydmygelsen.

Holdet mod Norge fik følgende udseende med debutanten Morten Olsen, erfarne Keld Pedersen og sprudlende per Røntved fremme i en 4-3-3 formation:

Danmark A

 

  1. 1.    Kaj Paulsen, AaB

 

  1. 2.    Jan Larsen, AB
  2. 3.    Erik Nielsen, B1901 (A)
  3. 4.    Svend Andresen, B1903
  4. 5.    Torben Nielsen, B1903
  5. 6.    Jens Jørgen Hansen, Esbjerg fB
  6. 7.    Birger Pedersen, Hvidovre IF
  7. 8.    Jan Andersen, B1903
  8. 9.    Morten Olsen, B1901
     
     
 

10. Keld Pedersen, Køge BK

11. Per Røntved, Brønshøj BK

Reserver:

  • ·        Bent Hansen, B1909 (m)
  • ·        Per Friis, Brønshøj BK (20.min for Erik Nielsen)
  • ·        Jørgen Markussen, Vejle BK (55.min for Morten Olsen)
  • ·        Leif Sørensen, Hvidovre IF
  • ·        Kristen Nygaard, Fuglebakken IK
           

Der var kritik af, at UK ikke havde styrket midtbanen. Landsholdet savnede en strateg, der kunne dirigere holdkammerater og med gode pasninger skabe huller i modstandernes forsvar. Den hurtigt tænkende og konstruktive Leif Sørensen fra Hvidovre blev nævnt som en klar mulig forstærkning af holdet, men den 28årige veteran med 15 landskampe kom i første omgang ikke i betragtning. En skade kort før kampstart hos angrebsreserven Per Madsen fra Vejen førte til, at Leif Sørensen blev tilkaldt af DBU to timer for kickoff. Der var store forventninger til den opstigende stjerne Morten Olsen, der aftjente sin værnepligt som soldat og derfor ikke havde deltaget regelmæssigt i træningen i B1901. Han havde dog spillet alle turneringskampene og havde imponeret med sine smarte driblinger og gode skud med begge ben.

Udtagelsesmødet i UK havde været på mere end tre timer. Den lange drøftelse skyldtes dog ikke uenighed om landsholdet, men derimod planlægning af de kommende kvalifikationskampe til De Olympiske Lege i 1972. Landsholdet ville prøve at kæmpe sig igennem til amatørlandsholdenes væsentligste slutrunde.

En væsentlig del af optakten til kampen handlede om, at der var lagt helt nyt græs på banen i Københavns Idrætspark. De første græsfrø blev sået allerede i juni måned. Med dræn og opvarmning var banen blev en af de mest moderne i Europa. Den kunne stå spilleklar uanset vind og vejr. Det blev humoristisk slået op, at danskerne – i tilfælde af nederlag – ikke længere havde banens dårlige beskaffenhed som lovlig undskyldning for et nederlag.

De fleste eksperter var sikre på, at Norge - trods Danmarks dårlige resultater og åbenlyse angrebsproblemer - ikke ville blive et problem for landsholdet på den nye flotte græsbane. Danskerne kunne lide de norske fodboldbrødre, fordi landsholdet næsten altid tævede dem i fodbold.

Perspektiverne blev tegnet meget skarpt op for landsholdet. Kampen mod Norge handlede om et sidste forsøg at sikre landsholdets fremtid efter de mange skuffende kampe. Landsholdet havde ikke vundet siden sejren på 5-2 over Finland i september 1969. Et nederlag vil betyde en fuldstændig afskrivning af det danske landshold i international betydning.

Sejren skulle sikres ved, at landsholdet fik spillet sig op i et højere tempo end nordmændene, der virkede tungere end danskerne. Tempospillet skulle kombineres med en tæt markering af de to profiler på det norske hold - den tidligere hurtigskøjteløber Finn Thorsen i forsvaret og spilfordeleren Olav Nilsen på midtbanen, der havde været Norges bedste i 2-4 nederlaget mod Sverige en uge tidligere. Esbjerg-veteranen Jens Jørgen Hansen med de 34 landskampe blev pudset på sidstnævnte.

I Norge så man frem til det længe ventede comeback til centerforwarden Odd Iversen, der havde været udelukket i et år på grund af dårlig opførsel under en fodboldrejse til Mexico. Bohemen Iversen spillede som ny professionel i den belgiske 2. divisionsklub Racing Mechelen, hvor han var kommet i topform. Han tændte håbet om norsk sejr og spillede i øvrigt sin 25. landskamp.

På det danske landshold spillede 25årige Jan Larsen også sin 25. landskamp. Han havde afløst Vejles Johnny Hansen i juni 1968 og havde siden spillet alle landskampe som højre back. Maler, som var AB-spillerens kaldenavn, havde altid forladt grønsværen som en af holdets bedste.

Det blev en sort aften for det danske landshold. I en ringe kamp mellem to af Europas svageste mandskaber tabte Danmark 0-1 og måtte bide hårdt i det nye græs. Bunden blev nået for det danske landshold.

Danskerne indledte kampen tungt og famlende. De rådvilde spillere driblede uden omtanke. Opspillet hang slet ikke sammen. Det var tydeligt, at der manglede en organisator på midtbanen.

De norske spillere var individuelt ikke stærkere end danskerne, men fik i langt højere grad snit over spillet. Kombinationerne flød lettere og mere flydende i kraft af, at den norske midtbane med Trygve Bornø, Olav Nielsen og Egil Olsen viste lagt større boldsikkerhed.

Efter 26 minutter i 1. halvleg kombinerede de hvidklædte nordmænd sig let igennem det forvirrede danske forsvar. Bolden havnede hos solide Olav Nielsen, der headede forbi Kaj Paulsen. Det regulære mål blev overraskende annulleret af den svenske dommer Einar Boström, da målscoreren efter opmandens opfattelse havde puffet for hårdt til Torben Nielsen i luftduellen.

Lidt senere blev den årvågne Odd Iversen spillet helt fri af den lille Egil Olsen med tilnavnet Drillo, fordi han var ferm til at drible forbi sin modstander. Iversen havde masser af tid, men sparkede for ukoncentreret til bolden, så Kaj Paulsen kunne afværge. Danskerne var nu advarede om, at Norge var kommet til København for at tage sejren.

Anfører Erik Nielsen måtte lade udskifte efter kun 20 minutter. I en tackling med Egil Drillo Olsen forvred forsvarsdirigenten sit knæ. Brønshøjs store og kraftige Per Friis rykkede ind i midterforsvaret til sin første og skulle det vise sig eneste landskamp.

Danskerne optrådte i 2. halvleg lige så tamt og rådvildt som i 1. halvleg. Samtidig skruede nordmændene op for det kontante spil. Ofte lykkedes det for dem at skræmme de tøvende og kampforladte danske spillere, men i flere tilfælde gik de mere og mere selvbevidste nordmænd over grænsen. Værst var den norske back Sigbjørn Slinning, der hensynsløst sparkede debutanten Morten Olsen ned, hvilket i den sidste ende udløste en advarsel. På det tidspunkt var den unge Olsen så hårdt medtaget, at han midt i 2. halvleg måtte udskiftes med Vejles Jørgen Markussen.

Et kvarter inde i 2 halvleg afgjorde Norge kampen på et gennemspillet mål, der viste, at klasse hos blot en udenlandsprofessionel på banen kunne afgøre en landskamp mellem to svage fodboldnationer.

56.min Odd Iversen (0-1) scorer på en dyb fremlægning. Den norske veteran Olav Nilsen glider fri af sin skygge Jens Jørgen Hansen og afleverer en dyb, flad aflevering i det tomme rum midt for det danske mål, hvor den hurtige Odd Iversen allerede har set muligheden. Han rykker ind på det frie område mellem de danske forsvarere og levner ikke Kaj Paulsen en chance, selv om målmanden årvågent har bevæget sig ud i feltet for at afværge situationen. Han sender bolden højt i mål til højre for Aalborg-målmanden. Som en sprællemand med arme og ben spredt ud i en i triumferende attitude hopper den overstadige Iversen højt i vejret. Som mod Frankrig på udebane i 1969 har han scoret det eneste mål.

Det ofte anvendte pressebillede af Odd Iversen med den brede, smilende mund og det flotte sejrsspring mod himmelen, hvor det virker som om, at de let bøjede ben er et meter over jorden, er i dag ikonisk i det danske landsholds historie. Fotoet fortæller om den danske nedtur en mørk september aften, der samtidig blev begyndelse til en ny æra med professionelle på landsholdet.

Ingen af de 27.000 tilskuere forestillede sig, at det humørforladte landshold ville kunne vende kampen, endsige skaffe en udligning. Holdet manglede ikke alene kollektiv sammenhæng og gennemslagskraft, men også den individualist, der havde fantasi og evne til at skabe de nødvendige åbninger i kampen. Landsholdet manglede enerne, der kunne præge begivenhederne på banen.

Efter kampen

Landstræner Rudi Strittich var dybt skuffet over kampen: ”Vi havde 11 flittige spillere, men intet hold. Det er jo håbløst og synd for spillerne”, sukkede han højt. Den stærkt nedslåede træner forudså, at landsholdet overhovedet ikke ville opnå en sejr i år. De sidste tre kvalifikationskampe til Nations Cup skulle blot overstås med hæderlige nederlag.

Formanden for UK Ib Skotnborg konstaterede, at Norge var overlegne på alle punkter. Derimod kunne ingen af danskerne holde stilen. Dog var der ros til flittige Birger Pedersen og jubilaren Jan Larsen. Der var også ros til unge Morten Olsen, der havde indledt ualmindeligt lovende, men hurtigt fik så mange skrub af den ureglementerede Slinning, at falstringen blev elimineret som angrebstrussel.

Debutanten Morten Olsen ærgrede sig over, at han allerede efter 5 minutter blev sparket ned af sin brutale modstander. Han følte sig ellers godt i stødet fra starten, hvor han lykkedes med at komme med i nogle hurtige kombinationer. Men skaden i anklen hæmmede ham under hele kampen.

Dagen efter blev der i dagbladene skrevet dødsannonce over dansk landsholdsfodbold. Nederlaget til Norge var skriften på væggen. Men der var også håb om en fornyelse. Der blev sagt farvel til dansk fodbold, men også på snarligt gensyn, fordi de fleste eksperter regnede med, at DBU på sit repræsentantskabsmøde i februar 1971 ville åbne op for brugen af de udlandsprofessionelle stjerner på landsholdet.

Et af medlemmerne af DBU´s udtagelseskomite John Hansen foreslog i fuldt alvor, at DBU burde indkalde til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde for at beslutte, at de udlandsprofessionelle skulle forstærke landsholdet allerede fra den næste kamp mod Portugal. Den tidligere holdchef for landsholdet frygtede, at landsholdet ville blive udspillet på alle ledder og kanter, hvilket ikke ville være rimeligt over for de unge spillere.

Kritikken af spillerne var rimelig afdæmpet. Stort set alle spillere havde skuffet, men det var, hvad der måtte forventes med de vilkår, som DBU bød sine landsholdsspillere. Det havde i 1970 vist sig umuligt at opbygge en fast stamme på landsholdet, fordi bærende spillere rejste til udlandet.

Modsat var en unge venstreangriber Per Røntved ikke nervøs for at angribe lederne i DBU direkte. Det 21årige stortalent med lederegenskaber klagede over, at landsholdet stillede op uden tilstrækkelig forberedelse. Han fremhævede, at der var behov for fællestræning og træningskampe, så spillerne kunne lære hinanden bedre at kende. Han lagde heller ikke skjul på, at de udlandsprofessionelle burde hjemkaldes. ”Det er ikke spillerne, der skal kritiseres”, sluttede han. ”Det er DBU, der skal have øretæverne i pressen, fordi forbundet giver landsholdet dårlige betingelser”.

TV og radio

Mange TV-seere havde holdt sig oppe for at se transmissionen af 2. halvleg fra kl. 21.25. Udsendelsen sluttede kl. 22.15. Efter en kort TV-avis var der aftenens sport kl. 22.20-22.45 med bl.a. kampens højdepunkter. Det må have været et meget kort indslag, da kampen havde ganske få målchancer, heraf næsten ingen danske. 2. halvleg blev transmitteret direkte i P1 kl 20.05.

Hverken det norske sejrsmål eller kampens øvrige højdepunkter har siden været vist i DR eller på internettet.

Tirsdag den 22. september 1970: Norge U-Danmark U 1-0 (1-0)

Dagen før havde de danske talenter gjort det lige så dårligt som A-landsholdet på Lerkendal Stadion i Trondheim. På en håbløs sandbane tabte U21-holdet med 0-1

Onsdag den 7. oktober 1970 kl. 19.00: LFBU-KBU 1-0 (1-0)

Finale i lokalunionsturneringen 1970 på Nykøbing Falster Stadion

I overværelse af landstræner Rudi Strittich formåede det undertippede hold fra Lolland-Falster Boldspil Union at genvinde unionsmesterskabet. Målet blev scoret af B1901-spilleren Niels Boesen i 1. halvleg.  Fokus var på den unge Morten Olsen fra B1901. Efter en flot start forsvandt det unge talent dog ud af kampen.

KBU stillede op med et afbudssvækket mandskab, hvor interessen særligt var rettet mod de to mulige landsholdsspilere Povl H. Frederiksen og Flemming Pedersen. Københavnerne var taget sydpå med følgende hold:

KBU

 

Nels Hagenau, KB

 

Torben Nielsen, B1903

Povl H. Frederiksen, Hvidovre IF

Niels Møller KB (A)

Flemming Pedersen, KB

Jan Sørensen, BK Frem

Ole Mørch, BK Frem

Per Røntved, Brønshøj BK

Kurt Præst, KB

Jan Pettersson, Vanløse IF

Leif Printzlau, BK Frem

           

Ved udgangen af 1970 blev unionsturneringen helt afviklet. Tilskuerinteressen var dalet betydeligt, og klubberne var heller ikke interesseret i at afgive spillerne.

Onsdag den 14. oktober 1970 kl. 19.00: Danmark-Portugal 0-1 (0-1)

Kvalifikationskamp til Nations Cup i Københavns Idrætspark

DBU havde som medlem af UEFA tilmeldt landsholdet til Nations Cup, som havde status som europamesterskabet for landshold. Danmark var efterhånden det eneste hold i Europa, der ikke anvendte udlandsprofessionelle på landsholdet i den prestigefyldte turnering for de bedste landshold.

Landsholdet var kommet i en hård pulje med 3 klassemodstandere. Portugal med den lynhurtige wing Antonio Simoes, målmaskinen Jose Torres samt VM-legenden Eusebio som lysende omdrejningspunkt var bronzevindere fra VM 1966 i England.

Belgien havde med et erfarent hold været med i VM 1970 i Mexico, mens Skotland var et stærkt britisk landshold, der i det velkendte oppiskede tempo kunne løbe solen sort. Der var ikke udsigt til, at Danmark kunne blande sig i kampen om den førsteplads i gruppen, der gav adgang til kvartfinalerne i foråret 1972.

Ethvert opnået point måtte i dette overlegne selskab betragtes som en kærkommen opmuntring. Målet var nådige nederlag og halve sejre tilkendt på god kampmoral.

Efter det katastrofale og ydmygende nederlag til de normalt fodboldmæssigt underlegne nordmænd medførte masseafbud fra mange skadede stamspillere, at UK blev tvunget til forny landsholdet igen.

Det var ikke mindre end 6 nye, håbefulde spillere, som fik chancen for at revanchere det forsmædelige nederlag mod Norge, heraf 3 debutanter.

Den voldsomme udskiftning skyldtes afbud fra de bundsolide forsvarere Jan Larsen, AB og Erik Nielsen, B1901 samt blonde Birger Pedersen og talentfulde Morten Olsen, der begge blev skadet i den forudgående weekends turneringskampe.

Derimod var der mere tale om en egentlig degradering af centerhalfen Svend Andresen og den åbenmundede Per Røntved, der blev sendt med ungdomslandsholdet til Lissabon.

Det rekonstruerede landshold bestod af følgende 11 spillere i en klassisk 4-3-3 opstilling, som landstræner Rudi Strittich som regel formerede sit hold i:

Danmark A

 

  1. 1.    Kaj Paulsen, AaB

 

  1. 2.    Torben Nielsen, B1903
  2. 3.    Povl H. Frederiksen, Hvidovre IF
  3. 4.    Erik Sandvad, AB
  4. 5.    Flemming Pedersen, KB
  5. 6.    Jens Jørgen Hansen, Esbjerg fB (A)
  6. 7.    Bent Outzen, B1909
  7. 8.    Jan Andersen, B1903
  8. 9.    Kurt Præst, KB
     
     
 

10. Jørgen Markussen, Vejle BK

11. Keld Pedersen, Køge BK

Reserver:

  • ·        Bent Hansen, B1909 (m)
  • ·        Niels Møller KB
  • ·        Poul Aabling, B1903
  • ·        Poul Erik Thygesen, B1903 (69.min for Jørgen Markussen)
  • ·        Per Madsen, Vejen FS (85.min for Jan Andersen)
           

Udtagelseskomiteens største overraskelse var nomineringen af den 20årige centerhalf Povl Henrik Frederiksen fra Hvidovre. Den stærke midtforsvarer, der kunne genkendes på det lange hår med pandebånd, havde kun spillet 15 kampe på Hvidovres bedste hold. I flere år var den hovedstødsstærke københavner blevet anset som en kommende landsholdsspiller, men den lovende karriere havde været afbrudt. Således holdt Povl H. Frederiksen et halvt års pause for at gå til studentereksamen.

Den elegante og pålidelige venstre back Torben Nielsen blev rykket over som højre back og gav plads til 23årige debutant Flemming Pedersen. KB-spilleren var ikke den største mand på banen, men han var en solid forsvarspiller, der var svær for modstanderne at komme forbi. Samtidig var der potentiale i både ham og den anden forsvarsdebutant Povl H. Frederiksen i forhold til de kommende OL-kvalifikationskampe.

Den boldsikre og forudseende Erik Sandvad blev indkaldt som ekstra gardering i det noget urutinerede danske forsvar. Sammen med den genkomne Jens Jørgen Hansen, der bar anførerbindet, skulle de to landsholdserfarne spillere holde portugiserne på sikker afstand.

I højre side fik 2. divisionsspilleren Bent Outzen mulighed for at fortsætte en landsholdskarriere, der havde bragt ham forbi både juniorlandsholdet, ynglingelandsholdet, ungdomslandsholdet og B-landsholdet. Midtbanespilleren fra Odenseklubben B1909 havde længe banket på døren til landsholdet.

Forrest i angrebet blev 25årige Kurt Præst sat ind til sin 10. og sidste landskamp. Den boldsikre KB-spiller dannede angrebet sammen med genkomne Jørgen Markussen, der altid var god for et mål eller to samt eks-professionelle Keld Pedersen, der tilførte holdet nødvendig international rutine fra sine gode år i hollandsk fodbold.

På forhånd anså de fleste eksperter, at kampens udfald var givet. Danmark ville på grund af de mange afbud fra nøglespillere og holdets dårlige resultater tabe klart til en overlegen modstander.

Der var dog en klar forventning om, at landsholdet ville arbejde stenhårdt for at forlade banen med æren i behold. Den spillemæssige underlegenhed skulle modsvares af høj moral og stor kampkraft. Kampen skulle tabes på en ordentlig måde. Landsholdet skulle drage fordel af, at Danmark ikke skulle skabe spillet. Der var ingen forventninger om smarte kombinationer og hurtige gennembrud på Idrætsparkens fine grønsvær. Tværtimod skulle Strittichs slagne skare gennem kropsnært og pågående spil spolere de fikse og besnærende sydeuropæiske kombinationer.

Landsholdsspillerne havde tilbragt natten på Hotel Skodsborg Søbad. På det flotte hotel med udsigt over Øresund blev spillerne noget overraskende modtaget af gavmilde repræsentanter for det kendte varemærke Adidas, der sammen med konkurrenten Puma var de største fabrikanter af sportsudstyr.

Repræsentanterne havde fået arrangeret prøverum i hotellets foyer, der gav spillerne mulighed for at teste de seneste modeller. Hvis spillerne ville spille i støvler fra Adidas, kunne de frit medtage et sæt støvler, lød de lokkende toner. Det var ved at blive for meget for landstræner Rudi Strittich. Da han så det store opsats midt i spillernes kampforberedelse, kunne han ikke skjule sin modstand mod, at støvlerepræsentanter fik lov til at kaste sig over spillerne, når de var samlet for at forberede en landskamp.

Kampen mod Portugal blev de gode og stærke viljers kamp. Landsholdet fik ikke klø som forventet, men heller ikke point. Evnerne på banen stod i den sidste ende ikke mål med viljen.

Storfavoritterne fra Portugal startede kampen bedst. De første kombinationer flød hurtigt rundt om de nervøse danskere, men hurtigt viste det sig, at sydeuropæerne ikke besad den nødvendige gennembrudskraft. En enkelt gang kom den tunge Eusebio dog alene med Aalborg-keeperen Kaj Paulsen, men det blev en febrilsk afslutning, der gik forbi mål.

Strålende dirigeret af de defensive bastioner Erik Sandved og Jens Jørgen Hansen fik nordboerne taget brodden af portugisernes snævre kombinationer. Der kom ro over forsvaret. Den danske midtbane fik efterhånden overtaget, så der næsten gik panik i modstanderne. Den flittige Jan Andersen fik de mange udenlandske opkøbere til at spærre øjnene op, da han trak sig fri og huggede på mål. Han spillede for en professionel kontrakt i Frankrig.

Danskerne holdt dygtigt på bolden og kombinerede sig fint frem på midten af banen. Der var også gode driblinger af debutanten Bent Outzen, men danskerne mistede deres momentum på den sidste tredjedel af banen. Det til tider intelligente og forfriskende spil gav ingen målchancer til Danmark.

Det var en våd klud i ansigtet på danskerne, at Portugal på et frispark kort før pausen kom foran efter at danskerne havde spillet lige op med de professionelle stjerner. De hårdt kæmpende danskere havde fortjent at gå til pausen med uafgjort.

40.min - Jacinto Joao (0-1) scorer på riposten efter frispark. Højre back Torben Nielsen fælder lidt unødvendigt en portugiser 5 meter uden for straffesparksfeltet. Alle forventer, at frisparkseksperten Eusebio vil eksekvere, men i stedet stormer halfbacken Fernando Peres til bolden. Han sender hårdt bolden over den danske muropdækning. Bolden har retning mod den ende af målet, som Kaj Poulsen ikke dækker, men mesterligt når AaB-målmanden at få en hånd på bolden. Uheldigt fortsætter bolden mod stolpen, hvorefter den springer på tværs af målfeltet til den helt udækkede venstre wing Jacinto Joao, der har let ved at prikke bolden i mål.

I 2. halvleg gik dampen alt for hurtigt af begge hold. Det var en overraskende udvikling, fordi kampen ikke var afgjort. Men danskerne blev tidligt helt segnefærdige af træthed, fordi de havde jagtet portugiserne over hele banen – uden at få det livgivende mål, der kunne give amatørerne ekstra kræfter til en sidste offensiv. Portugiserne gik også helt ned i tempo – lammet over styrken i det danske spil og frustration over egne manglende evner over for et amatørhold, der blev vurderet som en af Europas ringeste.

Landstræner Rudi Strittich foretog først - på trods af den tydelige træthed hos flere af spillerne – den første udskiftning efter 25 minutter. Hårdest ramt var de debutanten Bent Outzen, der havde lavet et kæmpearbejde og Keld Pedersen, der utrætteligt have løbet om kap med de hurtigere forsvarere. Den 20årige Poul-Erik Thygesen afløste en træt Keld Pedersen, der havde haft det ensomt i angrebet. Den fremadstormende B1903-spiller, der løb på banen til sin debut, kunne sparke lige godt med begge ben og var vant til at udfylde flere pladser i angrebet på Gentofte-holdet.

Inden Køge-angriberen forlod banen, nåede han at stå for den største danske mulighed i 2. halvleg. Han headede en fin aflevering fra Kurt Præst på overliggeren.

5 minutter før tid blev en meget tilfreds, men fuldstændig udmattet Jan Andersen udskiftet med Vejens Per Madsen. Den tunge men meget målfarlige sydjyde blev sat ind for at skabe nogle åbninger for sine medspillere. Madsen spillede til daglig i 3. division, hvor han scorede mange mål.

Portugiserne brillerede til tider på deres hurtige fødder og med en eminent kontrol med bolden. Der kom blot ikke noget ud at artisternes anstrengelser. Ingen troede efter den kamp, at Portugal ville kunne genvinde sin fremtrædende position som fodboldstormagt. Sydeuropæerne spillede dræbende kedsommeligt, hvor de fantasiløst trillede bolden rundt. Benfica-stjerne Eusebio, der var VM-topscorer i 1966, var en skygge af sig og manglede fuldstændig autoritet på banen. Han havde også været alvorligt skadet op til kampen og trak sig ofte fra nærkampene.

Efter kampen

Det danske landshold døde med støvlerne på. Ingen på holdet svigtede. Energiske Jens Jørgen Hansen var her og der og allevegne og blev placeret øverst på Ekstrabladets rangliste. Det var en stor oprejsning for en spiller, der tidligere i sin karriere var blevet udelukket i fire år fra landsholdet, fordi han efter en kamp drak en øl mere end de andre spillere.

Det var også anfører Hansen, der efter kampen gav interview på grønsværen til en anden Hansen. Til Danmarks Radios Gunner Nu Hansen forklarede han, hvorfor Danmark havde klaret sig meget bedre end forventet: ”Ingen troede på os. Vi havde alt at vinde og intet at tabe. Så alle kæmpede. Og Portugal havde ikke samme klasse som tidligere”, sluttede han.

Lige så storartet kæmpede B1903-manden Jan Andersen på midtbanen. Han gjorde så stort indtryk på opkøberne, at han kort efter strøg til schweizisk fodbold. Kampen mod Portugal blev hans sidste landskamp. Glimrende var også målmanden Kaj Paulsen, der effektivt greb de mange høje centringer, som portugiserne prøvede sig frem med.

Alle omkring kampen stod tilbage med en flad fornemmelse. Danskerne havde tabt, men havde kæmpet bravt og gjort deres yderste. Portugiserne havde vundet, men havde spillet dårligt. På en uforklarlig måde havde kampen været uden nerve og dramatik. Dommer Leo Callaghan fra Wales havde ikke haft en travl aften med to pæne hold, der spillede nydeligt og fair fodbold. Det var svært at se, at det var en vigtig kvalifikationskamp.

Både eksperter og enkelte spillere undrede sig over, at landstræneren ikke på et tidligere tidspunkt havde sendt friske kræfter på banen. Keld Pedersen bemærkede tørt, at landsholdet endnu ikke havde fået sig indstillet sig på de ekstraordinære taktiske udskiftningsmuligheder, der gælder i de internationale kampe. ”Det gælder da bare om at udnytte alle 13 mand, når man har mulighed for det”. Den erfarne angriber og landsholdets topscorer bad selv om at blive udskiftet.

”Spillerne gav mig modet igen”, udbrød den danske landstræner Rudi Strittich. Han var meget tilfreds med forsvaret, der ikke lavede en eneste fejl i kampen. ”Nu gælder det om at finde et angreb, der kan lave mål”, fortsatte han den optimistiske tone. Der var også stor ros til de fire debutanter, der havde bidraget til den gode oplevelse for landstræneren.

Den portugisiske målscorer Hilario Peres var imponeret over danskerne: ”Tænk at et så lille land har så mange gode spillere, og så er de ovenikøbet amatører”. Der var ingen tvivl om, at Portugal havde undervurderet danskerne. Spillerne indrømmede blankt efter kampen, at de var heldige med sejren.

Den store stjerne Eusebio erkendte, at det havde været en af hans svageste landskampe i mange år. Grunden var en generende byld på maven, som havde holdt ham uden for træningen i dagen op til landskampen. Han roste danskerne højt: ”De slog vores spil i stykker”. Han så frem til returkampen og regnede med, at Danmark ville tage point fra de andre modstandere i puljen.

Kampen gav DBU en grim økonomisk lussing. Der dukkede kun 18.000 tilskuere op, hvor DBU havde kalkuleret med 30.000. Landsholdets svage indsats gennem hele året havde taget lysten til landskampsfodbold fra folk. De portugisiske stjerner kunne ikke alene trække publikum i nationalarenaen.

Tv og radio

Kampen blev vist i Danmarks Radio fra kl. 21.15. Det blev til en hel halvleg samt interview med anfører Jens Jørgen Hansen. Klokken 22.15 var der herefter der fem minutters TV-avis. Der har ikke siden været offentliggjort TV-billeder fra kampen.

Onsdag den 14. oktober 1970: Portugal U-Danmark U 1-1 (0-0)

Samme aften fik ungdomslandsholdet 1-1 i en skandalekamp i Lissabon. Kampen var led i Nations Cup-turneringen for ungdomslandshold.

De iltre portugisiske spillere gik klart over grænsen og nedlagde bl.a. den danske målmand Benno Larsen, så han måtte bæres fra banen. Danskerne spillede dog også ganske brutalt, så det blev en ond kamp. AB-kometen Benny Nielsen scorede det danske mål.

Den samlede vinder af de to opgør ville gå videre til kvartfinalen i 1972.

Tirsdag den 3. november 1970 kl. 19.00: Danmark-FC St. Pauli 3-2 (1-2)

Uofficiel træningskamp på Kolding Stadion

Den nedslående status for DBU´s udtagelseskomite (UK) inden de to sidste kampe i 1970 var, at landsholdet havde spillet 7 landskampe, men kun havde scoret 2 mål. Landstræneren havde ved flere lejligheder højlydt beklaget sig over, at han ikke fik mulighed for at afprøve systemer og angrebsformationer med spillerne, fordi klubberne ikke ønskede at slippe spillerne midt i danmarksturneringen.

Spillerne trænede typisk om aftenen 2-3 gange om ugen samt spillede turneringskamp i weekenden, så det var vanskeligt at finde tid til ekstratræning.

Det var derfor noget af en milepæl for Strittichs forberedelsesarbejde, at DBU fik gennemtrumfet en uofficiel træningskamp i Kolding onsdag aften den 3. november 1970.

Danmarksturneringen var netop afsluttet weekenden før. En kamp mod det semiprofessionelle hold FC St. Pauli fra den næstbedste tyske række skulle danne grundlag for udtagelsen af landsholdstruppen til Nations Cup kvalifikationskampen mod Skotland.

Koldingenserne fik præsenteret følgende landshold:

Danmark A

 

Kaj Paulsen, AaB

 

Torben Nielsen, B1903

Claus Larsen, Hvidovre IF

Povl H. Frederiksen, Hvidovre IF

Flemming Pedersen, KB

Jens Jørgen Hansen, Esbjerg fB (A)

Bent Outzen, B1909

Birger Pedersen, Hvidovre IF

Kurt Præst, KB

Ole Forsing, B1903

Per Madsen, Vejen FS

Reserver:

  • ·        Bent Hansen, B1909 (m)
  • ·        Arne Toft, AaB
  • ·        Kristen Nygaard, Fuglebakken IK
  • ·        Ove Flindt Bjerg, AaB
  • ·        Poul Erik Thygesen, B1903
           

Det danske landshold leverede en nogenlunde acceptabel indsats, selv om holdet ikke imponerede. Bent Outzens føringsmål efter 13 minutter gav i første omgang optimisme hos de 2.000 koldingensere i dårligt vejr, men inden halvleg var landsholdet kommet bagud.

Det var kun i det sidste 20 minutter af kampen, at der kom rigtig snit over det danske spil. Især indskiftningen i 2. halvleg af Poul Erik Thygesen fra mesterholdet B1903 gav gevinst og førte til et dansk overtag, der til slut resulterede i en sejr mod et ringe vesttysk hold. 3 mål i én kamp var også usædvanligt meget, landsholdets tidligere nulløsninger taget i betragtning.

Træningskampen rystede dog UK med Ib Skotnborg i spidsen så meget, at det efterfølgende møde i komiteen på Kolding Stadion varede i 1½ time mod forventet 15 minutter. Det lange møde resulterede i, at B1901-kometen Morten Olsen, der ellers havde været vraget af UK til træningskampen, blev udtaget uden at have været i kamp. Han afløste en skuffet Kurt Præst, KB, der ikke havde udnyttet sin chance.

Det lange udtagelsesmøde skyldtes også, at UK skulle finde plads til allround-angriberen Poul Erik Thygesen i truppen. B1903-spilleren havde straks efter sin indskiftning udlignet på et glimrende langskud og senere indledte han det angreb, der gav sejrsmålet ved fynboen Bent Outzen 5 minutter før tid. Den formstærke Poul Erik Thygesen blev dog kun udtaget som reserve.

Den mest erfarne spiller Jens Jørgen Hansen, Esbjerg udgik skadet i Kolding og blev erstattet af 2. divisionsspilleren Kristen Nygaard, der benyttede muligheden til at spille sig ind på holdet mod Skotland og i den kamp blev tiltænkt rollen som organisator på midtbanen.

Den 19årige AB-angriber Benny Nielsen blev også udtaget, selv om han var i Bruxelles for at spille en kamp i messeby-turneringen mod RSC Anderlecht. Den frække og pågående sjællænder var en af efterårets mest omtalte spillere i 1. division og var derfor en oplagt kandidat til at overvinde den danske måltørke.

Derimod var der ikke plads på holdkortet til Hvidovres alsidige Birger Pedersen og Vejles flegmatiske Jørgen Markussen. Skudstærke Per Røntved var tilsyneladende sendt helt ud i kulden hos DBU, hvilket formodentlig skyldtes hans ganske markante synspunkter om DBU’s ansvar for landsholdets dårlige resultater.

Onsdag den 11. november 1970 kl. 20.00: Skotland-Danmark 1-0 (1-0)

Kvalifikationskamp til Nations Cup på Hampden Park i Glasgow

Pessimismen i avisernes foromtale inden kampen var til at føle på. Danmark ville få store klø af ærgerrige liga-spillere i professionel træningstilstand, der gennem samtlige 90 minutter ville afklæde de underlegne amatører i den barske november kulde.

Det undertippede danske landshold var alt i alt ændret på fem pladser i forhold til træningskampen mod FC St. Pauli:

Danmark A

 

  1. 1.    Kaj Paulsen, AaB

 

  1. 2.    Torben Nielsen, B1903
  2. 3.    Povl H. Frederiksen, Hvidovre IF
  3. 4.    Erik Sandvad, AB
  4. 5.    Flemming Pedersen, KB
  5. 6.    Jens Jørgen Hansen, Esbjerg fB (A)
  6. 7.    Bent Outzen, B1909
  7. 8.    Kristen Nygaard, Fuglebakken IK
  8. 9.    Morten Olsen, B1901
     
     
 

10. Keld Pedersen, Købe BK

11. Benny Nielsen, AB

Reserver:

  • ·        Bent Hansen, B1909 (m)
  • ·        Arne Toft, AaB
  • ·        Ole Forsing, B1903
  • ·        Poul Erik Thygesen, B1903 (46.min for Morten Olsen)
  • ·        Flemming Hansen, AB
           

Fodboldlederne i DBU skulle være lykkelige, hvis de sidste amatører i Europa slap fra mødet uden at blive ydmyget og blæst af banen. Det var på trods af, at Skotland ikke kunne præsentere de store verdensstjerner. Fem af Scottish Footballs Associations udvalgte tjente til dagligt deres udkomme i den engelske 1. division.

Newcastles muskelmand Bobby Moncur huserede i den engelske 1. division sammen med den tidligere Brønshøj-spiller Preben Arentoft, der i stedet for at stå over sin holdkammerat måtte indtage en plads på tilskuerrækkerne, da DBU ikke tillod de udenlandsprofessionelle at spille for Danmark. Flere dagbladsskribenter kommenterede i hårde vendinger de urimelige betingelser, som DBU havde sat sig selv og landsholdet i ved at udelukke de bedste danskere i udlandet.

Ekstrabladets lederskribent Axel Alstrup gik så vidt, at han var parat til at lade sig kalde Shirley Temple året ud og i hele 1971, hvis Danmark vandt over Skotland. Den amerikanske kvinde Shirley Temple var en verdensberømt barnefilmstjerne, der senere gjorde politisk karriere.

Flere af de danske spillere følte sig kaldet til at udgøre en ubehagelig, men nødvendig mellemakt i landsholdets brogede historie – en mellemakt på den bumpede vej fra den rene og naive amatørisme til den professionelle virkelighed. ”Vi ved jo godt, hvad man venter på i Danmark – de professionelles tilbagevenden til landsholdet” udtalte den erfarne forsvarsdirigent Erik Sandved, der håbede på, at der også i konkurrence med de udenlandske stjerner ville blive plads til ham.

I flyveren til Glasgow åbnede en meget nedslået rigstræner Rudi Strittich op for sine indestængte frustrationer: ”Jeg skal få spillerne til at tro på, at de kan løse en opgave, som jeg selv betragter som uløselig”, sagde han ligefremt til journalisterne, mens flyet bevægede sig hen over Nordsøen. Han var sikker på, at Danmark ikke havde en chance for at vinde mod de store nationer. Han begrundede sin opsigtsvækkende oprigtighed med, at spillerne først ville få kendskab til hans realistiske, men også såre kontante vurdering af landsholdet, når spillerne læste interviewet i avisen efter kampen.

Den deprimerede landsholdsansvarlige havde også opgivet at ændre holdets spillesystem, fortalte han. ”Mod Norge og Polen forsøgte jeg at lære spillerne nye systemer, men spillerne magtede dem ikke. Jeg måtte vende tilbage til en taktik, som de forstår”. Danmark skulle satse på forsvaret alene og forsøge sig med hurtige modangreb. 

Da den danske delegation ankom til lufthavnen i Glasgow, blev den modtaget af målmanden Leif Nielsen, der i 1964-1967 spillede 28 landskampe. Den reaktionsstærke målmand blev opfattet som en af landets bedste målmænd gennem tiderne og havde stor succes i den skotske første divisionsklub Morton FC. Den tidligere Frem-spiller mødtes med landstræner Strittich senere på aftenen for at overbringe førstehåndsoplysninger om dagsformen hos den skotske coach Bobby Browns sejrssikre tropper.

Kampen blev en slem skuffelse for de kun 26.400 tilskuere, der ikke fyldte meget på det store nationalstadion med plads til 140.000. Det var ventet, at de sejrssikre fodboldatleter fra det britiske højland ville blæse de forhåndsskræmte skandinavere af banen. Men som kampen skred frem, opdagede de underkuede danskere, at de fuldstændig havde overvurderet skotterne.

De danske amatører kunne ikke i alle løbeduellerne følge med deres direkte modstandere, men i teknik og boldomgang var de ligemænd og i taktik og spilforståelse var de skotterne overlegne. Danmark tæmmede skotternes stormløb, så Bobby Browns tropper måtte forlade banen til akkompagnement af hylene fra voldsomt utilfredse tilskuere.

Skotterne startede som ventet med fuldt tryk på, da den internationalt anerkendte dommer Erich Linemayr fra Østrig fløjtede kampen i gang. Manager Bobby Brown havde beordret 5 spillere frem i angrebet, hvilket hurtigt gav pote. Et indlæg blev headet ned foran fødderne på den ellers bundsolide målmand Kaj Paulsen og derefter i mål på den fedtede bane.

12.min – John O’Hare (1-0) scorer heldigt, da den danske målmand lader bolden smutte forbi sine ben på den glatte bane. John O´Hare modtager en høj centring foran det danske mål og får ugenert mulighed for fra få meters afstand at heade bolden. Hovedstødet er ikke særligt hårdt, men slår ned foran den rutinerede Kaj Paulsen, der forventer, at bolden på normal vis vil hoppe op igen. Men på grund af den våde og smattede bane glider bolden i stedet i pløret og havner bag nettet. En overrasket Kaj Paulsen kan blot kikke bagud.

Der var nok mest tale om en simpel målmandsfejl, men forbavsende hurtigt fik den gode Paulsen lagt hændelsen bag sig og stod resten af kampen blændende på mål. 

Det tidlige mål tog dog ikke pippet fra danskerne. Et par hurtige kombinationer med den respektløse tankcenterforward Benny Nielsen som omdrejningspunkt gav 10 minutter senere en stor mulighed til holdets topscorer Keld Pedersen. Køge-forwarden kom blankt for mål, og de fleste forventede, at den eksprofessionelle spillers rutine og koldblodighed ville udløse en dansk udligning, men i den hektiske atmosfære svigtede nerverne. Bolden blev sparket over målet.

Hvis de efterhånden frustrerede skotske tilskuere og spillere troede, at de danske forsvarsparader ville blive sænket i 2. halvleg, tog de helt fejl. Danskerne fik taget brodden af skotterne, der på klassisk vis brugte mange kræfter, men fuldstændig manglede evnen til at variere tempo og spilmønster. Som halvlegen skred frem, blev skotternes spil mere og mere forudsigeligt og nemt at gennemskue. Det bedste spil på banen blev i 2. halvleg leveret af de undertippede amatører fra Danmark.

Alle 11 danskere kæmpede som en sammentømret enhed omkring det danske straffesparksfelt. Indimellem blev der lavet pæne kombinationer op ad banen, men det lykkedes ikke de danske angribere at få et overtag i nærheden af keeper Jim Cruickshank, der vogtede målet for Skotland. Dertil var de skotske forsvarere en tand for hurtige, og de tre frontløbere Morten Olsen, Benny Nielsen og Keld Pedersen alt for udmattede, når de endelig fik bevæget sig ud af pindsvinestillingen.

Den sprudlende Poul-Erik Thygesen, der havde vist god dagsform, afløste fra starten af 2. halvleg en udmattet Morten Olsen, der fik gener med sin i forvejen plagede ankel.

Det danske forsvar spillede en fantastisk kamp langt over forventning. Der var sket meget positivt i det defensive arbejde siden 0-5 blamagen i september mod Polen. Ingen danskere sad med frygten for, at Danmark ville kollapse igen, selv om presset på den fedtede bane var voldsomt. Særligt de to veteraner Erik Sandved og Jens Jørgen Hansen red gang på gang stormen af. De var med til at organisere defensiven, så de overivrige skotske angribere gang på gang fik viklet sig ind i håbløse kombinationer foran det danske mål, der kunne blokeres og afværges.

Danskerne gik heller ikke i panik, når de hurtige skotske fløje Jimmy Johnstone og Willie Johnston fra henholdsvis Celtic FC og Glasgow Rangers hældte høje bolde ind i det danske straffesparksfelt i håbet om, at Rangers-forwarden Colin Stein, der havde scoret fire gange mod Cypern i 1969, eller Derby County-profilen John O´Hare kunne sætte panden på. Med ro og omtanke ekspederede de danske forsvarere bolden ud af feltet. Flere gange lykkedes det den utrættelige Bent Outzen og den koldblodige Kristen Nygaard af få organiseret spillet på midten, så danskere stille og roligt kunne cirkulere bolden rundt i egne rækker.

Efter kampen

Det danske landshold slap ikke alene fra Hampden Park med æren i behold, men tændte et lille håb om, at holdet kunne løfte sig yderligere frem mod de kommende OL-kvalifikationskampe mod Schweiz og Rumænien, hvis grundstammen kunne bevares intakt og ikke på ny blev splittet ad for alle vinde af udenlandske opkøbere.

Naturligvis var landstræner Rudi Strittich meget tilfreds. Han så pludselig store muligheder i holdet: ”Kampen var det bedste bevis på, hvad det betyder at have et hold, der er ved at blive spillet sammen”. Sortsyn var blevet afløst af optimisme. Landstræneren havde sat fokus på de kommende OL-kvalifikationskampe og foreslog, at DBU burde indskrænke spillernes mulighed for at skrive kontrakter med udenlandske klubber i forberedelsesfasen.

Den skotske træner Bobby Brown var hurtigt kommet ned på jorden igen. Han var henrykt for den skotske sejr, så Skotland trods alt fik lagt fra land med to vigtige point i gruppen. ”Jeg bøjer mig i dyb beundring for det danske hold og dets dygtige træner”, sluttede han.

TV og radio

Kampen blev ikke vist i TV. Der var i Danmarks Radio onsdag aften 5 minutters Sport efter den sidste TV-avis kl. 22.20, så det er muligt, at der har været højdepunkter fra kampen. 2. halvleg blev transmitteret direkte på radioens P3.

Onsdag den 18. november 1970 kl. 19.00: Danmark-VfB Lübeck 1-1 (0-1)

Uofficiel træningskamp på Hvidovre Stadion

DBU havde fået arrangeret, at det deltidsprofessionelle hold VfB Lübeck fra den tyske regionalliga, som er lige under Bundesligaen, blev indbudt som træningsmodstander inden årets sidste landskamp. Formålet var mod en forventet svagere modstander at udvikle det mangelfulde angrebsspil, der slet ikke havde fungeret tilfredsstillende og som i de seneste kampe var blevet fuldstændig nedprioriteret til fordel for en stærk defensiv mod de frygtindgydende modstandere.

VfB Lübeck havde tidligere på året tabt til Esbjerg med 4-0, så landstræner Rudi Strittich forventede, at de danske angribere Morten Olsen, Benny Nielsen og Keld Pedersen, der ene mand havde stået for de to danske mål i landskampsæsonen, kunne skyde sig varme mod en svag modstander. Da Danmarksturneringen havde ligget stille siden månedens begyndelse, var det samtidig den eneste mulighed for at holde formen ved lige.

Der var højst 500 tilskuere på det våde og efterårskolde Hvidovre Stadion i det, som af Ekstrabladets lederskribent Axel Alstrup blev kaldt den sidste amatørkamp for landsholdet, fordi det forventedes, at DBU i begyndelsen af 1971 ville tillade professionelle spillere på landsholdet. De få tilskuere så holdene spille 1-1.

Hjemmeholdet stillede op i følgende formation:

Danmark A

 

Kaj Paulsen, AaB

 

Torben Nielsen, B1903

Erik Sandvad, AB

Povl H. Frederiksen, Hvidovre IF

Flemming Pedersen, KB

Jens Jørgen Hansen, Esbjerg fB (A)

Bent Outzen, B1909

Kristen Nygaard, Fuglebakken IK

Morten Olsen, B1901

Keld Pedersen, Købe BK

Benny Nielsen, AB

Reserver:

  • ·        Bent Hansen, B1909 (46. min for Kaj Paulsen)
  • ·        Arne Toft, AaB
  • ·        Ole Forsing, B1903
  • ·        Poul Erik Thygesen, B1903
  • ·        Birger Pedersen, Hvidovre IF
           

Landsholdet kom tidligt bagud på tyskernes første angreb, da en clearing af B1903-backen Torben Nielsen mislykkedes, så bolden i stedet havnede hos Stahl, der nemt passerede AaB-målmanden Kaj Paulsen. Udligningen faldt først 5 minutter før tid ved Kristen Nygaard på en helflugter efter et hjørnespark af Morten Olsen, B 1901.

Danskerne dominerede og var i boldbesiddelse 75 pct. af tiden, men havde uendeligt svært ved at opsætte og dirigere et angrebsspil. Målscorer Kristen Nygaard konstaterede også nøgternt, at holdet var bedst til at forsvare sig og til at overrumple modstanderen med hurtige angreb.

I 2. halvleg kom B1909´s Bent Hansen omsider på mål for Danmark efter at have været reserve i de seneste 5 kampe. Han fik tre skud på mål at forholde sig til i løbet af sit indhop.

De danske spillere virkede ikke særligt nedslåede over resultatet. Kampen viste, at landsholdet ikke var i stand til at skabe et afgørende overtag, selv mod en forventet svagere modstander.

Efter kampen udtog UK de samme 11 spillere, der havde kæmpet så stærkt på Hampden Park og spillet en god forsvarskamp. Den eneste ændring var indlemmelsen af 2. divisions topscorer Mogens Haastrup fra B1909 og Hvidovres solide Birger Petersen som reserver. De to topscorere fra 1. division Ole Forsing og Jørgen Markussen var begge ude af betragtning med skader.

Onsdag den 25. november 1970 kl. 19.00: Belgien-Danmark 2-0 (2-0)

Kvalifikationskamp til Nations Cup på Olympia Stadion i Brügge/Bruges

De danske spillere og ledere ankom planmæssigt til lufthavnen i Bruxelles dagen før kampen. Der var solskin og 12 grader i luften, da spillere og journalister i to busser blev fragtet til den betagende middelalderby Brügge, der allerede var pyntet op til jul. DBU´s formand Wilhelm Skousen og kasseren Lennart Ahlstrøm modtog VIP-behandling af Koninklijke Belgische Voetbal Bond KBVB og førte kortegen an i en flot amerikansk limousine.

Både i flyet og efterfølgende i bussen gik snakken om de diskussionsoplæg, som både DBU og Divisionsforeningen havde præsenteret om betaling af spillerne. Der var ingen tvivl om, at langt de fleste spillere så frem til en eller anden for form for honorering for de mange træningsaftener og kampene i weekenden. Landsholdet drog i kamp midt i en brydningstid.

Som ved kampen i Skotland havde landstræner Strittich også mod Belgien hidkaldt ”tekniske assistenttrænere” til sit hotel for at blive briefet om dagsformen hos de belgiske spillere. De to midtbanespillere Christian Andersen og Kresten Bjerre huserede begge i den belgiske 1. division for henholdsvis Union St. Gilloise og Racing White og havde sat frokosten af til at mødes med Strittich.

Helt i rødt løb følgende 11 danske spillere ind på banen:

Danmark A

 

  1. 1.    Kaj Paulsen, AaB

 

  1. 2.    Torben Nielsen, B1903
  2. 3.    Povl H. Frederiksen, Hvidovre IF
  3. 4.    Erik Sandvad, AB
  4. 5.    Flemming Pedersen, KB
  5. 6.    Jens Jørgen Hansen, Esbjerg fB (A)
  6. 7.    Bent Outzen, B1909
  7. 8.    Kristen Nygaard, Fuglebakken IK
  8. 9.    Morten Olsen, B1901
     
     
 

10. Keld Pedersen, Købe BK

11. Benny Nielsen, AB

Reserver:

  • ·        Bent Hansen, B1909 (m)
  • ·        Arne Toft, AaB
  • ·        Mogens Haastrup, B1909 (70.min for Benny Nielsen)
  • ·        Poul Erik Thygesen, B1903 (60.min for Morten Olsen)
  • ·        Birger Pedersen, Hvidovre IF
           

Danmark valgte samme taktik mod Belgien som mod Portugal og Skotland. Der skulle spilles defensivt med håbet om at overrumple modstanderen med et eller to hurtige mål på modangreb. Landstræneren havde fået stor tillid til, at det genoprejste forsvar kunne stå distancen, men forventede intet af angrebet. ”Jeg bliver lykkelig for en enkelt fuldtræffer”, sluttede landstræneren briefingen af journalisterne.

Sæsonen sluttede for Danmark med samme resultat som den begyndte – med et 0-2 nederlag. De danske spilere kunne igen forlade en vanskelig udebane med æren i behold.

Danskerne, der klædt helt i rødt, begyndte ellers kampen lovende. Kombinationerne flød fikst fra mand til mand. Den ihærdig Bent Outzen havde kampens første skud på mål og lidt efter diskede han op med en farlig fremlægning til Benny Nielsen, der var i søgelyset hos de mange belgiske klubrepræsentanter, der sad på lægterne.

Det var derfor ærgerligt, at Danmark måtte indkassere et dumt mål efter et kvarters spil.

18.min – Johan Devrindt (1-0) header bagud, da både målmand og de danske forsvarere tøver for længe. Målet begynder med, at Erik Sandved som sædvanlig er på rette sted og afværger et indlæg. Bolden ryger ikke ud af feltet, men højt op i luften midt tæt på mål. Den daler ned i hovedet på Devrindt, mens alle venter på, at enten målmand Paulsen eller de danske backer vil gå til bolden for at ekspedere den helt ud af målfeltet. I stedet kan den målfarlige ex-Anderlecht-spiller få lov til at heade bagud i mål foran en passiv Kaj Paulsen.

Målet dæmpede danskernes angrebslyst, mens belgierne overtog kommandoen uden at komme igennem. Både Morten Olsen og Keld Pedersen var flittige til at komme med tilbage for at forsvare målet, men der manglede til gengæld tyngde i angrebet, hvor unge Nielsen befandt sig alene omgivet af påpasselige belgiere.

Et boldtab midt på banen førte til den anden belgiske målscoring.

35.min – Johan Devrindt (2-0) scorer på riposten efter at uheldige Kaj Poulsen har halvklaret et skud. Den defensivt overbelastede Kristen Nygaard taber bolden på midten af banen, hvorefter belgierne sætter et modangreb ind. Den dygtige spilregissør Wilfried van Moer får bolden og skyder på mål. I nogle reportager er det den lokale Brügge-angriber Johnny Thio, der trykker af. Det er ikke et særligt hårdt eller præcist skud, men Paulsen får kun pareret. Bolden ender hos Devrindt, der koldblodigt fordobler sin målscore.

2-0 til hjemmeholdet fik de overraskende mange tilskuere til at bryde ud i en fællessang, der mest af alt lød som børnesangen Mester Jakob. Det var tæt på yderligere et mål før pausen, da backen Torben Nielsen, der også var i søgelyset hos opkøberne, lagde for langt tilbage, så bolden knaldede mod stolpen.

I 2. halvleg kom en optændt Poul-Erik Thygesen på banen i stedet for Morten Olsen, der ikke havde flere kræfter og heller ikke havde følt sig tilpas med det kontante belgiske spil, hvor tacklingerne ofte gik lige til grænsen.

Lidt senere blev der ført nye vitaminer til angrebet, da fynboen Mogens Haastrup afløste Benny Nielsen. AB-forwarden havde netop testet den belgiske keeper Christian Piot med et skud langt udefra. Skuddet voldte ikke problemer for denne rutinerede klassemålmand, men det spektakulære i situationen var, at Nielsens ene støvle fulgte med skuddet.

Kampen fusede ud mod slutningen. Belgierne havde en komfortabel føring og danskerne var ikke i stand til at vende kampen. Et godt skud fra optimistiske Poul-Erik Thygesen gav håb om mere, men Danmark var slået - igen. Nogle tilskuere begyndte at affyre nogle kanonslag for at vække de enkelte af de 22.000 tilskuere, der måske var faldet i søvn i den kedelige afslutning.

Da dommer John Carpenter fra Irland fløjtede af, kunne de danske spillere lettet forlade arenaen. De havde klaret skæren igen uden at tabe ansigt, men kunne samtidig spekulere på, hvad landsholdet kunne udrette, såfremt de professionelle blev indlemmet.

Efter kampen

Efter kampen måtte det konstateres, at rygterne om styrken af det belgiske landshold ikke havde holdt vand. De var klart fysisk stærkere og i bedre træning, men den sammenbragte flok af wallonere og flamlændere fik ikke folk til at falde i svime. Meget af spillet var fantasiløst og fremstod som ordinært boldtrilleri på tværs af banen.

Det svage spil af KBVB-mandskabet skyldtes også, at det igen lykkedes for den danske defensiv at tage brodden af de belgiske angribere. Det var ellers forventet, at tilstedeværelsen af de lokale angrebshelte fra FC Brügge Johnny Thio og Raoul Lambert ville garantere mange mål, men kampens belgiske helt blev altså den udlandsprofessionelle Johan Devrindt, der til daglig spillede i PSV Eindhoven.

Det danske forsvar bestod for det meste af kampen af 10 mand. Som i de foregående kampe lyste rutinerede Erik Sandved op på banen tæt forfulgt af Esbjergs Jens Jørgen Hansen, der gerne ville bevise, at de hjemlige amatører absolut ikke skulle afskrives helt, når det første professionelle landshold skulle udtages i foråret 1971. Han agerede stærkt som anfører og arbejdede hele tiden med at få sine holdkammerater til at stå tæt og kæmpe for bolden.

De danske midtbanespillere fik også stor kredit for deres defensive indsats. Både Outzen, Nygaard og Keld Pedersen var på hårdt forsvarsarbejde og havde derfor ikke overskud til at skabe så meget fremad banen.

Belgien fik sine to mål for let. Pilen pegede på Kaj Paulsen, der måtte tage begge belgiske mål på sin kappe. Det blev igen en uheldig dag for den dygtige Aalborg-keeper. I forhold til tidligere kampe optrådte han mere usikkert end normalt og havde flere kiksede indgreb.

Den fattede landsholdskeeper kendte udmærket spillet om at skulle lægge navn til de store avisoverskrifter. Efter kampen var hans første kommentar til journalisterne: ”Hæng mig bare ud – det er jeg efterhånden så vant til!”. Paulsen vidste, at det var højst sandsynligt, at han måtte lægge ryg til en hård kritik. På Ekstrabladets rangliste blev han også placeret nederst med en besk kommentar om, at hans tid på landsholdet måtte være slut. Helt usædvanligt var det dog, at formanden for UK Ib Skotnborg åbenlyst undsagde sin valg af Paulsen til målmandsposten. ”Jeg skulle have holdt fast i min beslutning om at sætte Kaj Paulsen af”, kom det fra UK-chefens mund.

I løbet af året havde den 29årige målmand dog reddet landsholdet mange gange, så det var alligevel overraskende, at kampen i Brügge blev den sidste landskamp. Den reaktionsstærke jyde fik i alt 11 landskampe, men aldrig en sejr med landsholdet. Det var også sjældent, at hans efternavn Paulsen med a var blevet stavet rigtigt i aviserne.

Anfører Jens Jørgen Hansen opfattede det første belgiske mål som afgørende for kampens udfald. ”Vi havde krammet på dem i starten indtil vi forærede dem det første mål. Det punkterede vores optimisme, kampgejst og selvtillid”. Han fortsatte med at sige, at holdet gik helt fladt efter det anden mål.

Fra det belgiske omklædningsrum var der også masser af ros til danskerne. ”Danskerne var taktisk kloge og forhindrede os i at spille os frem til ret mange chancer”, sagde den lokale stjerne Raoul Lambert. De få chancer til Belgien kunne dobbeltmålscoreren Devrindt glædeligt bekræfte. Han konstaterede, at hans vindende hold i alt havde haft tre chancer, hvor han havde scoret på to af dem.

Tv og radio

Årets sidste landskamp blev transmitteret forskudt fra kl. 21.10. Det blev til en times uddrag af kampen. Der har ikke siden været vist TV-billeder fra kampen.

Afslutningen på landskampåret 1970

Årets vigtigste kampe for landsholdet:

1970

 

 

 

 

13.05.1970

København

DK (UK)-Pressen

1-0

Udtagelseskamp DBU

19.05.1970

København

DK-Polen

0-2

Venskabskamp

03.06.1970

Helsingfors

Finland-DK

1-1

Nordisk Mesterskab

25.06.1970

Göteborg 

Sverige-DK

1-1

Nordisk Mesterskab

07.07.1970

Reykjavik

Island-DK

0-0

Venskabskamp

09.07.1970

Reykjavik

Island U-DK

1-6

Uofficiel venskabskamp

02.09.1970

Warszawa

Polen-DK

5-0

Venskabskamp

23.09.1970

København

DK-Norge

0-1

Nordisk Mesterskab

14.10.1970

København

DK-Portugal

0-1

EM-kvalifikation 1972

03.11.1970

Kolding

DK-FC St. Pauli

3-2

Uofficiel træningskamp

11.11.1970

Glasgow

Skotland-DK

1-0

EM-kvalifikation 1972

18.11.1970

Hvidovre

DK-VfB Lübeck

1-1

Uofficiel træningskamp

25.11.1970

Brügge

Belgien-DK

2-0

EM-kvalifikation 1972

1970 endte med at blive den dårligste landskampsæson i DBU´s lange historie. Årets indsats i skemaform kunne opgøres således:

 

Kampe

Vundne

Uafgjort

Tabte

Målscore

Point

Venskabskampe

6

0

2

4

2-10

2

Nations Cup

3

0

0

3

0-4

0

I alt

9

0

2

7

2-14

2

Efter afgangen af flere dygtige angribere til udlandet i 1969 lykkedes det ikke at skabe et nyt landshold, der kunne stå distancen. I de tidligere år var det lykkedes for DBU at banke et landshold sammen, selv om de største talenter var blevet håndplukket til udlandet af de mange opkøbere, der ikke skulle betale en overgangssum til danske amatørklubber.

Det var i bagklogskabens lys for optimistisk at tro, at DBU i 1970 ville få held til at gentage, hvad der lykkedes så strålende i 1969, hvor landsholdet også med et nyt hold slog både Irland og Ungarn i VM-kvalifikationsturneringen til Mexico 1970.

Landsholdet led under, at spillerne, særligt de unge talenter, kun fik relativt få kampe sammen på landsholdet. Det var vanskeligt at sammentømre et hold over en længere periode.

De sidste kampe i Nations Cup viste, at Danmark efterhånden havde fået opbygget et solidt og påpasseligt forsvar, der kunne være med internationalt. Modsat var det tydeligt, at angrebsspillet ikke kunne opbygges på unge talenter, der blev kastet for løverne. Den mest erfarne – eksprofessionelle Keld Pedersen – var angrebets bedste mand, fordi han besad den rutine og hårdhed, der var nødvendig.

Ved årets udgang så alle kommentatorerne frem til, at DBU på sit repræsentantskabsmøde i februar 1971 ville åbne op for brug af de udenlandsprofessionelle, så Danmark ville stå stærkt til de sidste tre kampe i Nations Cup.

Samtidig gav det grobund for optimisme, at Rudi Strittichs slagne garde indeholdt flere åbenlyse talenter, der kunne udgøre rygraden på det landshold, der skulle skaffe Danmark til sommerolympiaden i München.

I et interview i Fodbold Jul 1970 udtrykte landstræneren det meget præcist: ”Jeg glæder mig til de nye tider i dansk fodbold”.

Han var ikke tilfreds med sit første år som landstræner. ”Min arbejdskraft er ikke blevet udnyttet fuldt ud”, konkluderede han og henviste til, at landsholdet ikke mod forventning havde haft mulighed for at gøre brug af de udenlandsprofessionelle i 1970, og at der også først i forbindelse med det to sidste landskampe blev skabt mulighed for landstræneren og UK til at indkalde spillerne til fællestræning og træningskampe.

DBU havde i den fodboldbegavede Rudi Strittich en professionel leder. Næste skridt skulle være, at landsholdslederen også fik professionelle arbejdsbetingelser. Med et år forsinkelse håbede den venlige østriger, at landsholdet ville få større succes.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Jens Andersen | Svar 06.12.2016 12.37

Fantastisk flor dokument- som hele siden i øvrigt.

Blot en enkelt ting. Danmark spillede tre kampe uafgjort - ikke kun to.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

23.07 | 09:24

I am looking for Yugoslavia or Serbia national team tickets 1920 - today. If you have something for exchange or sell, please contact me
office@gacikdesign.com

...
22.06 | 10:21

Hej Simon
Har du programmet fra "torsdag d. 30.maj 1985- VM-landsholdet mod Anderlecht på Odense Stadion?

...
16.06 | 11:53

Hej
Spændende læsning. Opdagede dog en lille fejl ved Wales-kampen i 1965. Det var ikke landstræneren Poul Petersen, der havde landskamprekorden, men P.P. AIA.

...
03.06 | 17:45

Godt spørgsmål, Jens.

50 års jubilaren var Valby Boldklub forstærket med de udenlandsprofessionelle, der mødte Boldklubben Frem. Så det var ikke et DBU-hold.

...
Du kan lide denne side