Til landskamp 1960-1979

Hvad er Til landskamp

Dansk fodbold i almindelighed og det danske fodboldlandshold i særdeleshed har gennem årene været genstand for et stort antal seriøse bogudgivelser.

I de sidste 10 år er der gennemsnitligt udkommet en fodboldbog om måneden. Spiller- og trænerportrætter, fodboldteori og -systemer samt flotte billedværker har domineret udbuddet, der har været meget varieret og fordelt på flere forlag.

Væksten af supplerende hjemmesider og især Facebook-grupper er - understøttet af de mange skrevne og elektroniske kilder - eksploderet, så der i dag er grupper for f.eks. det hedengangne Tipslørdag, fodboldnostalgi om trøjer og souvenirs, danske klubber i historisk lys samt herlige fodboldminder.

I den markante strøm af fodboldudgivelser er der forbavsende få publikationer om det danske fodboldlandshold i perioden 1960-1979.

Kynikere vil bemærke, at årsagen til denne bedrøvelige tilstand er det indlysende forhold, at der ikke er noget interessant at skrive om, fordi landsholdet tabte alle sine vigtige kampe, i særdeleshed til arvefjenden Sverige.

Danmark lå efter international målestok i bunden af 4. division uden udsigt til avancement, fordi de danske fodboldledere i de mange bestemmende klubber rundt i landet var modstander af enhver form for professionel fodbold, herunder opbygning af et stærkt landshold på vilkår med de lande, som landsholdet konkurrerede imod.

Denne hårde beskrivelse af dansk fodbold i 1960-1979 er isoleret set korrekt, men det bør ikke være til hinder for at skrive om dansk landsholdsfodbold i denne omskiftelige periode inden det store gennembrud med 80´er-landsholdet under navnkundige Sepp Piontek.

En grundig gennemgang af perioden afslører nemlig, at landsholdet i de mørke år, hvor det altid tabte, oplevede markante øjeblikke, hvor euforien i hele landet var på højde med de glade 80´ere.

Landsholdet skabte faktisk små fodboldsensationer, der er værd at genopleve.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

05.09 | 19:43

Kære fodboldven
7 august 1979 til Stævnet og Manchester U. i Idrætsparken. Kan du maile mig Stævnets holdopstilling ifølge dit program. M v h og tak Kim

...
25.08 | 14:50

Jeg er også interesseret! Send en mail til worldsport1@gmail.com hilsen Stig

...
09.07 | 23:57

Vet du om det finnes program fra vennskapskampen Vejle - Arsenal fra 1961?

...
06.07 | 14:11

Til Danmark-Holland 1949:
John Hansen har a l d r i g spillet en landskamp som centerforward!

mvh Kaj Arildsen, Nørresundby.

...
Du kan lide denne side